Vendespil med engelske gloser
Vendespil med engelske gloser

Gør engelsklektierne til en leg med 3 fede øvelser

Har dit barn svært ved engelsk? Du får her inspiration til nogle sjove lege, der samtidig styrker dit barns sprogforståelse

Bliv kontaktet

Hurtigst muligt I eftermiddag I aften I morgen
Telefonnummer

Åbent nu indtil 21:00 Ring 61 61 77 77

+10 års erfaring +1.000.000 afholdte undervisningstimer +70.000 familier hjulpet +5.000 mentorer i hele Norden

3 eksempler på sjove aktiviteter i engelsk

Forskning siger, at alle børn lærer forskelligt, og det er derfor vigtigt at have det for øje i lektielæsningen. Nogle elever får stort fagligt udbytte af at løse opgaver med papir og blyant, hvor andre helst skal bruge hele kroppen under indlæringen. Vi har her samlet tre eksempler på nye og lærerige øvelser til lektielæsningen i engelsk.


1) Bliv skarp til flertalsformer med vendespil

Vendespil er en sjov måde at lære nye engelske ord på, og det er en leg, som ikke kræver meget forberedelse eller materiale. Hvis dit barn har svært ved bøjning af engelske udsagnsord, kan der på den ene brik stå ”To talk, 1. person, ental”, som så skal matches med brikken ”I talk”. Hvis målet for dit barn er at få et større ordforråd, kan I lave spillet således, at der skal matches mellem danske og engelske ord (fx. hajshark). Det kan også være, at I skal øve flertalsformer i engelsk, hvor vendespil også er oplagt (fx. babybabies). Der er et utal af muligheder, når det kommer til brugen af vendespil i engelsk, fordi aktiviteten kan varieres efter det ønskede fokus.


2) ”Hvem er hvem?”

Mange børn elsker, når man kan kombinere spil og lektielæsning, og her er ”hvem er hvem?” en genial mulighed for at få snakket engelsk. I spillet er man to spillere med hver sin spilleplade med billeder af nogle mennesker, hvor man så skal gætte, hvem modstanderen har valgt. Man må kun stille ja/nej-spørgsmål, og på den måde indskrænker man stille og roligt feltet, indtil man kan gætte modstanderens valg af person. ”Hvem er hvem?” er en oplagt leg, når man skal starte med at lære engelsk, fordi dit barn udvider sit ordforråd med ord for at beskrive et menneske som fx. hair, beard og earrings.

Hvis man ikke i forvejen har brætspillet derhjemme, kan man nemt finde plader på Google, hvis man søger efter ”Guess who worksheet”.


3) Se en engelsk film, YouTube-video eller en fodboldkamp

Bruger dit barn meget tid på YouTube, eller er det fodboldbanen, der trækker? Det er en god idé at inkorporere barnets interesser i lektielæsningen, for så bliver lektierne lidt mere håndgribelige. At se en engelsk film eller en fodboldkamp med engelske kommentatorer med dit barn kan umiddelbart virke mere som fritid end som lektielæsning. Men fordelen ved at se en fodboldkamp på engelsk med dit fodboldglade barn er, at dit barn i forvejen er interesseret i sporten og bliver eksponeret for en hel masse engelsk tale imens. I løbet af kampen eller i halvlegen kan I også få en snak på engelsk om, hvordan det går med kampen, så dit barn både øver at lytte til engelsk samt at tale det.


Vi håber, at I får glæde af de tre aktiviteter - rigtig god fornøjelse!


Signe, mentor og studentermedhjælper

Signe er mentor og studentermedhjælper hos MentorDanmark. Gennem jobbet som mentor skaber hun et trygt læringsmiljø, og hun er optaget af at gøre læring til en leg.

Bliv kontaktet

Hurtigst muligt I eftermiddag I aften I morgen
Telefonnummer

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så udfyld dit spørgsmål og mail nedenfor, så vi vender tilbage inden for 24 timer.

Tusinde tak for dit spørgsmål.

Vi vender tilbage på telefon eller mail inden for 24 timer.
Du er altid velkommen til at ringe direkte til os på 61 61 77 77.