Folkeskolen er obligatorisk skolegang, hvorimod gymnasiet er et (mere eller mindre) frivilligt valg. Nogle har skrappe forældre, andre har folkeskolelærere med store ambitioner på elevernes vegne, men i sidste ende er det dit eget valg, om du vil i gymnasiet. At gymnasiet er frivilligt betyder også, at der bliver stillet større krav og forventninger til dig, end det var tilfældet i folkeskolen.
Tænk på overgangen fra folkeskolen til gymnasiet som en ligning. Tag dit folkeskole-jeg og plus det med nye venskaber og fester. Læg en masse hårdt arbejde og lektielæsning til. Så er du godt på vej til at blive en god gymnasieelev.
Du får mere ansvar
Forældrene er ikke længere en del af din skolegang. Med andre ord bliver du på gymnasiet anset for at være et voksent menneske, der kan komme op om morgenen, har styr på sine ting og selv kan tilrettelægge sin tid. Det kan være noget af et chok for mange. Lærerne vil have dine opgaver til tiden, og det hjælper ikke at fortælle beklagende, at din printer er eksploderet, at du skal til VM i stangtennis, eller at du har kogalskab (medmindre du reelt har – i så fald skal du nok få en lille udsættelse på opgaven).
Faglighed og dannelse
En af de mest markante forskelle på folkeskolen og gymnasiet er, at fagligheden er i centrum i gymnasiet. Lærerne underviser ikke kun, fordi de elsker at have med børn og unge at gøre, men også fordi de brænder for deres fag. Dine lærere har knoklet fem år på universitet for at få lov til at undervise dig. Det er en god ting, fordi det betyder, de har styr på deres fag.
Undervisningen er ikke blot en gennemgang af lektierne
En anden forskel på folkeskolen og gymnasiet er, at undervisningen tager udgangspunkt i lektierne og ikke blot er en gennemgang af lektierne. Lektierne bliver som regel brugt som et afsæt for enten fremlæggelse, diskussion, gruppearbejde el.lign. Lærerne forventer altså, at du laver dine lektier – ellers bliver det et helvede for alvor at forstå, hvad der bliver sagt og diskuteret i undervisningen. Det kan være hårdt at komme igennem alle lektierne, hvis der er et eller flere fag, man ikke har interesse for. Det er dog en væsentlig pointe, at faglighed på gymnasiet handler om langt mere end at kunne en masse leksikonopslag udenad eller at forberede sig til en videregående uddannelse.
Kritisk tænkning er vigtig
I gymnasiet bliver du præsenteret for fagenes metoder, lærer at diskutere din viden og at argumentere for dine til- og fravalg og synspunkter. Kritisk tænkning bør være en tro følgesvend i alle fag, og du vil hurtig finde ud af, at du bliver vurderet ud fra mere end din faktuelle viden. Du har måske før hørt om de taksonomiske niveauer. Man opererer med disse niveauer i mange fag, og de er der for vigtige at have styr på.
Gymnasiet er almendannende
Du kommer uden tvivl til at høre en frustreret lærer udråbe, at ”gymnasiet altså skal forestille at være almendannende!” – og hvad skal det så betyde? De danske gymnasier er konstrueret med udgangspunkt i denne tanke, som også er udbredt i de øvrige nordiske lande. Tanken er, at et samfund skrues bedst sammen, hvis dets borgere har kendskab visse fag og videnskaber, så de kan forholde sig til deres medmennesker, til naturen og til samfundet. Af samme årsag er nogle fag obligatoriske, eksempelvis historie, dansk og samfundsfag.
Du skal kunne vurdere og perspektivere
At perspektivere sin faglighed til den omkringliggende verden må man i det hele taget ikke glemme. Fakta er ikke nødvendigvis viden; der er først tale om viden, når man er i stand til at bruge det, man har lært i andre sammenhænge. Det er ligegyldigt at vise, hvordan et koordinatsystem ser ud og fungerer, hvis man ikke kan anvende det i praksis og eksempelvis kan aflæse et diagram over sit elforbrug! Forskellen på den gode og den fremragende præstation er som oftest knyttet til, i hvor høj grad man kan vurdere og perspektivere sin viden til en relevant pointe uden for bøgerne.
Husk på, at gymnasiet ikke er en programmeringsanstalt, hvor alle skal have en paratviden om litteraturhistorie og matematiske beviser. Det er en uddannelse, der skal danne grundlaget for, at du kan vælge en videregående uddannelse som et reflekteret, kreativt og engageret menneske.
Vi ønsker dig god fornøjelse med din gymnasietid – nyd den!
