Målsætning er et uvurderligt værktøj, når man ønsker udvikling og resultater. Selvfølgelig kan det ske, at man får sat et mål, som man ikke når, men selv dét kan være en succes. Tænk bare på alle de deltrin, du nåede og den selvindsigt, du fik i processen. Den slags må man ikke undervurdere. Men hvordan griber man dog lige det her målsætning an? Processen med at sætte mål kan deles op i flere faser. Her vil jeg beskæftige mig med FØR, UNDER og EFTER.
FØR:
Gør dig klart, hvad det er du gerne vil blive bedre til. Lav evt. en brainstorm over forskellige områder/emner inden for hvilke, du ønsker at se en udvikling. Her kan det godt betale sig at bruge lidt tid på at vælge, hvad det er du ønsker at arbejde med.
UNDER:
Når du sætter et mål, uanset sammenhængen, så vil jeg stærkt anbefale dig at følge principperne om SMARTE mål. Dette akronym kan fungere som en huskeregel for de kriterier et konstruktivt og effektivt mål skal leve op til. I mange sammenhænge kan man høre og læse om “SMART”-mål, men jeg har her tilføjet et E. Sådan lærte jeg det nemlig for nogle år siden og jeg erfarede hurtigt, at det var vigtigt at tage E’et med i overvejelserne.
S for Specifik: Der må ikke være nogen tvivl om, præcis hvad det er, du gerne vil opnå. Sørg for at definitionen er utvetydig.
M for Målbar: Dette hænger også sammen med specifikt, men det er vigtigt, at udviklingen og resultatet kan opgøres i tal eller sandt/falsk. Altså må der ikke være nogen form for tvivl om, hvorvidt man har nået målet eller ej.
A for Attraktivt: Sandsynligheden for at du når dit mål falder drastisk, hvis ikke du har en stærk motivationsfaktor. Sørg for at det at opnå det ønskede resultat er værd at arbejde for. Især denne faktor er individuel og du må derfor se på, hvad der motiverer lige netop dig (eller den du sætter mål sammen med). For nogle er det attraktivt nok at vide, at man har gennemført, når man når målet. Men for andre må man lave en aftale om en form for belønning ved slutningen.
R for Realistisk: Det nytter ikke noget at tro, man er en superhelt, når man skal sætte et mål. Tænk over om det er sandsynligt, at du får lagt den krævede tid og energi i dit projekt. Måske skal du overveje, hvor hurtigt du kan læse, skrive eller regne. Har du tid til at bruge mange timer til at nå målet, eller skal du nå det på en enkelt time?
T for Tidsbegrænset: Definer en tidsgrænse, der bestemmer hvornår, du skal have nået det ønskede resultat. Dette er med til at forhindre, at du skubber det til siden og glemmer det. En deadline kan også hjælpe med at holde motivationen oppe, fordi du ved, hvornår det hårde arbejde får sin ende.
E for Egen-kontrollerbart: Du opnår den største frihed og de mest konstruktive processer, hvis du selv har kontrol over hvorvidt du når dine mål. Lad det ikke afhænge af held, tilfældigheder eller andre menneskers indsats. Du bør så vidt muligt selv have den fulde kontrol over, hvorvidt dit mål bliver nået eller ej. Ellers skal du i al fald gøre dig klart, at dette ikke er tilfældet og målet må derfor behandles på nogle lidt andre præmisser.
Eksempler på SMARTE mål:
- Læs kap 4 i tekstbogen til på onsdag
- Løs opgave 1-8 til i morgen
- Skriv danskstilen inden mandag
- Svar rigtig på 50% af næste test
Især den sidste, og måske også de andre, kræver nogle delmål. Hvad skal du testes i? Del det op i nogle kategorier og overvej hvordan du kan forbedre dig på de forskellige områder du skal imponere på.
Eksempel på mål, der mangler nogle af de SMARTE principper:
- Læs en bog (hvilken bog? Hvor lang skal en bog være? Det er ikke specifikt nok)
- Bliv god til engelsk (Hvornår er du “god”? Er det et større ordforråd du vil have? Det er svært at måle på om du er blevet “god” eller ej.)
- Vind i Lotto! (Hvordan? Du er afhængig af held og mangler derfor egen-kontrollerbarhed)
Man kan med fordel dele nogle af sine store mål op i delmål, så man bedre kan overskue dem. Lav også en handleplan for, hvordan du reelt kommer fra start til mål. Her kan du tage stilling til, hvad det er for nogle materialer, du skal bruge, hvornår du skal gøre det og hvordan du så får succes med at nå målet.
Hvis det f.eks. er en prøve, du vil forberede dig på, må du først vide hvad denne prøve indeholder. Derefter må du vurdere, hvor du vil lægge din arbejdsindsats. Vil du blive endnu stærkere i de emner, du er bedst til? Eller vil du rette lidt op på de emner, du ikke er helt så god til?
Eksempler på delmål for en test i matematik
- Identificer alle mulige emner i testen (dette er ofte meldt ud af underviseren eller ligger implicit i pensum for årgangen)
- Udvælg 3-5 emner, du vil beskæftige dig med
- Løs flest mulige opgaver i de emner (indenfor en given tidsramme)
EFTER:
Hæng gerne målet op, hvor du ser det regelmæssigt gennem processen med at nå resultatet. Evaluer på det løbende, hvis det strækker sig over længere tid. Når du så når dit mål i sidste ende, så glem ikke at fejre det. Lad gerne belønningen for succes indgå som en del af målets definition på papiret, så du ikke glemmer, hvad du har gjort dig fortjent til. Hvis IKKE du når dit mål, så glem ikke at analysere hvor problemet lå. Var det for ambitiøst? Havde du ikke tid nok? Mistede du motivationen? Sørg for at justere fremtidige mål, så de ikke har samme problemer.
Husk på at det ikke behøver at være besværligt at sætte mål. Det tager kun et minut eller to, når man har fået lidt øvelse med disse principper. Lad bogstaverne (SMARTE) virke som en slags tjekliste for dine mål.
Rigtig god fornøjelse med din målsætning - og alle dine skarpe resultater :)
Nikoline Andersen, mentor
Nikoline studerer bæredygtig design (civilingeniør) og hendes kendetegn som mentor er, at hun elsker at bruge quizzer i sin undervisning, samt andre elementer af leg. Selv er hun meget visuel og taktil, hvilket hendes undervisning også ofte afspejler.
