Billede af overblik i kalender
Julie
Mentor
Indholdsfortegnelse SRP & Skriftlige Opgaver 15. november 2017 Læsetid: 8 min.

Sådan tilrettelægger du bedst din SRP-proces

Før skriveperioden

Inden du kommer til selve skriveperioden, så har du i samarbejde med dine vejledere været med til at præge og udarbejde din opgaveformulering. Igennem et antal vejledninger har du mulighed for at stille spørgsmål til opgavens form og indhold, men også for at sætte dit fingeraftryk på din opgaveformulering. Desto mere du får sat dit fingeraftryk på den endelige opgaveformulering, desto bedre. På den måde har du allerede en god idé om, hvordan den kommer til at se ud, og du kan danne dig tanker om, hvilken litteratur du kan bruge.

Allerede i den indledende fase kan du begynde at skrive stikord og afsnit til din opgave. Du kan dog ikke være helt sikker på, at du kan bruge det i din endelige opgave, før du får udleveret opgaveformuleringen. Til gengæld er det en rigtig god idé at starte med at gøre dig nogle tanker om, hvilken opbygning og hvilke afsnit din opgave skal have allerede nu. På den måde er du allerede kommet i gang med opgaven rent mentalt, og det kan være en stor hjælp, så snart du for alvor skal i gang med at skrive.

Et andet godt råd er, at planlægge din skriveperiode før den starter. Vurdér hvornår på dagen du føler dig mest oplagt, og sørg for at du har mulighed for at sidde i fred og skrive i dette tidsrum hver dag. Er du eksempelvis bedst til at arbejde i morgentimerne, så sæt dit vækkeur og kom tidligt i gang, selvom du ikke skal i skole. Hvis du normalt har aftaler, så se om du ikke kan rykke dem til et tidspunkt på dagen hvor du alligevel, har brug for en pause fra skrivningen.

Mens du skriver

Når du har fået din opgaveformulering udleveret, skal du læse den grundigt i gennem og skrive eventuelle spørgsmål ned, så du kan spørge dine vejledere til råds. Det er helt grundlæggende, at du forstår din opgaveformulering, så du har det bedste udgangspunkt for at skrive en god opgave. Husk at det første din vejleder og censor kigger på, er om du har svaret på den opgave, som du er blevet stillet. Det indebærer både at holde sig inden for de formelle krav til længde, forside, skrifttyper og litteraturlister mm., men selvfølgelig også at besvare det spørgsmål der, enten implicit eller eksplicit, stilles i opgaven.

Prøv at opdele din opgave så du viser, at du har styr på alle opgavens dele. Husk at opgaven både skal indeholde et eller flere redegørende afsnit, en analyse, en diskussion, en vurdering, en perspektivering og en konklusion. På den måde demonstrer du, at du kan arbejde på flere taksonomiske niveauer, og det er disse, der lægger til grund for den karakter du ender op med. Husk også at bruge en masse gode kilder - Og brug dem direkte i opgaven ved f.eks. at diskutere to eller flere kilders forskellige holdninger til dit emne. Dette vil styre din opgave, men også give dig mere at skrive om, og på den måde holde skriveprocessen i gang.

Lav også gerne små noter eller spørgsmål til dig selv undervejs. Notér f.eks. hvad du tænker, du skal skrive i dit diskussionsafsnit, mens du har nogle gode idéer. På den måde har du noget at gå i gang med, når du skal til at skrive dette afsnit. Selve skriveperioden varer jo over flere dage, så det er en god måde at hjælpe sig selv til at huske, hvor man vil hen med en særlig pointe. Ved hjælp af små noter bliver skriveprocessen langt mere flydende, selvom den bliver afbrudt indimellem. Mit sidste råd til selve skriveperioden er, at du bør skrive din konklusion og indledning som det sidste. Indledningen skal gerne være meget bred og åben, og ikke mindst præsentere dit emne og skabe interesse for din opgave – derfor er den meget vigtig. Hvis du benytter dette tip, så skal du også sørge for, at din konklusion i et eller andet omfang besvarer din indledning, og den undren du præsenterer i den. På den måde er der en flot rød tråd gennem hele din opgave, og det er super vigtigt for den endelige vurdering.

Når du skal rette din opgave

Når du endelig føler, at du har sat det sidste punktum i din opgave, så er det tid til at rette. Inden du retter opgaven, så tag en pause på et par timer. Det er vigtigt at du tømmer dit hoved for tanker om opgaven, så du kan se på den med friske øjne, når du skal til at rette den. Først og fremmest skal du holde øje med tastefejl, komma- og grammatikfejl, da dette kan virke som sjusk, hvis man ikke fanger det inden man afleverer. Dernæst er det vigtigt, at du er helt sikker på, at du har besvaret din opgaveformulering - det jo er hele opgavens formål.

Til slut er det rigtig vigtigt at tjekke de formelle krav og retningslinjer; har du skrevet alle citater i anførselstegn og kursiv? Har du markeret citater ensartet i hele opgaven? Er navne og titler skrevet og markeret rigtig i hele opgaven? Osv. Endeligt kan det også være en rigtig god idé at få en anden til at læse opgaven. Det kan være en af klassekammeraterne, en forælder eller en søskende. De har nemlig helt klare øjne på opgaven, og har ikke nogen forudindtaget idé om, hvad opgaven indebærer. På den måde kan de spotte om der er huller i opgaven: ting der ikke giver mening, ikke hænger sammen, eller steder, hvor noget skal forklares bedre.

Rigtig god skrivelyst!

SRP & Skriftlige Opgaver

Se alle

SRP-emner og -fag
Hvad kan man skrive SRP om? Og hvilke fag skal man vælge? Få ideer her..
Guide til SRP | Alt du skal vide om dit studieretningsprojekt
Her får du en guide til din SRP, så du kan komme godt fra start...
Gode råd til din SRP - valg af fag, emne og research
Her får du nogle gode råd til, hvordan du træffer beslutningerne til d..
10 gode råd til din SRP-periode
SRP-opgaven virker skræmmende for mange gymnasieelever - Her får du 10..
Sådan får du mest muligt ud af din skriveperiode
Her er en guide til at hjælpe dig med at få mest muligt ud af din skri..
Sådan kommer du bedst i gang med din SRP
Her får du et par tips til, hvordan du kommer bedst fra start!..
5 gode råd til skrivedagene under din SRP
Lav en tidsplan over dine skrivedage, så du ved, hvad du skal nå, og h..
5 gode råd til opbygningen af din SRP
Når du skriver din SRP, er det vigtigt, at du har styr på formen.  Du ..
Sådan finpudser du sproget i din SRP-opgave
Når du afleverer dit studieretningsprojekt på gymnasiet, vurderes din ..
Sådan kommer du sikkert gennem skriveperioden
Her er 6 gode råd, som nok skal få dig sikkert gennem skriveperiode...
Sådan skriver du en god problemformulering
Problemformuleringen beskriver, hvilket emne du ønsker at arbejde med...
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så udfyld dit spørgsmål og mail nedenfor, så vi vender tilbage inden for 24 timer.

Tusinde tak for dit spørgsmål.

Vi vender tilbage på telefon eller mail inden for 24 timer.
Du er altid velkommen til at ringe direkte til os på 61 61 77 77.