1. Tal med dit barn
Det er vigtigt at tale med dit barn om stress. Dit barn kan være stresset af både faglige og sociale faktorer, også uden at de måske selv er klar over det. Det kan også være, at du er overbevist om, at dit barn har helt styr på skolen og det sociale, men i virkeligheden har han/hun måske svært ved at rumme det hele, og føler måske ikke, at han/hun kan leve op til de mange kriterier.Det er derfor vigtigt at gå i dialog med dit barn om, hvorvidt han/hun opfatter et uoverskueligt pres i sammenhæng med skolearbejde eller måske i sociale kontekster. For sagen er faktisk den, at mange unge vil nikke ja til dette.
De unge kan altså være stressede af mange forskellige faktorer, hvad enten det er skolerelateret eller i sociale kontekster. Det vigtigste er at italesætte stressen og skabe et trygt forum for dit barn, hvor det er okay ikke at have styr på det hele.Ved at tale om det kan I nemlig fastsætte, hvor stressen kommer fra - og begynde at gøre noget ved det.Hvis stressen kommer i sammenhæng med skolearbejde, så er det vigtigt at skabe struktur for dit barn.
Hvis dit barn derimod oplever pres fra jævnaldrende, så er det en god ide at tale om at få de sociale medier lidt på afstand. Struktur og sociale medier kan du læse mere om i de næste to punkter.
2. Sluk mobilen
Mange unge oplever et kolossalt pres fra jævnaldrende via de sociale medier, hvilket kan føre til mindreværdskomplekser, der ofte forværrer stressen. Jonas Ravn, der er oplægsholder og projektleder med fokus på unge og sociale medier ved Center for Digital pædagogik, udtaler til Berlingske:
"Hvis man har selvværdsproblemer eller er nedtrykt i en periode og logger på de sociale medier og ser en strøm af billeder med folk, der for eksempel fremhæver sig selv med fitnessbilleder, får man et indtryk af, at andre har et bedre liv eller har mere selvkontrol. Det kan være hårdt for rigtig mange (unge), når man er midt i en identitetsproces, hvor det handler meget om, hvad man godt kunne tænke sig at være,".
Det er altså ikke utænkeligt, at dit barn bliver stresset af de sociale mediers konstante notifikationer, urealistiske kropsidealer og jævnaldres forventninger om tilstrækkelig "likes".
Hvis du mener, at dit barn falder i denne kategori, så er det rigtig god idé at hjælpe ham/hun med at få de sociale medier lidt på afstand. Man kan evt. lave nogle "mobil-fri" timer om aftenen, for blot at give dit barn et lille pusterum fra det konstante pres.
3. Skab struktur
Stressede unge udtrykker ofte, at de mangler struktur i deres hverdag.Hjælp derfor dit barn med at strukturere sin hverdag, så skolens deadlines nåes i tide, mens der stadig er tid til vennerne.
Du skal sørge for, at dit barn har en realistisk plan for, hvad han/hun skal nå, for at undgå at han/hun oplever nedelaget i ikke at nå sine deadlines til tiden. Derudover kan du hjælpe dit barn med at få mest muligt ud af sin opgaveskrivningen. Dette kan du gøre ved at indføre "mobilfri-zone" under opgaveskrivning og lektielæsning. På denne måde er der mindre chance for, at dit barn bliver distraheret og ikke når hvad han/hun skal.
4. Skab en ordentlig døgnrytme
En god døgnrytme er super vigtigt for at undgå stress. Tal derfor med dit barn omkring sovetider, så det kommer til at passe med de ca. 8 timer. I kan skrive disse tider ind i hans/hendes skema, så det hele er samlet, hvilket også giver dit barn mere struktur.
Hvis dit barn har svært ved at falde i søvn eller vågner meget, er der flere ting man kan gøre.Bestemte typer lys stimulerer hjernen, så det kan være svært at sove. Det er derfor en god idé, at dit barn (og dig selv) enten slukker al elektronik 0,5 til 1 time, inden man skal sove, eller anskaffer sig særlige sovebriller, der filtrerer lyset fra. Derudover kan det være en god idé, at han/hun har et hæfte og en kuglepen ved sengen. På den måde kan han/hun skrive tanker eller bekymringer ned, så tankerne kommer ud af hovedet. Dette hjælper mange med at få styr på tankemylderet og letter ofte bekymringer.
5. Ræk ud efter hjælp
Dit barn (og dig selv) kan teste sig selv og læse mere på http://www.stressforeningen.dk. Vær dog opmærksom på, at onlinetests ofte er unuancerede og alene skal bruges som en pejling på, om man er i risikogruppen.
Hvis dit barn føler sig meget stresset, lider af symptomer fra det røde felt, eller bare ikke kan få stressen afhjulpet selv - så skal han/hun tale med sin læge. Det er nemlig vigtigt, at der handles på det med det samme, hvis man har mistanke om, at nogen lider af eksamensstress. Lægen kan enten selv hjælpe eller henvise dit barn til en psykolog. En psykolog vil kunne give dit barn nogle værktøjer til, hvordan han/hun bedst håndterer de ting, der påvirker ham/hun negativt.
Der er findes forskellige typer og symptomer på stress, som du kan se hos Forebyg Stress.
