Find tilbage til din døgnrytme
Har du også nydt godt af friheden og været oppe indtil langt ud på natten og sovet hele formiddagen? Så er det en god idé allerede nu så småt at begynde at vende din døgnrytme om, så du kan finde tilbage til en god rutine og dermed ikke får et chok, når alarmen ringer på din første skoledag. Har du svært ved at sove tidligt, kan det måske hjælpe at læse i en bog inden sengetid – det plejer at virke!
Få styr på dine skolesager
Skolestart er altså bare lidt sjovere, når man har investeret i nye notesblokke, mapper, bogpapir, blyanter og jeg ved ikke hvad, i flotte farver og mønstre. Når disse ting er på plads er det en god idé at bruge lidt tid på at organisere dine mapper i de forskellige fag og temaer, som du skal have i det kommende skoleår – og dette særligt, hvis du bruger computeren i undervisningen. Når du så møder op i skole, skal du nemlig blot fokusere på undervisningen og ikke på fx at oprette nye mapper og dokumenter på din computer.
Notesprogrammer: let tilgængelige og overskuelige noter samlet på ét sted
Særligt i min gymnasietid ville jeg ønske, at jeg selv havde kendt til diverse fantastiske notesprogrammer, der findes. Det kan nemlig hurtigt blive rodet, forvirrende og uoverskueligt med utallige selvstændige word-dokumenter på skrivebordet eller i uorganiserede mapper.
Siden jeg startede på universitetet har jeg haft stor glæde af Microsoft’s OneNote, hvilket også er et notesprogram, som jeg har oplevet, at flere af mine mentees bruger. Disse programmer har flere fordele sammenstillet med håndskrevne noter, synes jeg, og det allerbedste ved dem er, at du har det hele samlet ét sted. Det gør det bare så meget nemmere og mere overskuelig at finde rundt i – særligt når du rammer eksamensperioden sidst på året og skal hive alle dine guldkorn frem!
Du kan med fordel også kaste et blik på blogindlægget om notetagning.
Balance mellem skole og fritid
Overskriften siger sig selv – hverdagen skal helst ikke indeholde for meget skole og ej heller for meget fritid på bekostning af skolen. Overvej hvordan din balance har været i det forgangne skoleår, og om du eventuelt skal lave om på noget.
Synes du for eksempel, at det er meget sjovere at spille fodbold i din fritid og halter din faglighed derfor lidt? Så kan det være en god idé at sætte nogle konkrete, realistiske mål for, hvad du gerne vil blive bedre til, og/eller sætte en daglig tidsramme af til lektier.
Ville nogen derimod sige, at du går lidt for meget op i skolen og bruger du et utal af timer på lektier og afleveringer, så du knap nok har tid til andet i din hverdag? Så kan det måske være en god idé for dig at sætte nogle begrænsende rammer for, hvor lang tid du for eksempel max må bruge på en aflevering eller på daglige lektier. For dig er det vigtigt at huske på, at man ikke altid kan nå at gøre alting 100%, og at der også skal være tid til fritidsaktiviteter og venner.
Gymnasiet: prioriter, prioriter, prioriter
Dette råd henvender sig, ligesom det næste, primært til gymnasieelever. For starter du på gymnasiet efter sommerferien eller går du allerede på gymnasiet? Så er det vigtigt at understrege, at de karakterer du får i de fag, som du allerede afslutter efter et år altså hænger ved! De kan ikke laves om.
Uanset hvor langt du er på gymnasiet er mit råd derfor: Prioriter de fag, som du skal afslutte i år, højst. Dette betyder ikke, at man for eksempel ikke skal følge med i matematik, hvis man også skal have matematik næste år, da undervisningen kontinuerligt bygger ovenpå det, man allerede har lært. Pointen er blot, at det kan være svært altid at nå at lave alle sine lektier og afleveringer så godt, som man overhovedet kan, og at det derfor ofte kan være nødvendigt at prioritere.
Motivation: hvad drømmer du om?
Mange mangler motivation til at gå i skole, fordi de ikke har en gulerod i den anden ende, eller fordi de ikke kan se en reel mening med det. Særligt hvis du går på gymnasiet kan det derfor være en god idé at overveje, hvad du gerne vil være ’når du bliver stor’. Ja, det er langt ud i fremtiden, men dit karaktergennemsnit kan vise sig at spille en betydelig rolle for, hvad der kan lade sig gøre. Udvælg derfor nogle uddannelser, som du på nuværende tidspunkt synes virker spændende og undersøg deres adgangsbetingelser.
Mange af de populære uddannelser har i dag et skyhøjt adgangsgivende karaktergennemsnit, og dette kan virke afskrækkende. Mange finder først i 3.g eller senere ud af, hvad de gerne vil efter gymnasiet, og så er det bare rigtig ærgerligt at fortryde, at man ikke gjorde en større indsats i 1. og 2. g. Pointen bliver derfor: hvis du allerede tidligt kan se en mening med at klare dig nogenlunde i skolen, fordi du har en drøm om noget specifikt, samt en forståelse for, hvad dette kræver, undgår du at lave disse ’fejl’ og skaber ekstra motivation for dig selv i din skolegang.
