Sigurd skriver
Sofie
Studentermedhjælper
Indholdsfortegnelse Solstrålehistorier 28. juni 2022 Læsetid: 8 min.

Vejen til drømme-gymnasiet

I februar måned fik Fiona brug for en mentor. Nu afslutter hun 9. klasse og skal starte på sit drømme-gymnasium efter sommerferien.

Men i starten af året var udsigten til de afsluttende eksaminer en smule hård, og specielt matematikken kunne godt gøre Fiona lidt nervøs. Hun blev derfor matchet med Anton indtil starten af maj.

Det skulle vise sig at give pote, da Anton var hurtig til at spotte, hvilke udforinger Fiona stødte på i matematikken. Han fortæller, at de brugte de første par gange på at kigge på hendes tidligere afleveringer. Anton husker, at Fionas far drillede med, at hendes fejl var ”sjuskefejl”. Her fortæller Anton, at der var noget om snakken.

”Det var jo faktisk rigtigt. Det var helt tydeligt at se, at Fiona havde svært ved at fokusere på én opgave ad gangen. Hun tænkte næsten for hurtigt. For eksempel kunne hun være halvvejs med en opgave og så være parat til at gå videre med den næste.

Fionas mor stemmer i og fortæller, hvordan udfordringerne med matematikken slet ikke stammede fra en utilfredshed med faget.

”Det var ikke fordi, Fiona ikke kunne lide matematik, men det var bare rigtig ofte en hård nød at knække. Derfor har det været så godt at have Anton.”

Den kreative tilgang

Netop fordi Fiona allerede havde blik på den næste opgave, inden hun havde færdiggjort den første, blev det Antons vigtigste opgave at lære Fiona at gå i dybden med matematikken. Det betød, at de sagtens kunne bruge 45 minutter på én opgave, fordi Anton gerne ville vise Fiona flere forskellige måder at regne opgaverne ud på. Metoderne var mange og ofte kreative, og det betød, at Fiona forstod det meget bedre. Blandt andet lærte hun at dividere ved at bruge ”slikkepindmetoden”, som er en måde at opstille et divisionsstykke på. Og vigtigst har det været for Fiona, at hun har følt sig set i sine udfordringer.

Når tvivlen forsvinder, og selvtilliden vinder

At udvælge den rigtige metode til de forskellige opgaver har været Fiona og Antons hovedfokus. Og omkring halvvejs i forløbet begynder Anton at kunne se en vild udvikling hos Fiona, når de har timer sammen.

Vi når til en opgave, hvor jeg tænker, at dér bliver jeg nok nødt til at hjælpe hende. Men så siger hun, ”er det ikke bare sådan her?”. Så bliver jeg simpelthen så begejstret.

Fiona selv oplever for første gang, hvor langt hun er kommet, da hun får en matematikprøve tilbage, hvor hun var meget tæt på et 10-tal, og dermed en kæmpe udvikling fra da hun lå til at få 02.

”Det er virkelig fedt at kunne sige ”det her kan jeg godt!” i stedet for at tvivle på mig selv.”

Forløbet har tydeligt givet Fiona mere blod på tanden, og det har alle rundtom hende også kunnet mærke. Specielt Fionas mor har lagt mærke til den imponerende udvikling.

”Fiona skal starte på sit drømme-gymnasium efter sommeren, og før hun fik Anton som mentor, kunne hun godt være ret bekymret omkring sværhedsgrader og en masse andet. Nu er hun helt rolig, og tanken om at gå på gymnasiet er meget mere overkommelig. Hun har fået en helt anden tilgang og tiltro, som betyder, at hun er blevet meget mere sikker på sig selv"

En velkommen gæst

Anton kaster også lys over, hvor vigtig familien er for forløbet, og hvordan de også spiller en væsentlig rolle. Her fortæller han om, hvordan det hjælper på motivationen, at man bliver taget godt imod. Det kan nemlig være en smule nervepirrende at skulle tage plads i et fremmed hjem.

”Fionas familie har været rigtig skønne. Jeg husker, at Fionas far stod i døren de første gange og tog imod mig. Han lavede også kaffe til mig, og det var bare rart at føle sig velkommen.

Der skal lyde et stort tillykke med optagelsen på drømme-gymnasiet til Fiona og et kæmpe skulderklap til Anton for at have hjulpet drømmen på vej. For det er historier som denne, vi brænder for hos MentorDanmark.

Solstrålehistorier

Se alle

Solstrålehistorie: Sophia har fået lyst til at række hånden op
Når Sophia sætter sig i sit klasselokale og får lyst til at række hånd..
Månedens solstrålehistorie: Når skoleglæden vender tilbage
Siden november 2021 har Emma haft Karoline som mentor. ..
Månedens solstrålehistorie: A lesson learned: Ikke giv op, når det er svært
Når den står på engelskundervisning med mentor Myra, er kedsomheden li..
Månedens solstrålehistorie: ”Jeg har lært mere på de her dage, end jeg har lært på to år”
Freja oplevede udfordringer i matematik, og familien valgte at opsøge ..
Månedens solstrålehistorie: Rasmus – en kammerat man laver opgaver med
Philip går i 2. g i gymnasiet og får hjælp i matematik og fysik af Ras..
Solstrålehistorie: Kira tog et kvantespring i matematik
Både mor og datter var lidt skeptiske over for lektiehjælp i starten, ..
Solstrålehistorie: Fra tåre til verdens bedste matematiktime
Allerede i 2. klasse var Vidas motivation for skolen fuldstændig forsv..
Solstrålehistorie: Helt høj på læring
Lærke startede med at få lektiehjælp i folkeskolen og fortsatte gennem..
Solstrålehistorie: Hvis Freja ikke fik hjælp ville det gå galt
Efter Freja fik konstateret angst, begyndte hendes karakterer i matema..
Solstrålehistorie: "Anton voksede en halv meter hos LæseHeltene"
Anton har fået hjælp til at blive bedre til at læse gennem et forløb h..
Solstrålehistorie: Hele familiens redning
Når mentor Sofie træder ind ad døren, så føles det som et familiemedle..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.