Vores kalender er skabt af mennesker ud fra den tid, det tager Jorden at kredse om Solen, som traditionelt bliver opfattet som 365 ud fra den gregorianske kalender, som vi bl.a. anvender i Danmark. I virkeligheden bruger det jordiske omløb om solen 365,2422 dage. I denne artikel vil du få kendskab til vores forståelse af tidens gang.
Hvad er en dag – et historisk oprids
Dagen i dag vurderer vi varigheden af et døgn ud fra den tid, som det tager for Jorden at fuldføre en enkelt rotation om sin egen akse. Denne rotation tager 24 timer, og derfor er én dag 24 timer.
Mennesket har altid anvendt astronomiske legemer til at vurdere tid, hvor nogle af de første enheder til at måle tiden var skyggeure, der senere blev til solure. Et solur målte tiden ved at måle buevinklen til solen, og babylonierne brugte den skygge, som uret afkastede til at beskrive skyggelængder ved forskellige tidspunkter af året.
De opdelte skyggens bane i 12 dele for at kunne markere tiden, og denne viden er blevet udviklet mere og mere gennem tiden.
I dag ved vi, at den korrekte længde af et år er 365,2422 dage, og det har gjort det vanskeligt at udforme en kalender, der kan tage højde for, at ét år ikke er et helt tal.
I bl.a. Danmark anvender vi i dag den gregorianske kalender, som vi bruger til at holde styr på årets datoer. Vi synkroniserer vores kalender med årstiderne, og dette har været nemmest at gøre ved at runde ned og holde et kalenderår på 365 dage.
Det efterlod dog den problematik, at efterhånden ville den resterende tid på 0,2422 hobe sig op, og det er derfor, at vi har skudår. Lige under ¼ af alle år bliver til 366 dage og defineres ved skudår.
Det vil sige, at vi får en ekstra dag i kalenderen, der falder på den 29. februar.
Et år
Hvert år er inddelt ud fra 12 måneder, der har til formål at synkronisere et år med Jordens vejrsæsoner. Du kan læse mere om historien bag inddelingen af de 12 kalendermåneder her.
Det vil sige, at et år både er:
- 365 dage, 366 dage hvert 4. år
- 12 måneder
- 52 uger
Som tidligere benævnt, så bruger vi den gregorianske kalender i Danmark. Denne kalender er baseret på Jordens bevægelse omkring Solen, og derfor kalder man det også for en solkalender.
Der er dog andre kulturer, der har andre kalendersystemer, fx er der også et kinesisk og muslimsk kalendersystem. Derfor varierer helligdage ud fra regionale og lokale traditioner.
Vi bruger, i Danmark, kalenderen til at markere visse helligdage.
Danmarks helligdage
Traditionelt set har vi haft 12 helligdage i Danmark, dog blev det vedtaget sidste år, 2023, at Store Bededag skulle afskaffes som helligdag. Det vil sige, at gældende fra 2024, vil der kun være 11 helligdage i Danmark.
En helligdag i Danmark er defineret som ”folkekirkens helligdage”, og man har som udgangspunkt fri på disse dage. Her får du et overblik over de danske helligdage:
- Nytårsdag: 1. januar
- Påsken: Påsken falder forskelligt fra år til år, men vil typisk falde i slut marts til start april. Påsken har en vigtig betydning i kristendommen, derfor er der mange helligdage forbundet med denne tid;
- Skærtorsdag
- Langfredag
- Påskedag
- Anden påskedag
- Kristi Himmelfartsdag
- Pinsedag
- Anden pinsedag
- Juledag
- Anden juledag
Skudår
Vi har allerede gennemgået, hvorfor der er behov for skudår, da vi mangler en kvart dag hvert år, der ikke er inkluderet i vores almindelige kalender, men den tid forsvinder heller ikke, hvorfor det altså skal inkluderes i kalenderen på et tidspunkt. Men hvordan finder du så ud af, hvornår det er skudår?
Hvis du er i tvivl om, hvornår næste skudår er, så kan du dividere året med 4. Hvis du ikke kan få et helt tal ved at dividere året med 4, så er der ikke skudår. Får du derimod et helt tal, så er der tale om skudår. Lad mig give et eksempel:
2019 er ikke deleligt med 4, da det vil give 506,75.
2020 er deleligt med 4, da det vil give 505.
Der er dog en undtagelse til reglen; hvis et år er deleligt med 400, så er det også et skudår. For eksempel var året 2000 et skudår, men året 2100 vil ikke være skudår.
| År | Dage i et år | Regnestykket | Er der skudår? |
| 2017 | 365 | 2017 - 4 = 504,25 | Nej |
| 2018 | 365 | 2018 - 4 = 504,5 | Nej |
| 2019 | 365 | 2019 - 4 = 504,75 | Nej |
| 2020 | 366 | 2020 - 4 = 505 | Ja |
Hvorfor får februar skuddag?
Grunden til, at februar får den ekstra kalenderdag skyldes, at det er sådan, vi bedst muligt har kunne synkronisere et kalenderår ud fra årets vejrsæsoner.
Hvis vi ikke havde tilføjet den ekstra dag, ville vi falde mere og mere ud af synkronisering med årets sæsoner.
