re år, hvor ungdomslivet er sat i højsæde og hvor venskaber og kæresteforhold bliver smedet i ungdommens ulmende lejrbål. Vi taler peak-ungdomsliv her. Du glæder dig, ikke sandt? Selvfølgelig gør du det, men hvis du sidder og er spændt og nervøs over nye venner, lektier, opgaver, lærere, karaktergennemsnit, fester, hytteture… Så bare rolig!
Det er du ikke alene om!
Mit navn er Johanne, og for 4 år siden startede jeg på gymnasiet. Jeg syntes, det var både fedt og nervepirrende at skulle starte. På baggrund af min gymnasietid vil jeg her komme med nogle gode råd til dig - både til det faglige og det sociale. Det er anderledes at gå i gymnasiet end at gå i folkeskole. Lærerne underviser på en lidt anden måde, og der er andre og flere krav til de studerenes indsats. Så hvordan er det lige, at man er en god gymnasieelev? Det vigtigste er at holde fast og blive ved - også selvom det er svært og hårdt arbejde. Kommer du først for langt bagud med dine lektier, er det endnu sværere at komme med igen. Anerkend dine styrker og svagheder og arbejd aktivt med at forbedre det, som er svært for dig. Nogen er gode til sprog, men fatter ikke en meter i matematik. Andre synes, at det er svært at stave, men er en haj til fysik. Sådan er det bare, og det er der ingen skam i. Spørg når der er noget, som du er i tvivl om og har brug for hjælp til. Det sker for alle, og du må hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt.
Skab struktur
Der er mange fag på gymnasiet, og pensum kan være stort i de enkelte fag. Der er derfor virkeligt mange ting, som man skal huske; det er alt fra teorier, til årstal, til ligningsløsning osv. Så medmindre du har en fotografisk hukommelse, så er det altså en god ide at finde en god måde at tage noter på. Lad være med at lægge unavngivne dokumenter med noter på dit skrivebord og tro, at du kan huske, hvad det handler om, når det er eksamenstid. I stedet kan du oprette en mappe på din computer til hvert fag og evt. undermapper til hvert emne, hvor du tydeligt giver hvert dokument en overskrift. Mange er også glade for noteprogrammet Microsoft OneNote, hvor man også kan have en mappe til hvert fag. I de fleste fag er det nemmest at have dine noter samlet på din computer, men det kan også være rart at have et hæfte liggende i tasken fx til matematik, når du skal regne noget ud.
I gymnasiet har man ikke klasselærere på samme måde som i folkeskolen, da man har mange forskellige lærere. Det er ikke desto mindre guld værd at have et godt forhold til lærerne. Kort sagt: hvis du smider god karma i deres retning, så smider de god karma i din retning. Hils på dem, når I går forbi hinanden på gangen. Sig tak for i dag efter en time. Lærerne lærer dig også at kende i timerne ud fra, hvordan du er, og hvor meget du siger. Hvis du er lidt genert, så kan det være en god ide at sætte sig et mål for, hvor mange gange du vil sige noget i en time. Når du siger noget, finder lærerne ud af, hvad der er dine styrker og dine svagheder, og de lærer dig at kende. Og det er altså fedt, når der skal gives karakterer, og når man sidder til eksaminer.
Følg med
Prøv også at være up-to-date med dine skriftlige afleveringer. Let’s face it: der er virkeligt mange skriftlige opgaver, når du går i gymnasiet, og det kan (læs: kommer helt sikkert til) at virke overvældende at skulle følge med. Men kommer du først bagud, bliver det meget svært at komme med igen. Og det er altså pænt surt at sidde med et halvt års danske stile og matematikopgaver lige op til eksamenerne. Et godt råd til at nakke de opgaver er at starte i god tid! Lad være med at skubbe engelskopgaven eller biologirapporten til aftenen før. Det er ikke fedt at sidde og være stresset, og det er som regel heller ikke dit fineste arbejde, som bliver lavet, når du sidder kl. 22:06, mens du hamrer i tastaturet og inhalerer kold kaffe, fordi du skal aflevere i morgen kl. 08:00. Jeg gentager: bare ikke fedt.
Prøv i stedet at strukturere din tid, så du ved, at du har nok tid til at lave dine opgaver. Et godt trick til dette er, at tage udgangspunkt i antallet af timer, som læreren har sat af til opgaven. På den måde kan du planlægge, at det er en god ide at starte i god tid med franskopgaven eller psykologirapporten, der er sat til fem elevtimer, mens grammatikopgaven i engelsk, som måske er sat til én elevtime, bedre kan vente en dag eller to.
Hvis du nu sidder og tænker: klap lige hesten et øjeblik, søster lagkage. Det der er altså nemmere sagt end gjort, så kan jeg godt forstå det. Det kan være svært at tage sig sammen til at komme i gang, og nogle opgaver er bare vildt svære, så det kan virke umuligt nogensinde at blive færdig med dem. Sådan har jeg også haft det flere gange. Men der er lys for enden af tunnelen, det lover jeg.
Brug hinanden
Mange gymnasier har fx en lektiecafe, hvor lærere, studentermedhjælpere og måske 3.g-elever er ansat KUN til at hjælpe dig og alle de andre, som har det på præcis samme måde som dig. Det er pænt cool, når man tænker over det, og det kan være en kæmpe hjælp til at komme i gang, selvom opgaven virker svær. Det kan også være en god ide at alliere dig med nogle klassekammerater og lave en såkaldt studiegruppe. På den måde kan I tale opgaven igennem sammen og tage nogle gode noter. Er der nogle teorier, som man skal have styr på fx til sin samfundsfagsrapport, så kan man tale teorierne igennem og være sikker på, at man forstår dem rigtigt. Er det svært at få T-nspire (program, som mange gymnasier anvender i matematik) til at udregne vinklen i en trekant, så er der måske nogle andre, som har 100% styr på, hvordan det lige skal klares.
Det kan også være rart at få nogle andre til at læse din danskstil igennem, så de lige fanger de kommafejl eller det manglende nutids-r, som du selv let og elegant havde læst henover. I behøver ikke kun at lave opgaver på denne måde. Det kan være både sjovere og nemmere at læse lektier, hvis man er flere om det. Lav en kande kaffe eller te og køb en pakke chokoladekiks. Hyg lidt om jer selv, så lektier og opgaver ikke kun behøver at være en sur pligt, men også kan være en mulighed for nogle gode stunder med dine klassekammerater.
Og hvis det alligevel går galt med en opgave, og du skal til barnedåb på søndag og umuligt kan nå at skrive den opgave færdig inden deadline, så snak med din lærer om det! De er - believe it or not - også mennesker, som har prøvet at studere og være stressede over det. Hvis det ikke sker for tit, og du ellers afleverer dine opgaver til tiden, så vil de fleste lærere gerne lave en aftale om, at du fx kan få lov at aflevere to dage senere end ellers. Nøglen her er at aftale det med læreren i god tid og ikke på dagen, hvor opgaven ellers skulle have været afleveret. Og så er vi tilbage ved det der med at planlægge din tid i forvejen. Full circle, som man siger.
Nyd den sociale del
Gymnasiet er en ungdomsuddannelse, hvor man skal lære en masse ting. Men det er altså også andet og meget mere. Med så mange unge mennesker samlet på et sted er der grobund for et rigtigt godt socialt liv. Mange får venner for livet. Jeg vil gå så langt som at sige, at gode venner og gode klassefællesskaber er nødvendige for, at du kan trives på gymnasiet og være god i skolen. Det er nemlig dine venner, der kan hjælpe dig, når der er noget, der er svært. Det er dine venner, som ved, hvordan du har det, når de store opgaver og eksaminerne viser tænder. Når man skal starte på gymnasiet, kan man bekymre sig om at skulle møde sine klasse- og årgangskammerater. Måske kender man nogen, eller måske er man lige flyttet og kender ingen. Uanset så er det godt givet ud at bruge krudt på at opbygge og udbygge ens vennekreds. Man behøver ikke være bedste venner med alle, men det er rart for alle, at der er god stemning i klassen, og at man er gode kammerater.
Men altså … Hvordan gør man lige det?
Det vigtigste er at være åben og imødekommende. Snak med dem, du sidder ved siden af. Hvis nogen kommer over til dig, så vær åben og spørg ind til dem også. Alle bliver glade, når der er no-gen, der viser interesse for en. Forsøg at involvere dig med dine klassekammerater. Tag i biografen eller på den lokale kineser. Drik en øl sammen fredag eftermiddag. I skal være sammen de næste tre år; det er tid godt givet ud. Prøv også at deltage i de sociale arrangementer, som er på skolen.
Det kan være fester, fredagscafe, introture eller måske en årlig musical. På den måde lærer du også folk fra de andre klasser og årgange bedre at kende, og det er super hyggeligt. The more the merrier.
Et sidste råd her fra mig: Nyd det, for pokker! Før du ved af det, er der gået tre år, og du er blevet student.
Held og lykke!
