Gymnasiet er uden tvivl en spændende tid - hvilket betyder, at der er mange forskellige vinkler, som jeg kunne tage fat i. Jeg kunne snakke om overgangen mellem folkeskole og gymnasie (bare rolig, en uge inde i 1.g, og det er pludselig ikke så skræmmende længere), jeg kunne fortælle om venner, fester og familiekonflikter, eller jeg kunne vælge at skrive om studiejob og hobbies – for hører vi ikke nok om faglighed og karakterer? Men det er faktisk lige præcis det, jeg har valgt at skrive om.
Der lægger flere grund bag dette valg. Den første grund er, at det var netop den del, jeg var god til i gymnasiet: at finde frem til, hvordan jeg klar mig bedst muligt fagligt. Men også fordi jeg faktisk tror på, at lidt fokus på det faglige kan medføre overskud og energi til alle de sociale arrangementer, som man også skal sørge for at være en del af i gymnasiet. Så her er mine råd til det faglige aspekt, så du i stedet kan fokusere på alle de nye venner, de mange spændende oplevelser og alt det sjov, som der venter forud.
Find den perfekte noterstil
Jeg kan simpelthen ikke understrege nok, hvor vigtige noter er. Ingen kan huske alt, hvad man lærer, og for mig var noter en form for ”hjerne”, hvor jeg lagde alt den viden, som jeg fik i løbet af min gymnasietid – på den måde skulle jeg ikke selv huske noget.
Først og fremmest handler det om at finde et godt noteprogram – og det kan sagtens variere fra fag til fag. Jeg har både benyttet onenote, word, google docs og matematikprogrammet maple.
Derefter handler det om at lære sit program godt at kende: I onenote kan man fx indsætte filer som powerpoints, og i både onenote og word kan man lave links til andre dele af dokumentet via referencer/krydshenvisninger/links.
Herefter gælder det om at find en god måde at tage noter, som igen passer det pågældende fag. Jeg brugte fx skemaer som en form for tidslinje i historie, lavede min egen ordliste med forklaringer i biologi og en formelsamling i matematik.
Til sidst skal man så finde ud af, om man er bedst til at tage noter i undervisningen, eller når man læser.
Tænk over, hvor du placerer dig i klassen
Før du træder ind i klasseværelset, så tænke lige over, hvad du gerne vil havde ud af den her time.
Skal I havde om et emne, som du på ingen måder forstår? Så er det en god ide at sætte dig op foran. For det første giver det dig frit udsyn til tavlen, men derudover er det også nemmere at stille spørgsmål og starte dialog med læreren.
Har du godt styr på faget, og er det måske ikke lige i dag, du ønsker at shine? Så kan jeg anbefale dig at sætte dig ved siden af en person, som rækker hånden op meget. Lærere ønsker at høre hele klassen i løbet af en time, og sidder du i et område at klassen, hvor der er meget aktivitet, er det nemmere at blive overset.
Er det et fag, hvor du ønsker at forbedre din mundtlige karakter? Så er det ikke en god ide at sætte sig over i siden eller på bageste række. For det første sender det ikke et godt signal til læreren og for det andet, er det sværere for læreren at se dig, hvis du rækker hånden op.
Undgå tilfældig udpegning
Her er et lille fif, som jeg benyttede mig af i stor stil i mine tysktimer. Jeg har aldrig været stærk sproglig, og der var ikke noget værre end at blive tilfældigt peget ud til at skulle svare på tysk. Jeg sørgede derfor for at være utrolig aktiv i den først del af en time eller i den først halvdelen af gennemgangen af spørgsmål. På den måde fik læreren hørt mig, og det var derfor ikke mig, som skulle peges ud til sidst. Det betød også, at jeg i de fleste tilfælde blot behøvede at sikre mig, at jeg havde gode svar til de første par spørgsmål – havde jeg ikke lige nået nummer 9 og 10, så gik det nok. Lærerne ville formentlig alligevel udpege en til de spørgsmål, som endnu ikke havde sagt noget i løbet af den time.
Mundtlig karakter
Ovenstående strategi er også rigtig god, når man ønsker at forbedre sin mundtlige karakter.
Derudover kan jeg også anbefale spørgsmål. Det kan både være på timen men også efter undervisningen. Der er flere grunde til, at det er en god ide: 1) man får forklaret noget, som man ikke forstår, 2) man viser engagement, 3) lærerne føler, at du har sagt noget i løbet af timen, hvilket giver pluspoint i deres bog.
Skriftlig karakter
Jeg startede i 1.g med et solidt 4-tal i tysk skriftlig. En karakter, der krævede energi for at få, men også en karakter, som jeg faktisk gerne ville arbejde på at forbedre.
Da tysk handler meget om grammatik, udvalgte jeg en grammatiskregel, som jeg ville benytte i min stil. Gangen efter tilførte jeg så en ny grammatisk regel (ofte en, vi lige havde arbejde med) til listen. På den måde sørgede jeg for, at mine stile hele tiden udviklede sig. Og ved at tjekke af på listen, kunne jeg også sikre mig, at mine stile indeholdte lige præcis de ting, som gav point.
Det kan måske ikke fuldstændig efterlignes i andre fag, men metoden kan stadig benyttes: Hav ét fokus, som du ønsker at forbedre og vise i hver aflevering og arbejd så med det fokus i opgaven. Det kan være indledningen i dansk, mængden af begreber i psykologi eller reducering i matematik. Brug lidt ekstra energi og tid på at få 100 % styr på den del af opgaven. Tager du en lille bid i hver opgave, vil du til sidst ende med en fantastisk opgave hele vejen igennem.
Men handler det kun om karakterer?
På ingen måde! Men finder du frem til nogle gode metoder og vælger at afsætte tid og energi til at forbedre dig faglig, kan det netop give dig overskud til alle de sociale arrangementer, som er lige så vigtige i løbet af gymnasietiden. Brug fx en effektiv time på det faglige om eftermiddagen og hæng ud med vennerne om aften uden at have skole eller lektie på hovedet – for når det hele ligger gemt på computeren, er der mere plads i hovedet til alt det sjove.
Til slut vil jeg ønske dig en faktisk gymnasiestart!
Louise, mentor
Louise brænder for at skabe lyst til læring og øget selvtillid hos sine elever.
