Oplysningstiden er en vigtig tidsperiode at kende til, da perioden har dannet grundlag for den moderne videnskab, filosofi og demokratiske værdier, som fortsat præger vores samfund i dag. Perioden er kendetegnet ved ordet ”oplysning”, der skal forstås som videnskabens og kunstens udbredelse af rationel erkendelse.
Hvad er oplysningstiden?
Oplysningstiden er navnet, der dækker over en intellektuel, filosofisk og kulturel bevægelse, der fandt sted i Europa i det 17. og 18. århundrede. Tiden var særligt dominerende gennem det 17. århundrede, hvor det særligt var den sidste halvdel af det 17. århundrede, hvor tiden fik gennemslagskraft.
Oplysningsperioden kendetegnes ved, at filosoffer og videnskabsmænd begyndte at sætte spørgsmålstegn ved de dominerende forestillinger om menneskets skæbne. Det betyder, at de begyndte at være kritiske over for kirkens og kongemagtens autoriteter. I stedet hævdes det, at mennesker burde bruge sin sunde fornuft til at finde frem til sandheden om livet og dermed også skabe et bedre samfund. Derfor er det vigtigt, at du skriver bag øret, at oplysningstiden bekender sig til den menneskelige fornuft.
Fornuften overtrumfede derfor kirken og kongemagten, hvorfor fornuften også blev opfattet som et redskab til frihed. Fornuften indebar blandt andet troen på, at Gud ikke greb ind og styrede ens livsudvikling, men at man derimod selv var herre over eget liv. Denne opfattelse kaldes for deisme. Deismen erkender eksistensen af en Gud, men hævder, at Gud ikke blander sig i menneskets liv efter at have skabt verden. I stedet begyndte mennesket at handle i en mere rationalistisk retning, hvor det er fornuften, der er afgørende for religionen. Det vil sige, at ens religiøse overbevisning i højere grad blev opfattet som et hjælpemiddel til at leve et lykkeligt og moralsk liv frem for en rettesnor, der styrede, hvorvidt du kom i helvede eller himlen.
Desuden er oplysningstiden også kendetegnet ved naturretten. Dette handler om, hvilken måde mennesket bør opføre sig på, hvis de skal leve i overensstemmelse med den naturlige orden. Naturret kan forstås som et sæt uskrevne sociale regler for acceptabel opførsel over for andre, for eksempel at man overholder ens aftaler, og at man skal opføre sig pænt over for andre.
Opsummeret handler oplysningstiden altså om at opretholde sin sunde fornuft, fremme den kritiske tænkning samt frigøre sig fra fortidens fortællinger om den menneskelige eksistens. Her argumenterede Oplysningstidens filosoffer for, at den fornuftige løsning altid findes på middelvejen, som illustreret ovenover.
Middelvejen refererer til en tankegang, hvor mennesket skal forsøge at balancere mellem forskellige ekstreme holdninger. Ved at finde en afbalanceret middelvej undgås radikale synspunkter at blive formet.
Et eksempel på en middelvej ses for eksempel i tilstræbelsen på at finde en balance mellem monarki og demokrati. Oplysningstiden var tilhængere af værdier som frihed og lighed, hvilket også præger den demokratiske tænkning. Ved at monarkiet imødekom demokratiet på middelvejen, kunne dette forhindre magtmisbrug.
Hvad er det 17. og 18. århundrede?
Hvis du er i tvivl om, hvad begreberne dækker over, er det helt normalt:
Det 17. og 18. århundrede refererer til tidsperioderne fra henholdsvis 1600-1699 (17. århundrede), og fra år 1700-1799 (18. århundrede).
Det kan nemlig være forvirrende, hvorfor vi kalder en periode, der startede i 1600 for det 17. århundrede, men dette skyldes måden, vi tæller år på.
· De første 100 år, altså fra år 1 til 100, kaldes for det 1. århundrede.
· De næste 100 år, altså fra år 101 til 200, vil derfor blive kaldt det 2. århundrede.
Det vil altså sige, at når vi er i år 1601, er der allerede gået 1600 år i vores tidsregning, hvorfor vi er begyndt at gå ind i et nyt århundrede, derfor 17. århundrede. Det vil altså sige, at 1600-tallet befinder sig i det 17. århundrede, og 1700-tallet befinder sig i det 18. århundrede.
Hvad er oplysningstidens historie?
Gennem det 16. og 17. århundrede i Europa opstod der en række kulturelle, religiøse, politiske og videnskabelige forandringer, som dannede grundlag for Oplysningstidens fremtræden. Disse forandringer bestod blandt andet af, at borgerskabet ønskede en større stemme i den offentlige magt og dermed angreb enevælden. Desuden vandt naturvidenskaben større indpas i den offentlige bevidsthed, hvilket mindskede kirken og religionens troværdighed.
Forskere, som Galileo Galilei, Isaac Newton og Johannes Kepler ændrede den traditionelle opfattelse af universet og naturen, hvilket viste borgerskabet, at man kunne anvende sin fornuft til at observere og eksperimentere verden. Deres videnskab stod i kontrast til den traditionelle opfattelse af universet, og det er altså derfor, at kirken og religionen fik en mindre fremtræden karakter i denne tidsperiode. Den religiøse skepsis blev også styrket af Martin Luther i det 16. århundrede, hvor han og andre udfordrede den katolske kirke. Dette opgør mod kirken svækkede dets autoritet, og derfor havde kirken svært ved at styre den sandhed og viden, der blev opfattet som gyldig.
Derudover var Europa præget af en række politiske kampe og dermed uro, hvor det særligt var konger og dronninger, der var ved at miste deres magt. Dette opfordrede filosoffer til at udforske ideer om magtens deling, demokrati og de rettigheder, mennesket bør have.
Det er også vigtigt at huske på trykkekunstens indflydelse på Oplysningstiden. Trykkekunsten blev opfundet i det 15. århundrede og muliggjorde at sprede ideer på en ny og hurtigere måde, end man havde haft førhen. Det var derfor nemmere at brede budskabet om frihed, demokrati og fornuft, og det er dermed en af grundene til, at Oplysningstiden blev så dominerende.
Oplysningstidens betydning og formål
Oplysningsperioden havde til formål at frigøre mennesket fra uvidenhed og overtro og i stedet fremme troen på sund fornuft til at forstå naturen, mennesket og samfundet. Derfor søgte man mod at fremme rettigheder og friheder ved blandt andet at udfordre og reformere både religiøse, politiske og sociale institutioner. Hovedmålet var at erstatte den blinde tro og underkastelse med kritisk tænkning og rationelle beslutninger.
Oplysningstiden har været fundamental for vores måde at tænke og handle på. Det har derfor haft stor betydning for udviklingen af de vestlige samfund efter 1700-tallet. Oplysningsperioden kaldte nemlig på frihed, lighed og individuelle rettigheder, og dette skabte revolutioner verden over. Lad os starte med at udforske de fem mest indflydelsesrige ideer, der opstod, som stadig dominerer den vestlige verden i dag:
Lighed
Før Oplysningstiden var Europa præget af stor ulighed grundet de få magtfulde personer, såsom adelen, der havde bestemte rettigheder til blandt andet at undgå skatter. I kontrast kæmpede den fattigere befolkning med at overleve, hvorfor Oplysningstiden forsøgte at udfordre denne samfundsdeling. Hermed forsøgtes at fremme ideen om, at alle mennesker er skabt lige.
Det frie marked
Fri markedsøkonomi kan også spores tilbage til Oplysningstiden. Adam Smith var en skotsk økonom født under Oplysningstiden, der kritiserede de økonomiske politikker. Han introducerede i stedet ideen om, at et lands rigdom ville forøges, hvis landet fremstiller det, de er bedst til, og importerer varer fra andre lande.
Modstand mod absolut monarki
Dette omhandler ideen om, at intet menneske bør besidde absolut og ubegrænset magt. Jean-Jacques Rousseau og John Locke introducerede ideen om, at ledere opnåede autoritet fra folket, hvorfor folket skulle have en mere markant plads inden for magten. Det vil sige, at ledere skulle repræsentere folket og fremme deres interesser frem for sin egne interesser. Denne tankegang minder om den demokratiform, vi har i Vesten i dag.
Frihed og rettigheder
Dette handler om ideen om, at alle besidder naturlige rettigheder til frihed, ejendom og livet. Mennesket skulle have større frihed til at dyrke deres egne interesser samt opnå samme status som adelig.
Magtens deling
Dette er ideen om, at magt ikke bør være koncentreret et enkelt sted hos en enkelt person men i stedet være en balanceret fordeling af magt. Du har sikkert hørt om den udøvende, lovgivende og dømmende magt; det er denne tredeling af magten, vi typisk ser i Vesten i dag. Denne ide stammer fra Oplysningstidens tænkere, der ønskede at adskille kirkens og statens magt.
I dag kan man fortsat se Oplysningstidens vigtige indflydelse på vores forståelse af mennesker og samfund. For eksempel opfattes lande, der er præget af diktatur, som undertrykkende og unfair. Lande, hvis leder har forsøgt at øge egen magt ved at begrænse politiske friheder og borgerlige rettigheder bliver også opfattet som udemokratiske og kritiseres af vesten.
Hvad kom efter Oplysningstiden?
Efter Oplysningstiden opstod Romantikken som en modreaktion på det massive fokus på fornuft, videnskab og rationalisme. Man ønskede at komme tilbage til sine følelser og det smukkere ved den menneskelige eksistens. Derfor dyrkedes den individuelle oplevelse og kunstneriske frihed særdeles i denne periode, der opstod i slutningen af 1700-tallet.
Oplysningstiden var også med til at fremme Den Franske Revolution. Revolutionen opstod grundet oplysningstidens ideer om frihed, lighed og folkets autoritet og suverænitet. Revolutionen søgte mod at afskaffe det franske monarki og i stedet oprette en republik.
Quiz om oplysningstiden
Svarene kan findes i bunden.
Hvornår fandt Oplysningstiden sted?
a) Det 15. og 16. århundrede
b) Det 16. og 17. århundrede
c) Det 17. og 18. århundrede
Hvilke af følgende ideer var IKKE dominerende under Oplysningstiden?
a) Kærlighed
b) Frihed
c) Lighed
Hvem introducerede ideen om det frie marked?
a) Adam Smith
b) John Locke
c) Jean-Jacques Rousseau
Hvad var målet med Oplysningstiden?
a) At fremme kunst og kultur
b) At anvende fornuft og videnskab til at forstå og forbedre samfundet
c) At bevare traditionel religiøs praksis
Hvilken bevægelser, der kom efter Oplysningstiden, fokuserede på følelser frem for natur?
a) Den Franske Revolution
b) Det moderne gennembrud
c) Romantikken
Hvilke ideer fra Oplysningstiden har påvirket det moderne demokrati?
a) Absolut monarki og centraliseret magt
b) Frihed, lighed og menneskerettigheder
c) Religiøs kontrol, magtkoncentration og kapitalisme
1: c)
2: a)
3: a)
4: b)
5: c)
6: b)
