Indholdsfortegnelse Dansk 12. oktober 2023 Læsetid: 12 min.

Vokaler og konsonanter – din guide til det danske alfabet

De røde vokaler og de blå konsonanter er noget af det første, vi lærer om. Slår man op i en bog, er de sorte som blæk. For at skrive og udtale ord hjælper det at lære mere om deres natur.

Hvorfor skal jeg kende til konsonanter og vokaler?

Konsonanter og vokaler bruges bl.a. til at inddele ord i stavelser, så vi kan læse lange eller komplicerede ord. Desuden kan vi, når vi senere lærer om vokaltrappen og dansk lydsystem, bruge vores viden til at regne ud, hvorfor vi skriver hest, selvom vi siger hæst.

Hvilke bogstaver i alfabetet er konsonanter?

I det danske alfabet er der tyve konsonanter. Grunden til, at der er tyve og ikke nitten konsonanter er, at vi ofte glemmer konsonanten W og dermed får talt en for lidt både i konsonanter og antal bogstaver i alfabetet.

Konsonanterne hedder:

Hvilke bogstaver i alfabetet er vokaler?

De bogstaver vi i alfabetet kalder vokaler hedder:

Aa
Ee
Ii
Oo
Uu
Yy
Ææ
Øø
Åå

”A, E, I, der var en humlebi… O, U, Y, den tog til Humleby… Æ, Ø, Å, der ku’ den honning få”.

Hvad kendetegner konsonanter?

Kendetegn for konsonanter er, at:

Konsonanter siges med LUKKET mund f.eks. med læberne samlet til et M
Konsonanter kan IKKE stå alene i et ord eller en stavelse
Konsonanter kaldes medlyde og står rundt om en vokal
Konsonanter kan ændre udtalen af vokalerne
Der findes 17 konsonantlyde på dansk

Hvad kendetegner vokaler?

Kendetegn for vokaler er, at:

Vokaler siges med ÅBEN mund f.eks. med smal mund Å eller bred mund A
Vokaler kaldes selvlyde og kan stå alene i en stavelse
Vokaler har den bærende lyd i et ord og ændrer ofte lyd f.eks. ved kort vokal
Der findes 22 vokallyde på dansk

Hvordan samarbejder konsonanter og vokaler i ord?

I hvert ord arbejder konsonanterne og vokalerne sammen om at lave stavelser, som er små bidder, et ord deles i. Der skal være vokaler i hver stavelse, men ikke altid konsonanter.

E-lev

Viske-læder

Skul-der

Laks

Hvordan inddeler jeg et ord i stavelser?

Inddeling af stavelser gøres ud fra niveauer af vigtighed. Grundreglerne er vigtigere end principperne, og principperne er vigtigere end undtagelserne. Fokusér derfor på grund– og principreglerne. Dem kan du stole på. De vinder altid.

Grundregler

Regel nr. 1: Mindst en vokal i hver stavelse

ryk-ke, ham-re, horn, smil-ede, prut-te-de, frisk, trut-te, bris-te

Regel nr. 2: Kun almindelige konsonantkammerater i starten og slutningen af en stavelse dvs. konsonanter, der normalt står sammen i almindelige danske ord.

I starten af en stavelse

Ind-skrænke, fra-vriste, kon-kret, mod-svar, dril-le

Der findes selvfølgelig andre konsonantkammerater men skr, vr, kr, dr og sv finder vi i almindelige ord som skrive, skrald, vrøvl, vrikke, kryds, kravle, dråbe, drive, svejse og svinge.

I slutningen af en stavelse

Ka-pre, ero-bre, und-drage, be-fri, ud-stråle, af-brænde, op-drive, sammen-trække

Når du ser konsonantkammeraterne sammen, kan du nærmest være sikker på, at de skal stå i samme stavelse, uanset du må dele ordet op i store bidder efter betydning eller i små bidder af en enkelt konsonant og vokal sammen pr. stavelse.

Principregler

Regel nr. 1: Ord kan inddeles i stavelser ud fra hver del af ordet, som har betydning

kage-mand, metal-stang, sukker-gris, sylte-tøj, vis-dom, tro-fast, græs-slå-maskine

Husk dog på, at ord stadig inddeles i stavelser, når de ikke er sammensatte f.eks. mas-ki-ne.

Regel nr. 2: Præfikser og suffikser har deres egne stavelser

Præfiks (ordet betyder kun noget foran andre ord) gen – valg, u-in-te-res-sant, ind-forstået
Suffiks (ordet betyder kun noget bag andre ord) rum-me-lig, hjælp-som, sy-ste-ma-tisk

Præfiks og suffiks kan sammenlignes med forholdsord (på latin PRÆpositioner). De har også kun betydning sammen med deres styrelse.

Regel nr. 3: Bøjninger(endelser) har deres egne stavelse

Løs-ning ikke syn-ing; hør-else ikke hø-rel-se, frys-er ikke fry-ser.

Endelserne har ikke nogen betydning i sig selv, men fordi de er endelser, kan man give dem deres egen stavelse, ligesom der står -ning, -else, -er, -ede, -te og andre almindelige endelser, når man slår ord op.

Find betydning af kompliceret ord med hjælp fra principreglerne

Giver et ord ikke mening kan det hjælpe at fjerne endelser, præfiks eller suffiks:

Forskningsstyrelse --> forsk-ning + styr-else --> styr + forsk --> styr (hvordan vi) forsker
Aflastning --> af – last – ning --> af + last --> laste af
Rummelighed --> rum – me – lig- hed --> rum-me --> at (kunne) rumme noget

Undtagelsesregler

Regel nr. 1: Del mellem to vokaler, hvis de laver forskellige lyde

Ne-on, ki-osk, kre-a-tiv

Ikke bi-o-graf men bio-graf (principregel 1) da ord kan deles ud fra betydning, hvor bio betyder liv f.eks. er bio-logi læren om liv, og graf betyder beskrivelse.

Regel nr. 2: Del IKKE mellem to vokaler, der hjælpes ad om at lave lyden i en stavelse

Ni-veau, pau-se, gear, sau-na

Regel nr. 3: Del ordet, når der står én konsonant foran én vokal

E-lev, A-be, e-rin-dre, a-na-kon-da men ikke skuespiller-in-de, da -inde er en endelse (princip regel 3), og principper vinder over undtagelser.

Regel nr. 4: Når vokaler klemmer to eller flere konsonanter inde i et ord, deles stavelserne om konsonanterne.

Æn-der, kam-me-rat, kon-gres, stris-ser, bryg-gers, kon-cert, sid-ste

Bemærk at konsonantkammeraterne gr og st følges ad i anden stavelse af kongres og sidste, hvor de hjælper os med at regne ud, hvordan vi deler et ulige antal indeklemte konsonanter.