Elev skriver i hånden
Sidsel Ortved Rastad
Mentor
Indholdsfortegnelse Dansk 17. august 2023 Læsetid: 12 min.

Litterær analyse – sådan skriver du den gode opgave

Kom godt igennem en skriftlig analyse. Her bliver du guidet gennem en litterær analyses struktur og tips til at udvælge det, du skal analysere i din tekst.

Illustration af din vej til en litterær analyse

Kom godt fra start med din litterære analyse

Det kan godt betale sig at give sig god tid til at finde ud af, hvad man vil fokusere på, før man går i gang med selve skrivearbejdet. På den måde undgår man at skulle slette lange afsnit til sidst, fordi opgaven ikke hænger sammen. Opgaven bliver ofte også meget bedre af det.

Start derfor altid med at læse opgaveformuleringen grundigt. Markér fokuspunkter eller andre krav, så det er helt tydeligt fra start af. Hvis opgaven skrives som en del af et forløb på skolen, er det også vigtigt lige at orientere sig i temaet. Det kunne f.eks. være et forløb om romantikken, hvor man lige kan opfriske kendetegnene ved den periode.
Læs derefter teksten med fokuspunkterne for øje. Notér det, som passer på fokuspunkterne. Hvis det er en mere fri opgave, så kig på det, som du synes er specielt ved lige præcis den her tekst: Er det nogle interessante karakterer, bruger de nogle bestemte metaforer eller andet sprogligt, der kunne undersøges nærmere?

Du kan læse mere om analysepunkter i novelleanalysen her.

Hvad skal jeg skrive om?

Udvælgelsen af emner er ofte den sværeste del af at lave en analyse. Brug derfor god tid på at gennemgå dine noter efter læsning, så du får udvalgt det, der giver bedst mening i opgaven. Ofte er 2-4 emner nok, men det afhænger af opgaven.
For at lave en god udvælgelse, kan du prøve at afkode mønstre i teksten. Det kan være symboler, der går igen, en karakters udvikling eller kulturelle referencer. Du kan undersøge mønstrene ved at gruppere forskellige noter fra din gennemlæsning og på den måde skitsere mulige emner. Hvis du godt kan lide at se det visuelt eller have noget i hænderne imens, så brug gerne post-its, som du kan rykke rundt og gruppere eller lav et mindmap med forskellige farver til forskellige fokuspunkter. Din lærer skal alligevel ikke se den her del, så gør det, der giver dig selv det bedste overblik. Skriv gerne citater ned, som passer til. På den måde finder du i sidste ende frem til det, der er væsentligt i teksten, og som du så skal fokusere på.

Den overordnede struktur

Dine emner er dem, der skal bruges til analyseafsnittene. Det er kroppen på din opgave og her selve analysen skal være. Derudover skal du som minimum også have en indledning og konklusion. Alt efter opgaven kan der også være andre elementer i en litterær analyse som f.eks. en perspektivering. Den overordnede struktur er ofte som på figuren her:

Illustration af overordnet struktur af en litterær analyse

Strukturér din analyse

Udvælg nu de emner, som virker mest relevante og som du vil have med i din opgave. Du skal nu til at bygge opgaven op efter den overordnede struktur, som vist ovenfor. Da resten af opbygningen er givet på forhånd, er det rækkefølgen på dine analyseafsnit, du skal koncentrere dig om.
Overvej om der er en sammenhæng mellem de forskellige emner, som du kan strukturere din opgave ud fra. Det kan f.eks. være at et emne om miljøet giver mening før en personkarakteristik, fordi miljøet har stor betydning for hovedpersonens handlinger og væremåde. Sådan nogle sammenhænge kan betyde, at der er nogle afsnit, som giver mening at have før andre.
Din rækkefølge på emnerne er selve din disposition eller en form indholdsfortegnelse. Skriv rækkefølgen ned med dine noter og citater til de forskellige emner.
Du kan dog altid rykke dine analyseafsnit rundt undervejs i opgaveskrivningen, hvis en anden rækkefølge lige pludselig giver bedre mening. Det kan bare være meget rart at have en struktur på plads fra start af, hvis man har tendens til at køre ud af en tangent. Det er i hvert fald en måde at sikre, at din opgave bliver en samlet analyse af en tekst og ikke blot analyse af få delelementer i hvert sit afsnit.

Så er det skrivetid!

Nu er du nået til at skulle gøre dine mange fine noter til en samlet tekst. Så frem med computeren og så skal vi i gang.
I skriveprocessen er det bedst at starte med analyseafsnittene. På den måde ved du, hvad du indleder til og konkludere på, når du skriver hhv. indledningen og konklusionen. I analyseafsnittene har hvert af dine udvalgte analyseemner hvert sit afsnit.
Analyseafsnittet bygges bedst op med en indledning, argumentation og en kort delkonklusion. Indledningen før argumentationen er en sætning eller to, der kort præsenterer, hvad afsnittet handler om. Det kan f.eks. være ”I digtsamlingen er der mange kropslige metaforer, som beskriver jeget’s følelser og understøtter tematikkerne”.
Derefter kommer selve din litterære argumentation, hvor du skal have dine bedste citater i spil. Se hvordan du bygger din argumentation op i afsnittet nedenunder. Du kan godt have flere argumenter i ét analyseafsnit, hvis de hænger godt sammen indenfor afsnittets emne.
Afrund med en delkonklusion på afsnittet. Ligesom indledningen skal den ikke være længere end et par sætninger. Delkonklusionen skal helst minde en del om indledningen. På den måde sikre du, at du har argumenteret for det samme, som du introducerede til. Et eksempel på en delkonklusion kunne være: ”Metaforerne bruges altså til at udtrykke jeget’s følelser af fremmedhed og behov for omsorg, som er gennemgående temaer i digtene.”

Argumentationsopbygning

En god model til argumentationsopbygning er den engelske PEE. Den består af tre dele; point (pointe eller påstand), evidence (belæg) og explanation (forklaring).
Her starter du med at skrive, hvad din påstand er. En påstand er det, du vil bevise med afsnittet. Det kunne f.eks. være: ”Novellen undersøger især magtforholdet mellem ’drengene’ og ’rollingerne’”.
Herefter skal du komme med belæg for din påstand. I langt de fleste tilfælde skal man have et citat fra teksten, som fungerer som eksempel på din påstand. Husk altid henvisning til teksten og at skrive teksten i kursiv. Et eksempel kunne være: ”Det kan man se på s. 14, l. 4-5, hvor de to miljøer beskrives: ”Drengene sad på hegnet og skulede som høge alt imens rollingerne farede rundt som forvirrede mus.””
Til sidst skal du forklare sammenhængen mellem din påstand og belæg. Forklaringen skal vise hvordan belægget understøtter din påstand. Det er her du viser, at du forstår din egen argumentation. Så selvom forklaringen kan virke åbenlys, så er den vigtig at have med. En forklaring kunne f.eks. lyde: ”Ved at bruge dyremetaforen demonstrerer fortælleren at ’rollingerne’ er nederst i hierarkiet ligesom musene er under rovfuglene i naturen.”

Perspektivering

I nogle opgaver skal man også skrive en perspektivering. Det er dog ikke altid, så undersøg om du skal lave et decideret perspektiveringsafsnit i din opgave. Hvis der ikke er krav om perspektivering kan du stadig lave små perspektiveringer i et analyseafsnit, men brug det kun, hvis det bidrager til forståelsen af den tekst, du analysere og ikke for at vise kendskab til den anden tekst.
En perspektivering er, når man ser på teksten i forhold til andre tekster, film eller kulturelle strømninger. Det handler om at kunne se teksten i en større sammenhæng. For at lave en god perspektivering kan man kigge på, om man kender til noget, der enten minder om eller er teksten diametrale modsætning. Det er godt at have meget direkte perspektiveringer til f.eks. skildring af det samme miljø, men med forskellige synspunkter. En perspektivering er en form for sammenligning, hvor du ser udover din egen tekst og sætter den ind i en større kulturel kontekst.
Nedenfor er et uddrag af en perspektivering, hvor både ligheder og forskelle mellem de to tekster (her to dokumentarfilm) er beskrevet:

I DR’s dokumentarserie Marta og Guldsaksen fra 2015 er de unge drenge i Q’s barbershop skiftet ud med ældre kvinder i Martas damefrisør. Rollen som uofficielt forsamlingshus er velkendt i begge saloner. Begge portrætter er positivt ladede og går imod det generelle billede på de områder, de lever og klipper i. Men hvor der er i Q’s barbershop hovedsageligt er filmet inde i selve barbershoppen er der i Marta og Guldsaksen handlingstråde, der strækker sig ud af den lille salon. […]

Slut af med indledning og konklusion

Først til allersidst kan du skrive indledningen og konklusionen. Deres indhold er næsten det samme, men deres opbygning er det modsatte af hinanden. Hvor indledningen bruger en tragtmodel, der konkretiserer mere mod slutningen, har konklusionen vendt tragten på hovedet og går fra det konkrete til det mere generelle.

Illustration af en litterær analyse

Indledningen må gerne være sprogligt fængende, men det vigtigste er nu, at du får skitseret, hvad du vil tale om i opgaven. Det giver læseren et godt overblik og du viser, at du har tænkt din analyse som en helhed. Start gerne med noget meget generelt, som har relation til verden udenfor teksten. Det gøres nemmest ved at tage fat i tekstens tema og beskrive noget aktuelt indenfor det tema.
Herefter skal teksten præsenteres med titel, forfatter, årstal og udgiver. Her er det vigtigt at du har formalia på plads, så det står helt rigtigt.
Slut indledningen af med at gå mod det mere specifikke i analysen, som bygger op til dit første analyseafsnit.
Se eksempel på en indledning med de tre elementer nedenfor:

Illustration af indledningens opbygning til litterær analyse

Modsat indledningen går konklusionen fra det specifikke til det generelle. Tag gerne afsæt i dit sidste analyseafsnit og kæd det langsomt sammen med de andre emner. Husk at der ikke må komme noget nyt i konklusionen, men at det kun er en opsummering af dine analyseafsnit og evt. perspektivering. Til sidst skulle du gerne stå tilbage med en konklusion, der kommer rundt om det samme som din indledning.

Illustration af konklusionens opbygning til litterær analyse

Tjek for fejl

Henimod slutningen er det en rigtig god idé at kigge punkterne fra opgaveformuleringen igennem og sikre sig, at man opfylder alle krav.

Husk at tjekke for stavefejl og tegnsætning til sidst. Det er så ærgerligt at have skrevet en god analyse og så få pointeret en simpel tastefejl.
Hvis kommaer ikke er din stærke side, så er der hjælp at hente i denne artikel om kommaregler.

Jeg håber, du føler dig klædt på til at gå i gang med din litterære analyse. Rigtig god skrivelyst!

Dansk

Se alle

Her er alt, du skal vide om udsagnsled og grundled
Udsagnsled og grundled er de to vigtigste led, du skal kende til, når ..
Sådan får du styr på genstandsled med sætningsanalyse
Hvad er et genstandsled, og hvordan finder man det? Lær om genstandsle..
Berettermodellen - en god handlingsmodel til din tekstanalyse
Berettermodellen bruges til at vise opbygningen af spænding i en tekst..
Synes eller syntes? Hvorfor skal du bruge hvad?
Det danske sprog kan godt være svært. Især når det gælder lyde og stav..
Få helt styr på kommareglerne med disse 6 huskeregler
Kommareglerne er for mange en svær nød at knække. Derfor har vi samlet..
Nutids-r | Den ultimative guide til at mestre det svære r
Det er ikke altid nemt at høre, men med få tips kan du nemt lære, hvor..
Lær forskellen på af og ad
Vi har lavet en guide, så du nemmere kan skelne mellem de to drilske o..
Novelleanalyse | Sådan analyserer du en novelle
Det kan være svært at gribe en novelleanalyse an - læs med her, hvorda..
GUIDE: Undgå typiske skrivefejl
Igennem dit skoleliv skal du udarbejde en masse skriftlige afleveringe..
Gode råd til at øge dit barns læselyst!
Børn læser mindre i dag. Bogen har fået hård konkurrence fra den digit..
Lix og læseniveau - hvad er det?
Vi har samlet en guide til lixtal samt en huskeregel, så I kan finde d..
Kvindernes Kampdag: Disse bøger sikrer kampgejsten
Det er Kvindernes Internationale Kampdag, og det hylder vi med en list..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så udfyld dit spørgsmål og mail nedenfor, så vi vender tilbage inden for 24 timer.

Tusinde tak for dit spørgsmål.

Vi vender tilbage på telefon eller mail inden for 24 timer.
Du er altid velkommen til at ringe direkte til os på 61 61 77 77.