Som en ung kvinde, der blev student i 2018, føler jeg, at mit uddannelsesvalg i den grad er med til at forme min identitet. Derfor kan det være enormt hårdt at få afslag fra netop den uddannelse, man havde drømt om skulle være ens fundament. Personligt fik jeg i april afslag fra Edinburgh Universitet i Skotland, hvor jeg havde håbet på at skulle læse Bæredygtig Udvikling. Jeg havde i min underbevidsthed gået og forberedt mig på, at jeg de næste 4 år skulle bosætte mig i Edinburgh, og at der efterfølgende skulle stå ‘Sustainable Development’ på min Bachelorgrad. Men sådan blev det ikke i denne omgang!
Jeg havde også søgt ind på et andet universitet i Skotland, hvor jeg blev accepteret til studiestart i september 2019. Men der var bare lige det, at det jo ikke var min drømmeuddannelse. Derfor valgte jeg at tage endnu et sabbatår og at ansøge igen næste år.
Ingen af mine forældre har selv gået på universitetet og havde derfor lidt svært ved at relatere til, hvordan det var at få afslag. Selv hvis de havde oplevet det samme, da de var på min alder, så kan det måske stadigvæk være svært at huske, hvad man har brug for at råd og støtte på sådan et tidspunkt. Derfor giver jeg her et par råd til, hvordan man kan støtte sit barn, der får afslag på deres drømmeuddannelse.
1) Det er okay at fejle!
Den første følelse, man først får efter et afslag, er for mange en følelse af at have fejlet. Derfor er det vigtigt at normalisere fiaskoer, afslag og det at fejle. Noget, der hjalp mig til at indse vigtigheden af det, var da en af mine lærere præsenterede vores klasse for “the CV of failures”, som oversat til dansk betyder ‘CV af fiaskoer’. Pointen med dette CV er at vise, hvor mange fiaskoer der lægger bag en succes, på samme måde som man normalt viser sine successer og erfaringer på et almindeligt CV. Da det første af den slags CV blev publiceret af Johannes Haushofer, en professor fra det anderkendte Princeton Universitet i USA, viser det dermed også, at selv de mest succesfulde mennesker har måtte få afslag mange gange, før de opnåede det, der har givet dem success. Så hvis ikke dit barn kender til dette koncept, så snak med dem om, at det langt fra er en ende på noget at få afslag, og at man helt klart ikke skal give op!
Samtidig er det også først når vi tager fejl eller gør noget forkert, at vi rent faktisk lærer noget. Derfor kan det, man lærer af et afslag, hjælpe en på vej videre. Derudover er det også vigtigt at tage en snak om, at et afslag ikke reflekterer mangel på evner, talent, intelligens, eller at der er noget i vejen med en. Der er bare ikke plads til alle det samme sted og efter et afslag fra en drømmeuddannelse må man gå i tænkeboks og finde ud af, hvilket skridt der nu er rigtigt for en!
2) Det er slet ikke kun uddannelse, der afgører fremtiden
Noget, jeg har tænkt meget over, siden jeg fik afslag, er, hvor irrelevant det egentlig er, at der lige præcis står “Bæredygtig Udvikling” på mit bevis. Det er for det første kun en bachelorgrad, så derfor har jeg rig mulighed for at læse noget mere bredt i min bachelor og derefter specialisere mig inden for bæredygtig udvikling på min kandidat.
For det andet er der mange andre måder at nå sine mål på i livet end ved at læse den uddannelse, der passer perfekt til “planen”. For eksempel læste en af mine lærere i gymnasiet økonomi på sin bachelor og har siden da arbejdet i Bollywoodindustrien og som fiskermand og er lige nu filosofilærer på en international kostskole midt i Indien. Bare det eksempel giver mig tryghed i forhold til vigtigheden af at vælge en uddannelse – det er nemlig ikke den, der afgører, hvad der skal ske resten af mit liv, det er mig selv, der bestemmer det!
For mig har det hjulpet at snakke om netop dette med venner og veninder og voksne, der selv har “ændret vej” i livet en eller flere gange. Derfor er et af mine råd til dig som forælder at tage den snak med dit barn og hvis muligt give eksempler fra dit eget liv fra tidspunkter, hvor du var overbevist om, at du ville noget helt andet end det, du laver lige nu.
3) Støt op om mulighederne – der er mange!
Selvom det selvfølgelig ikke kun er ens uddannelse, der dikterer resten af ens liv, og selvom jeg skrev i råd nr. 2, at man bare kan læse noget andet, og at det, der står på papiret, ikke er så vigtigt, så er det alligevel vigtigt at mærke efter, hvad man gerne vil. Og det kan jo være at drømmeuddannelsen, man fik afslag fra, bare er det eneste, der giver mening. Så synes jeg personligt, at man skal gøre alt, hvad man kan for at opnå det og altså prøve at ansøge igen. Ligesom jeg selv har valgt at tage endnu et sabbatår, blandt andet fordi man kan bruge tiden på at styrke sin ansøgning og så ansøge igen næste år. Som jeg sagde i råd nr. 1, så er der nemlig ofte mange fiaskoer bag en succes, så måske anden gang er lykkens gang (eller 3. eller 4.?)! For mig passer uddannelsens fag, struktur og fremtidsmuligheder bare perfekt til, hvad jeg gerne vil bruge min tid på. Derfor giver det mening for mig at prøve at ansøge en gang til!
Med det sagt, så er det rent logisk ikke så smart at satse alt på kun én mulighed. Siden jeg altid har haft en interesse i arkitektur har jeg derfor også valgt at søge ind på arkitektskolen i København næste år, samtidig med at jeg også søger ind på to skoler i Skotland, der tilbyder bæredygtig udvikling. Derfor kan man råde sit barn til at undersøge andre fagområder, der passer til en anden interesse, man har, eller som minder meget om eller har forbindelse til Drømmeuddannelsen. Sidstnævnte giver mulighed for måske alligevel at læse kandidaten på den uddannelse, man først ansøgte til. For eksempel kan man læse sociologi i stedet for statskundskab på sin bachelor og have adgang til mange af de samme kandidatuddannelser. Personligt giver arkitektur mig også mulighed for at arbejde med bæredygtig udvikling i form af bæredygtige bygninger og byplanlægning. Derfor giver det mening for mig at have arkitektur som en andenprioritet til drømmeuddannelsen.
Hvis man dog overhovedet ikke har andre passioner end det område, ens drømmeuddannelse rammer plet på, og derfor ikke kan finde en andenprioritering og ansøge der også, så kan man gøre en masse for at finde nogle nye interesser, man måske ikke vidste eksisterede! Man kan for eksempel tage ud at rejse. Her møder man altid en masse nye mennesker og har mulighed for at afprøve nye aktiviteter og få nye inputs, der kan hjælpe en til at finde noget nyt, man er god til eller synes er spændende. Man kan også tage på højskole, hvor man kan tage fag, der styrker en kvote 2 ansøgning til drømmeuddannelsen, men man kan samtidig også prøve noget helt nyt af! Måske indser man, at man vil være keramiker i stedet for designer, eller friluftsguide og ikke biolog! Der er i hvert fald gode chancer for, at man indser, at der er helt andre veje, man kan gå, og mange nye emner og aktiviteter, man kan kaste sig over!
Derfor er det mit sidste råd til dig som forælder; hjælp dit barn med at skabe et overblik over de mange muligheder, der findes.
Nu håber jeg, at vi har fået etableret, at selvom man har fået afslag fra drømmeuddannelsen, er livet langt fra slut! Det er i hvert fald ved at gå op for mig også. I mit andet sabbatår planlægger jeg at tage på vandretur i Sydeuropa og at tage på højskoleophold til foråret, hvor jeg kaster mig over både bæredygtighedsstudier og arkitektur, men også keramik, permakultur, antropologi og meget andet!
Udover at have givet råd til noget, man kan gøre for at støtte sit barn, vil jeg til slut også lige give et par råd til, hvad man ikke skal gøre. Lad være med at pres dit barn til at gøre noget, han eller hun ikke selv føler, er rigtigt. Du kan give alle de råd, du vil, og sige din egen mening, men højst sandsynligt vil det ikke være gavnligt for dit barn at starte på en uddannelse, de ikke føler giver mening for dem.
Derudover skal man i sin rådgivning passe på med ikke at lade sine egne interesser eller håb for sit barn skinne for meget igennem. Det er nemlig svært nok at finde ro og plads til at finde ud af og tage en beslutning om, hvad man egentlig selv vil – især hvis man så lige har fået afslag fra det, man helst ville - og det gør det bare endnu mere forvirrende med pres fra ens forældre, og det gør det rigtig svært, hvis man føler, at man skal leve op til andres forventninger.
Med det vil jeg ønske dit barn held og lykke med drømmeuddannelsen, sabbatåret eller noget helt tredje!
Sofie, mentor
Sofie er i gang med et sabbatår efter at have taget en international studentereksamen i Indien og bruger nu tiden på at arbejde som mentor, lærervikar, i køkkenet på en lokal cafe og er også involveret i en start-up virksomhed. Sofie er mentor, fordi hun mener, at vi alle har et ansvar for at hjælpe hinanden, og fordi hun gerne vil give sin entusiasme omkring viden og det at lære. I hendes undervisning går Sofie meget op i, at der tages udgangspunkt i elevens interesser, sådan at det faglige bliver håndgribeligt for eleven.
