Isabella Arnsted
Mentor
Indholdsfortegnelse Dansk 27. maj 2024 Læsetid: 11 min.

Få kendskab til vores 12 kalendermåneder – alt du skal vide om månederne

I løbet af ét kalenderår går vi igennem 12 måneder. Det er vigtigt at have et kendskab til månederne, da det hjælper med at udvikle en følelse af tid, og det giver redskaber til at huske vigtige begivenheder, såsom fødselsdage og helligdage mv. Gennem denne artikel får du et dybdegående kendskab til de 12 måneder, deres historie og måden, vi bruger dem i dag.

Fakta om måneder

En måned svarer til den tid, som det tager for Månen at rotere én gang rundt om jorden. Dette har gennemsnitligt en længde på 29,5 dage. Ordet måned stammer derfor også fra måne, hvor vi i dag anvender nogle af de samme månednavne, som romerne navngav månederne ud fra deres romerske kalender. I denne kalender eksisterede der blot 10 måneder, hvorfor januar og februar er to måneder, der senere er blevet tilføjet til kalenderen.

Det er forskelligt fra måned til måned, hvor mange dage der indgår. Ud fra vores kalender har måneder enten 28. 30 eller 31 dage, dog forekommer der skudår hvert fjerde år, hvor vi har en ekstra dag, der kaldes skudårsdag. Denne dag falder d. 29. februar.

Grammatisk kendskab til måneder

Når man skal skrive om måneder, er det vigtigt, at man har et kendskab til den grammatisk korrekte måde at beskrive månederne på. Det varierer fra sprog til sprog, fx vil man skrive måneder med stort begyndelsesbogstav på engelsk. På dansk skriver man dog altid måneder med småt, medmindre det er det første ord i en sætning.

Hvordan forkorter jeg månederne?

Nogle gange er det relevant at vide, hvordan man kan forkorte månederne. Selve ordet ”måneder” kan forkortes til ”mnd.” i ental eller ”mndr.” i flertal. Nedenstående viser både den korrekte rækkefølge samt månedernes forkortelser – husk at forkortelser stort set altid afsluttes med et punktum for markere, at det er en forkortelse:

Januar – jan.

Februar – feb.

Marts – mar.

April – apr.

Maj - maj

Juni – jun.

Juli – jul.

August – aug.

September – sep.

Oktober – okt.

November – nov.

December – dec.

Månedernes historie

· Januar – Januar har fået sit navn fra den romerske gud, Janus. Janus var beskytter af porte og døre. Romerne valgte at navngive denne måned ud fra Janus, da Janus havde evnen til at se ind i både fortid og fremtid, og dette symboliserede januars markering af afslutning af ét år og begyndelsen på et nyt år.

I dag har januar 31 dage og svarer til 4,2 uger.

· Februar – Februar stammer fra det latinske ord ”februa”, som betyder renselse. Måneden var dedikeret til renselse, hvorfor romerne afholdt den største religiøse festival i februar, som havde til formål at beskytte regionen og rense byen.

I dag har februar 28 dage og svarer til præcis 4 uger. Det er dog også i februar, hvor der forekommer én ekstra dag grundet skudår. Dermed er der 29 dage i stedet for 28. Alle år, der indgår i 4-tabellen, er skudår, fx 2016, 2020, 2024.

· Marts – Marts har fået sit navn fra den romerske krigsgud, Mars. Marts markerer måneden, hvor romerne genoptog militære kampagner, som var blevet afbrudt hen over vinteren.

I dag har marts 31 dage og svarer til 4,2 uger.

· April – Aprils navn stammer fra ordet ”aperio”, som betyder ”at åbne”. Navnet kan også stamme fra kærlighedens og frugtbarhedens gudinde, Aphrodite, men dette vides ikke med sikkerhed. Måneden markeres ved, at det er her, de fleste planter begynder at vokse.

I dag har april 30 dage og svarer til 4,1 uger.

· Maj – Maj har sit navn fra den romerske gudinde, Maia. Hun blev anskuet som en jordgudinde, der bl.a. havde til opgave at holde øje med planternes vækst og sikre en frugtbar måned.

I dag har maj 31 dage og svarer til 4,2 uger.

· Juni – Juni er opkaldt efter gudernes dronning, Juno. Hun var gudinde og beskytter af ægteskab og kvinder. Hun hjælper også med frugtbarhed.

I dag har juni 30 dage og svarer til 4,1 uger.

· Juli – Juli er navngivet efter den romerske diktator, Julius Cæsar. Denne måned er blevet gennavngivet i udviklingen af en ny kalender og hed oprindeligt Quinctilis. Juli fik tildelt 31 dage for at markere dens vigtighed, da den er hengivet til en af Romerrigets største ledere.

I dag har juli 31 dage og svarer til 4,2 uger.

· August – August har sit navn fra den romerske kejser, Augustus Cæsar. Augustus betyder ærefuld og nobel. Denne måned er også blevet gennavngivet i forbindelse med udvikling af en nyere kalender, og har, ligesom juli, fået tildelt 31 dage for at markere Augustus’ vigtighed.

I dag har august 31 dage og svarer til 4,2 uger.

· September – September har fået sit navn ud fra det latinske ord ”septem”, der betyder ”syv”, da det er den 7. kalendermåned. September var også den oprindelige 7. måned i den gamle romerske kalender.

I dag har september 30 dage og svarer til 4,1 uger.

· Oktober – Oktober har sit navn fra det latinske ord ”octo”, der betyder ”otte”. Dette skyldes, at oktober var den 8. måned på året i den gamle romerske kalender.

I dag har oktober 31 dage og svarer til 4,2 uger.

· November – November har fået sit navn fra det latinske ord ”novem”, som betyder ”ni”. Det er navngivet således, da denne måned var den 9. måned i den gamle romerske kalender.

I dag har november 30 dage og svarer til 4,1 uger.

· December – December har sit navn fra det latinske ord ”decem”, der betyder ”ti”. Dette skyldes, at december var den 10. måned i den gamle romerske kalender.

I dag har december 31 dage og svarer til 4,2 uger.

Hvordan husker jeg månedernes længde?

Det kan være svært at huske på, hvilke måneder der har hvilket antal dage. Men der er faktisk en god huskemetode; du kan tælle månederne på knoerne. Ens knoer repræsenterer de lange måneder på 31 dage, mens mellemrummene mellem ens knoer er de korte måneder på 30 dage eller derunder. Start med knoerne på din ene hånd og fortsæt til den anden hånd, indtil du har nået december.

Årstider og helligdage

Vores 12 måneder markerer også årstidsskift. Hver årstid varer ca. 3 måneder. Hertil har vi også sommer- og vintertid, der markerer de halvårlige skift – sommertid falder natten mellem d. 25. og 26. marts, og vintertid stilles natten mellem d. 28. og 29. oktober. Ved sommertid stiller vi uret én time frem, og ved vintertid stilles uret én time tilbage.

Nedenstående tabel opsummerer noget af den viden, som artiklen har ført dig igennem, og opdeler månederne i de respektive årstider, vi har. 1. marts markerer dagen, hvor foråret starter, men det føles dog sjældent sådan i Danmark, da varmen for alvor først pibler frem gennem april.

Tabellen tager udgangspunkt i den nordlige halvkugle.


Januar: I januar bliver forskellige helligdage fejret, og dette varierer fra land til land. Bl.a. fejres nytårsdag, Martin Luther King Jr. Dag og Det Kinesiske Nytår. På den nordlige halvkugle er der vinter, på den sydlige halvkugle er der sommer i januar.

Februar: I februar fejrer vi Valentines dag d. 14. februar. Men det markerer også den vigtige måned, ”Black History Month”.

Marts: Marts markerer bl.a. ”Women’s history month” samt Kvinders Internationale Kampdag d. 8. marts.

Marts bliver ofte kædet sammen med begyndelsen på foråret på den nordlige halvkugle, men markerer efterårets begyndelse på den sydlige halvkugle.

April: April-måned indeholder ofte en række kristne fejringer, da vi har påske i denne måned. Derudover falder aprilsnar d. 1. april og Jordens dag d. 22. april.

Maj: I maj fejres bl.a. ”Cinco de Mayo” og Mors dag.

Maj markerer det stille skift fra forår til sommer på den nordlige halvkugle, men kædes sammen med efterårets skiftelse til vinter på den sydlige halvkugle.

Juni: I juni fejrer vi Fars dag, ”Juneteenth” og Verdens miljødag.

Juni markerer den første sommermåned på den nordlige halvkugle, og er dermed begyndelsen på vinter på den sydlige halvkugle.

Juli: I juli fejres ”Independence Day” i USA, men også International venskabsdag.

August: August inkluderer bl.a. International ungdomsdag og Indiens Uafhængighedsdag.

September: I september fejrer man bl.a. ”Labor Day” i USA, det Jødiske Nytår og Oktoberfest.

September markerer skift mod efteråret på den nordlige halvkugle, og markerer derfor forår på den sydlige halvkugle.

Oktober: Oktober markerer den såkaldte ”spooky season”, hvor Halloween fejres stort set verden over.

November: I USA er der mange vigtige helligdage i november, bl.a. ”Veterans Day” og Thanksgiving.

December: December markeres ofte som en festlig måned, da der forekommer forskellige fejringer verden over. Heriblandt jul, Hanukkah og Nytårsaften.

I denne måned er det vinter på den nordlige halvkugle, mens det er sommer på den sydlige halvkugle.

Quiz om månederne

  1. Hvad er den sidste måned i året?
    1. Januar
    2. Juni
    3. December

  1. Hvor mange måneder fandtes oprindeligt?
    1. 10
    2. 12
    3. 13

  1. Hvilke to af følgende måneder har begge 31 dage?
    1. Juli og september
    2. Juli og august
    3. Januar og juni

  1. Hvilken måned er den 6. måned?
    1. Maj
    2. November
    3. Juni

  1. Hvor ofte forekommer skudår?
    1. Hvert 4. år
    2. Hvert 2. år
    3. Hvert år

  1. Hvor mange uger svarer 31 dage til?
    1. 4,1 uger
    2. 4 uger
    3. 4,2 uger

  1. Hvilken måned har skuddag?
    1. Januar
    2. Februar
    3. December

Har du eller dit barn brug for en mentor?

Bliv kontaktet og få en uforpligtende snak med en af vores fagvejledere

Læs mere om mentorforløb

Hurtigst muligt I eftermiddag I aften I morgen

Dansk

Se alle

Her er alt, du skal vide om udsagnsled og grundled
Udsagnsled og grundled er de to vigtigste led, du skal kende til, når ..
Sådan får du styr på genstandsled med sætningsanalyse
Hvad er et genstandsled, og hvordan finder man det? Lær om genstandsle..
Berettermodellen - en god handlingsmodel til din tekstanalyse
Berettermodellen bruges til at vise opbygningen af spænding i en tekst..
Synes eller syntes? Hvorfor skal du bruge hvad?
Det danske sprog kan godt være svært. Især når det gælder lyde og stav..
Få helt styr på kommareglerne med disse 6 huskeregler
Kommareglerne er for mange en svær nød at knække. Derfor har vi samlet..
Nutids-r | Den ultimative guide til at mestre det svære r
Det er ikke altid nemt at høre, men med få tips kan du nemt lære, hvor..
Lær forskellen på af og ad
Vi har lavet en guide, så du nemmere kan skelne mellem de to drilske o..
Novelleanalyse | Sådan analyserer du en novelle
Det kan være svært at gribe en novelleanalyse an - læs med her, hvorda..
GUIDE: Undgå typiske skrivefejl
Igennem dit skoleliv skal du udarbejde en masse skriftlige afleveringe..
Gode råd til at øge dit barns læselyst!
Børn læser mindre i dag. Bogen har fået hård konkurrence fra den digit..
Lix og læseniveau - hvad er det?
Vi har samlet en guide til lixtal samt en huskeregel, så I kan finde d..
Kvindernes Kampdag: Disse bøger sikrer kampgejsten
Det er Kvindernes Internationale Kampdag, og det hylder vi med en list..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.