Gymnasiestart: Sådan hjælper du dit barn

Shutterstock 206744158

Efter omkring et årti på den hårde skolebænk vælger de fleste unge at fortsætte på den uendelige ørkenvandring gennem skolebøger og afleveringer på en gymnasial uddannelse.

Denne nye del af livets vandring kommer selvfølgelig med et par bump på vejen, men er på længere sigt forhåbentlig det hele værd. Men hvordan forbereder du dit barn bedst muligt?

Støt og opfordr dit barn til at passe sin skolegang.
Det er svært at presse sit snart voksne barn til noget som helst, men som forældre vil man altid være i stand til at sætte et godt eksempel og opfordre barnet til at passe sin skole ved at skabe et frirum, når det kommer til skolearbejde.

Når man tager hul på en ny del af sit liv, som når man vælger gymnasiet, kan det være fedt at starte på en frisk. Det kan være en kæmpe fordel at starte med nye hæfter, blyanter og andet grej, så barnet selv får muligheden for at skabe en mere organiseret hverdag. Hertil kan det varmt anbefales at opstarte en kalender, om den så foregår digitalt eller fysisk, da det kan skabe et større overblik over den ellers ret så stressede gymnasietid.

De karakterer, som barnet kommer til at få i sin gymnasietid, er altafgørende for fremtidsmulighederne, og karaktererne kommer ikke af sig selv som i folkeskolen. Derfor er det vigtigt at understrege overfor barnet, hvor vigtige de kommende år er, men sørg for ikke at lægge et for stort pres på barnet. Som min elskede rektor altid siger, så lover han os alle huer, hvis vi møder op til tiden, deltager aktivt i undervisningen og afleverer vores afleveringer til tiden.

Det sociale er mindst så vigtigt
Det kan være svært at se igennem vigtigheden af fagligheden i gymnasiet, men som forælder skal man huske, at det højst sandsynligt er i gymnasietiden, barnet vil møde nogle af de vigtigste venner i sit liv, og derfor skal det sociale også holdes i liv. Derfor opfordrer jeg dig til at give barnet plads til sine venner og opfordre dit barn til at deltage i sociale events, så længe barnet kan overskue det ved siden af de mange lektier og afleveringer.

I de stressede tider skal du være der for barnet
Kunsten af at balancere det høje faglige niveau med de sociale aspekter af gymnasietiden må være tæt på ikke-eksisterende, og derfor går rigtig mange unge ned med psykiske problemer. Det bedste er selvfølgelig at forebygge risikoen for psykiske problemer som stress og depression ved at sørge for, at barnet planlægger og følger med fra starten. Men når den stressede hverdag rammer, er det endnu mere vigtigt at hjælpe sit barn med at overskue hverdagen, snakke om skolegangen og dertil det sociale samt at oplyse om muligheden for at finde hjælp andre steder som studievejleder og eventuelt skolens psykolog. Nogle gange er det bare bedst at snakke med en, som har masser af erfaring indenfor emnet og garanteret har mødt hundrede af unge, som har det på samme måde.

Gymnasietiden vil uden tvivl blive en af de mest mindeværdige vandringer i barnets liv. Så held og lykke til ham eller hende!

Cecilia

Cecilia, mentor
Cecilia er en energisk pige som lever for at skabe gode oplevelser.

Kom i gang her

3 gode grunde til at vælge MentorDanmark

98,6 % vil anbefale MentorDanmark til andre
Langt de fleste giver MentorDanmark 4 eller 5 stjerner
Over 20.000 familier har allerede valgt MentorDanmarks eksamens- og lektiehjælp

Skal vi også hjælpe dig?


Vi kontakter dig inden for 24 timer - helt uforpligtende

Bemærk: Vi gemmer kun dine oplysninger, såfremt du oprettes som kunde.

Nordens største
udbyder af lektiehjælp

Vi er nordens foretrukne lektiehjælpsvirksomhed og med god grund. Vores mentorer brænder for at skabe lyst til læring og har de seneste år gjort en forskel for mere end 25.000 familier. Vi er landsdækkende og har helt sikkert også en mentor til jeres barn.

Map

Åbningstider:

Mandag-torsdag

8:00-21:00

Fredag

8:00-16:00

Lørdag

11:00-16:00

Søndag

11:00-20:00

MentorDanmark støtter