Et pressefoto skal kunne fortælle en nyhed ud fra et enkelt billede. Det skal kunne fange modtageren og give forståelse for en situation på få sekunder. Det sætter store krav til, hvad et pressefoto skal kunne. Men hvad er et pressefoto egentlig, og hvordan analyserer man det?
Hvad er et pressefoto?
Et pressefoto er et billede af en situation, en begivenhed eller en nyhed. Det er foto, der er taget for at blive bragt hos et medie – for eksempel i en avis eller på mediets hjemmeside.
Billedet skal fange modtagerens interesse, dokumentere en nyhed eller vise en begivenhed, så modtageren føler, at de selv har været til stede. Derfor taler billedet ofte til modtagerens følelser og vækker nysgerrighed.
Pressefotos bliver bragt i aviser og på nyhedssites. Det bringes ofte i sammenhæng med en artikel, men kan også stå alene. Et godt pressefoto kan få modtageren til at forstå essensen af en historie, uden at man behøver at læse artiklen.
Pressefotos tages ofte af fotojournalister og hører altså under det journalistiske fag. Det gør det, fordi pressefotos fortæller en historie på samme måde som andre journalister fortæller dem, når de skriver en artikel.
Vigtigst af alt skal pressefotos være fotos af virkeligheden. De må ikke være manipulerede eller opsatte. Man skal som modtager kunne være sikker på, at når man kigger på et pressefoto, så er det lige præcis det, der er på billedet, der er sket i virkeligheden.
Hvad bruger man pressefotos til?
Medier bruger pressefotos til at fortælle en historie med et enkelt billede. Pressefotoet skal indkapsle en nyhed, som modtageren kan forstå på få sekunder. Det er et øjebliksbillede af virkeligheden.
Samtidig bliver pressefotos brugt som dokumentation for de nyheder, som medierne bringer. Bringer en avis for eksempel en nyhed om, at der er mødt mange vrede mennesker op til en demonstration på Rådhuspladsen, så fremstår det mest troværdigt, hvis der er et billede af vrede demonstranter.
Medier bruger også pressefotos for at få folk til at læse deres artikler eller klikke ind på deres hjemmesider. Et pressefoto kan fungere som blikfang og fange modtagerens interesse.
Hvordan vurderer man, om et billede er et pressefoto?
Der er en række ting, du kan kigge efter, hvis du er i tvivl, om et foto er et pressefoto:
Undergenrer
Der er en række undergenrer til pressefotoet, som du kan vurdere et pressefoto ud fra:
- Nyhedsfoto: Viser en nyhed og hører sammen med en nyhedsartikel.
- Reportagefoto: Taler til modtagerens følelser og skal få modtageren til at føle, at man selv er til stede i situationen. Hører sammen med en reportage.
- Hverdagsfoto: Viser en hverdagssituation og giver modtageren indblik i menneskers liv. Kommer tit meget tæt på et menneske i en sårbar situation og hører ofte sammen med en feature.
- Sportsfoto: Viser en sport og vil ofte være et billede i bevægelse. Er ofte præget af action.
- Portrætfoto: Et portræt af en person. Står meget stærkt og fortæller modtageren noget om personen. Hører sammen med portrætartikler.
Etik og ansvar
Der hviler et stort ansvar på journalister. De skal være tro mod virkeligheden og være objektive, så deres egne holdninger aldrig kommer til udtryk i deres arbejde. Der gælder samme regler for pressefotografer. Billederne skal afspejle virkeligheden og være autentiske. Læs mere om, hvad det vil sige at være objektiv i denne artikel.
Journalister og pressefotografer er underlagt en lang række presseetiske regler, der blandt andet betyder, at de skal respektere folks privatliv. Alle mennesker, også kendte, har ret til privatliv og ret til, at deres privatliv bliver respekteret. Derfor må man for eksempel ikke tage billeder ind ad folks vinduer i deres huse eller på privat grund.
I offentligheden må alle som udgangspunkt fotograferes, men der er stadig etiske retningslinjer for medierne. Mange pressefotos bliver taget i sårbare situationer, som for eksempel i krig, hvilket kan skabe billeder af folk i pressede situationer. Derfor skal mediet altid overveje, om det er relevant og vigtigt at bringe et pressefoto.
Der sker overtrædelser af de etiske retningslinjer, og der har for eksempel været mange situationer, hvor kendte mennesker har ment, at deres privatliv er blevet krænket. I de situationer kan medier ende i Pressenævnet, som vurderer, om et pressefoto går over grænsen eller ej. Hvis det gør, skal mediet oftest bringe en undskyldning.
Hvis det overtræder lovgivningen om privatlivets fred, kan mediet også risikere at skulle betale en bøde.
I disse situationer vil en dommer eller Pressenævnet altid vurdere, om der er en væsentlig samfundsmæssig relevans, der gør, at pressefotoet gerne må overtræde regler eller lovgivning, fordi det er vigtigt for offentligheden at se fotografiet.
Sådan analyserer du et pressefoto
Nu har du lært, hvad et pressefoto er, og hvordan du ved, om et billede er et pressefoto. Men hvad skal du kigge efter, når du analyserer det?
Her er en række punkter, du kan tage udgangspunkt i:
- Introduktion og overblik: Hvad forestiller billedet? Hvorfor er det et pressefoto? I hvilken sammenhæng er billedet taget? Hvad fortæller billedet os?
- Billedtekst og titel: Har billedet en titel, der passer til motivet? Hvad gør billedteksten for forståelsen af billedet?
- Undergenre: Hvilken genre hører billedet under og hvorfor?
- Farver, lys og skygger: Hvordan har fotografen leget med lys, skygger og farver? Er det for eksempel dele af billedet, der bevidst er mørke eller lyse? Hvad gør det for billedet?
- Komposition: Hvordan er billedets komposition? Hvordan er billedet bygget op? Har fotografen for eksempel tænkt over, hvad der er i baggrunden, og hvad der forrest i billedet? Hvad gør kompositionen for opfattelsen af billedet?
- Tema: Hvilke temaer behandler billedet? Hvad fortæller billedet os om?
- Modtageren: Hvilke følelser vækker billedet hos modtageren? Hvorfor vil mediet gerne have modtageren til at føle netop dette? Hvilke virkemidler er brugt til at fremkalde disse følelser?
- Blikfang: Hvordan fanger billedet modtagerens opmærksomhed? Hvad er det, der gør billedet interessant at kigge på?
- Etiske overvejelser: Er der nogle ting ved dette billede, som mediet har skullet overveje i forhold til, om det kunne bringes eller ej? Hvorfor? Hvordan kan modtageren se, at dette er et billede fra virkeligheden?
- Perspektivering: Minder billedet om andre pressefotos? Hvordan adskiller det sig?
Afrund gerne med en konklusion, der fortæller, hvad din endelige analyse er. Hvorfor er det et pressefoto, og hvad er grunden til, at mediet har valgt at bringe netop dette billede?
