Skolestart
Læsetid: 4 min.
8. august 2018
Catharina Evald
Kommunikationsmedarbejder

Har dit barn første skoledag? Sådan får I det bedste ud af dagen

Første skoledag er lige om hjørnet. Et nyt, stort kapitel i dit barns liv tager sin begyndelse, og endelig forløses spændingen, nervøsiteten og sommerfuglene i maven. Der vil være mange indtryk og informationer at fordøje, og at starte i skole kan være meget overvældende, både for barnet selv og for forældrene. Her følger en håndfuld råd til, hvordan du forbereder dig (og dit barn) på skolestarten.

Vær forberedt på forskellige reaktioner

På de fleste skoler er første skoledag arrangeret med et kort program et par timer om formiddagen. Alligevel kan det være en god idé at tage fri fra arbejde, så du/I har tid til at nyde dagen sammen med barnet i ro og mag, og alle tanker og indtryk kan bundfælde sig.

Når I ankommer til skolen, bliver I formentlig budt velkommen af rektor eller af klassens klasselærer. Her kan I hilse på de andre forældre til elever i klassen og tage et par billeder. Klasselæreren vil nok også sige hej til alle eleverne uden forældre. Måske leger eleverne en navneleg og viser deres skoletaske frem, eller de synger en lille sang og skriver hver et navneskilt. Nogle børn bliver kede af det, når forældre går; det er helt naturligt, at barnet er nervøst og spændt, og det er allerbedst, hvis I lader klasselæreren trøste, så han/hun hurtigt etablerer en tryg relation til barnet.

Oftest er børnene så optagede af alt det, der foregår, at de slet ikke har tid til at tænke over, at forældrene er gået – og pludselig er dagens program ovre! Selvom dagen er kort, kan barnet være meget træt oven på de mange indtryk. Der er så meget nyt at forholde sig til; nye regler, nye voksne, nye omgivelser, nye kammerater, nye rutiner. Måske fortæller barnet en hel masse, måske fortæller han/hun slet ikke noget! Lad barnet selv fortælle, hvis han/hun vil. I kan også fortælle lidt fra jeres egen første skoledag for at få samtalen på gled. Det kan være en trøst for barnet at vide, at I også var lidt nervøse, men at sommerfuglene i maven ikke blev ved med at flakse rundt, og I hurtigt fik mange, søde venner.

Forberedelserne er vigtige

I kan forberede skolestarten ved at købe skoletaske, penalhus, madkasse, drikkedunk m.v. sammen med barnet. Når barnet er med til at vælge, kan han/hun glæde sig endnu mere til at starte i skole. Skoletasken skal have en passende størrelse – det hedder typisk en ”begyndertaske” – og der findes ofte et meget stort udvalg. Barnet får også brug for et penalhus med gode skriveredskaber, viskelædere, farveblyanter, en lille lineal og en blyantspidser (gerne med dispenser). Også madkassen og drikkedunken kan barnet være med til at vælge, måske med et særligt motiv, han/hun er glad for. Det kan være en fordel, at madkassen har flere ”rum”, så rugbrødsmadder kan ligge adskilt fra frugt, grønt og andre snacks. Vær opmærksom på, at drikkedunken skal være nem at lukke helt tæt, så den ikke lækker i tasken.

Skab ro

I de første dage efter skolestart kan barnet have glæde af at blive hentet tidligt, så dagene ikke bliver for lange. Måske I har naboer, barnepige eller bedsteforældre, der kan hente lidt tidligere, end I selv har mulighed for. Begræns gerne mængden af aktiviteter og planer de første par uger, så barnet får ro, når han/hun er hjemme og har brug for det. Skolestart er en stor mundfuld, men inden I får set jer om, er skolegangen blevet hverdag, det nye er blevet rutine, og barnet har fået gode venner blandt sine klassekammerater.

Vi ønsker jer rigtig god fornøjelse med skolestarten!

Skolestart | 2. august 2017
Gymnasiestart - alle kan få en god karakter
Det, de fleste bliver overraskede over, når de starter i gymnasiet, er..
Skolestart | 14. august 2017
Gode råd til skolestarten - sådan får du mest ud af det kommende skoleår
Sommerferien er så småt ovre, og hverdagen nærmer sig med hastige skri..
Skolestart | 4. juli 2018
Sådan får du en succesfuld gymnasietid
Jeg vil gerne starte med at sige tillykke til dig. Tillykke med at vær..
Skolestart | 19. juli 2018
Sådan får du den bedste start på gymnasietiden
Gymnasiet. Et helt nyt sted med nye indtryk og højere forventninger ti..
Skolestart | 22. juli 2018
Sådan forbereder du dit barn på det nye skoleår
Alle børn, og sikkert også en del voksne, kender mentaliteten med, at ..
Skolestart | 8. august 2018
Gymnasiestart - bliver gymnasiet noget helt andet?
Ja, det gør det. Det bliver anderledes, det bliver skræmmende, og det ..
Skolestart | 9. august 2018
Sådan forbereder du dig til gymnasiestart
I 2014 afsluttede jeg 9. klasse og var ikke i tvivl om, at jeg skulle ..
Skolestart | 28. juli 2019
Sådan forbereder du dig til gymnasiestart
Gymnasiet er uden tvivl en spændende tid - hvilket betyder, at der er ..
Skolestart | 12. august 2019
Sådan bliver du klar til gymnasiestart
Er du en af de elever, som er blevet optaget på en gymnasial uddannels..
Skolestart | 4. juli 2023
Sådan vælger du den rigtige skoletaske til dit barn
Vi har lavet en guide til valg af skoletaske med overvejelser, du skal..
Skolestart | 1. august 2019
Sådan ser den perfekte skoletaske ud
Forældre såvel som børn venter begge ængsteligt på første skoledag. De..

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så udfyld dit spørgsmål og mail nedenfor, så vi vender tilbage inden for 24 timer.

Tusinde tak for dit spørgsmål.

Vi vender tilbage på telefon eller mail inden for 24 timer.
Du er altid velkommen til at ringe direkte til os på 61 61 77 77.