Måske er du vant til kun at få 10 og 12, og når du får dit første 4-tal, kan det være et kæmpestort chok. Mange bliver kede af det, fordi de slet ikke er vant til den slags ’karakterdyk’, men det er helt misforstået. I folkeskolen får du karakterer for, hvad du kan, og hvad din lærer mener, du kan. I gymnasiet får du karakterer for, hvad du præsterer. At få et 4-tal betyder ikke, at du ikke er mere værd. 4-tallet repræsenterer værdien af det arbejde, du har lagt i præstationen.
Får du en dårlig karakter, skal du ikke sidde fast i skuffelsen over, at du ikke klarede det bedre. Du bør i højere grad tænke på, hvad du i fremtiden kan gøre for at forbedre dig. Hvis du er helt ærlig over for dig selv, vil du også typisk vide, hvor filmen knækkede. Måske skrev du opgaven på en enkelt aften, måske kommer du lidt for ofte for sent, måske har din koncentration i undervisningen ikke været tilstrækkelig til at kunne skrive en stil om emnet
Spørg dig selv, om du ville have gjort det bedre, hvis du fik penge for det? Man kan ofte have en tanke om, at man gjorde alt, hvad man kunne, men når man forestiller sig situationen som et job eller en præmie, ved man godt med sig selv, at man kunne have forsøgt lidt mere. Kan du genkende denne tanke, så husk at arbejde lidt hårdere næste gang.
Som udgangspunkt kan alle få gode karakterer. Motivation og hårdt arbejde kan nemlig få dig rigtig langt. Selvfølgelig er der også tilfælde, hvor du har ydet dit absolut bedste, og det bare ikke var bedre, og det er også helt okay. Bliv ved med at prøve at lære, og bliv ved med at yde dit bedste. Og hvis den kemiske formel H2O driller dig, kan det være, du aldrig får en rigtig god karakter i kemi, men endnu en gang skal du huske på, at en dårlig karakter ikke er et udtryk for, at du ikke er mere værd. Når du har ydet dit absolut bedste, er karakteren blot et udtryk for, at faget ikke er dit stærkeste.
Motivation kan få dig langt
Heldigvis kan alle blive motiverede, og det første skridt på vejen er at lægge negative tanker om egne evner og talenter i skuffen. Man kan have tendens til at tænke eller sige: “Jeg er bare dårlig til matematik”, eller “jeg stinker til engelsk grammatik”. Det er noget vås! Ingen er som udgangspunkt dårlige til noget – det handler i langt de fleste tilfælde om, hvorvidt man har brugt tid og kræfter på at lære. Det svarer til, at 6-årige Katrine efter få forsøg på sin nye, seje, grønne cykel udråber, at hun aldrig lærer at cykle. Vi ved, at den slags tager tid, men at det pludselig kommer. Det samme gælder også fag i skolen. Det er altafgørende, at man tager sig den tid, det kræver at lære et eller flere fag, og det er her, motivationen spiller en central rolle.
Er du motiveret for at mestre den engelske grammatik, skal du nok lære at mestre den! Alle har en tilbøjelighed til at undgå situationer, der stiller krav, man ikke føler, man kan indfri. Det betyder desværre også, at man begrænser sin indsats eller giver op, når man møder forhindringer. Det er smadder ærgerligt, for derved bliver man akkurat så dårlig til faget, som man har besluttet sig for at blive. Det handler om at vende bøtten og finde modet og motivationen frem.
Motivation fungerer lidt ligesom tennisbolden i et spil stangtennis. Du kan desværre komme til at skyde den i den forkerte retning – nedad – hvis du eksempelvis har overbevist dig selv om, at du slet ikke kan greje matematikken. Men det fantastiske ved et spil stangtennis er, at man altid kan starte det igen, selvom bolden er helt i bund og hænger stille; man skal bare have godt sving og kraft på sit slag, så kommer bolden pludselig op i fart igen, og man er med i spillet endnu en gang. Ligesom i stangtennis skal man arbejde for at få motivationen i top.
Man skal hele tiden skubbe til motivationen og fodre den med ny inspiration, viden og sejre. Gør man det, vil man også opleve, at man kommer tættere og tættere på tennisstangens top og også bevæger sig op ad karakterskalaen, fordi øget motivation sædvanligvis resulterer i langt bedre præstationer. Og som de fleste, der har været på camping, ved: Når først man er kommet til tops i et spil stangtennis, gør man hellere end gerne en indsats for at blive deroppe, for udsigten fra toppen af tennisstangen og ’motivationsbjerget’ er væsentlig flottere end fra foden.
Et godt råd til motivationsværktøjer er at spørge sig selv, hvorfor man ønsker at blive bedre til et fag? Vil du virkelig forbedre dig, eller kommer du bare med dårlige undskyldninger for, at du ikke præsterer bedre? Hvis du reelt ønsker at forbedre dig i et eller flere fag, bør du i første omgang sætte dig mål.
Mål er altid gode, men konkrete mål er bedst. Hvis du stræber efter at blive bedre til matematik, er det vigtigt at konkretisere det overordnede mål. Der kan være uoverskueligt langt til 10, hvis man normalt ligger solidt på et 2-tal. Men der er ikke så langt til 4, og når du har fået 4, kan du stile efter 7, og på den måde nærmer du dig din drømmekarakter uden at miste overskuddet fuldstændigt.
Ingen klarer sig gennem skolen uden en gulerod i ny og næ, om det så er høje karakterer, anerkendelse fra familie og venner eller en god gang selvforkælelse. Tøv derfor ikke med at give dig selv en belønning, når du opnår de mål, du har sat dig. Det kan være en god middag, en flødeskumskage eller et par jeans, du længe har kigget på. Når du har nået flere af dine mål, er resultaterne måske belønning i sig selv.
Måske du faktisk bliver glad for det der matematik?
