Pyramiden helt grundlæggende
Behovspyramiden er en figur, der viser de menneskelige behov. Teorien går ud på, at behovene kan inddeles i lag, hvor man som individ skal have indfriet de laveste dele af pyramiden, før man stræber efter at bygge ovenpå. Det er derfor også en motivationsteori, hvor mennesket stræber efter behovet i det næste lag. Ifølge Maslow er der ingen stilstand efter, at nogle af behovene er blevet tilfredsstillet, men mennesket søger i stedet altid mod opfyldelse af nye behov.
Modellen er pyramideformet for at vise, at de nederste dele er mest nødvendige og derfor fylder mere, hvorimod de øverste ikke er lige så essentielle. De øverste er kun toppen af kransekagen. Ifølge Maslow er det altså nødvendigt at have et godt fundament i livet, før man psykologisk set overhovedet overvejer at videreudvikle sine livsbetingelser og i sidste ende sig selv.
Modellen går fra de mest kollektive behov og mod det individuelle. Maslow ser altså mennesket som først at fremmest et biologisk væsen, derefter socialt og til allersidst et skabende individ. Det er dog vigtigt at pointere, at selvom nogle behov vægtes tungere end andre, så er det alt sammen behov.
Maslow og personlighedspsykologien
Abraham Maslow (1908-1970) var psykolog og arbejdede for at udvikle en almindelig psykologi til at forstå det alment menneskelige, modsat tidligere teoretikere, der normalt lavede deres teorier ud fra afvigelser – altså psykisk syge personer. Han var også en central del af dannelsen af den humanistiske psykologi, hvor menneskets egenskaber som meningssøgen og værdisætning – og i det hele taget mennesket som helhed - blev anset som væsentlige at undersøge gennem kvalitative observationer.
Behovspyramiden er ikke en egentlig personlighedsteori, men kan supplere til forståelsen af menneskers personlige udvikling gennem beskrivelsen af behov og motivation.
Ifølge Maslow er det også mest voksne, der fokuserer på de to øverste behov – også kaldet udviklingsbehovene – hvorimod børn kun kan forholde sig til de lavere lag i pyramiden. Deri er et element af udviklingspsykologi, da det beskriver, hvordan vores selvforståelse udvikles gennem livet.
Mangelbehov før udviklingsbehov
Maslow har inddelt behovene i to typer. Mangelbehov er de mest fundamentale behov og dermed de tre nederste lag: Det fysiske, tryghed og sociale behov. Han deler dem op i mangelbehov og udviklingsbehov for at vise, at nogle behov – mangelbehovene - kan mættes og dermed opnås hvorimod udviklingsbehovene aldrig ville kunne nås, for man vil altid stræbe efter mere. Mangelbehovene vil også psykologisk blive set som et tomrum, modsat udviklingsbehovene, der i højere grad vil anses som en skabertræng.
Pyramidens delelementer
Fysiske behov
Det nederste lag i Maslows behovspyramide er de fysiske behov som søvn, ilt, mad og sex. Det er altså alt det, kroppen har behov for, for at overleve og forplante sig.
Tryghedsbehov
Herefter kommer tryghedsbehovet, der er behovet for sikkerhed. Da det er en psykologisk model, er det vigtigt at føle sig tryg og kan derfor føre til mange forskellige handlinger. Nogle klassiske forslag kunne være alt fra et sikkert hjem til sundhedsforsikring og pension. Tryghedsbehovet dækker både over fysisk og social tryghed, men må ikke forveksles med behov for sociale interaktioner, for det er først i det næste lag.
Sociale behov
Dette lag handler om tilhørsforhold og sociale interaktioner. De kan blive opfyldt af familie, venner og til dels at være en del af en social gruppe eller kultur. Her er det vigtigt at kunne være en del af et fællesskab i både det nære, som f.eks. familie og mere brede, som f.eks. en fodboldklub.
Egobehov/præstationsbehov
Egobehov, eller også kaldet præstationsbehov, handler om at føle anerkendelse og dermed få selvtillid. Vi bevæger os nu ind i udviklingsbehovene, hvor identitetsdannelse er i fokus. I egobehov benyttes de opnåede sociale forhold til at spejle sig i og dermed opnå anerkendelse fra sine medmennesker. Det kan gøres ved at lave aktiviteter, der anses som nyttig og meningsfulde af sine omgivelser og dermed også af sig selv. Det ender ud i selvtillid og status. Det kan være ved at have et fedt job eller at være god til at male.
Selvrealisering/selvaktualisering
Toppen af pyramiden er selvrealisering eller også kaldet selvaktualisering. Her gælder det om at lære at udvikle sig kreativt, skabe nye ting og sætte mål for sig selv. Ens anerkendelse og status benyttes til at kunne være mere eksperimenterende i sit liv.
Ifølge Maslow vil man aldrig opnå fuld selvrealisering, men vil altid stræbe efter mere. På den måde vil mennesker psykologisk set aldrig være tilfredse eller nå til en stilstand i udvikling og behovstilfredsstillelse.
Det kan være en forklaring på, hvorfor vi i Vestens senmoderne samfund ser et ekstremt højt fokus på selvrealisering, da flertallet har mangelbehovene dækkede og derfor kaster sig ud i storstilede selvrealiseringsprojekter.
Maslows behovspyramide i ledelse
Maslows behovspyramide bruges også i ledelse, netop fordi det er en motivationsteori. Nogle ledere bruger den derfor til medarbejderudvikling, hvor lederen skal understøtte behovene fra bund til top, så medarbejderen har de optimale forhold til at være kreativt skabende, som nemmest sker på det allerøverste niveau i pyramiden. Her ses specielt tryghed i jobbet som en væsentlig faktor, som skal tages hånd om før f.eks. præstationsbehovet. Den er derfor modsat ledelsesteorien om ”brændende platforme”, hvor en utryg arbejdskultur skal motivere medarbejderne til at yde ekstra godt for at undgå straf. Behovspyramiden kan i stedet bruges til at vurdere, hvilket behov den enkelte medarbejder eller arbejdspladsen som helhed, skal arbejde med.
Modellens udbredelse
Maslow har med behovspyramiden lavet en meget intuitiv model for, hvilke menneskelige behov der findes, og hvordan vi forholder os til dem.
Modellen er dog blevet kritiseret for at være lidt for intuitiv og ikke bygge på nok empiri, men blot Maslows generelle observationer af mennesker.
Alligevel er modellen blevet meget udbredt i både psykologien og ledelse, da den giver et sprog for universelle, menneskelige behov. Den forklarer, hvorfor folk, der frygter at blive sat på gaden eller er uden et socialt netværk, kan have svært ved at overskue at have en hobby eller være innovative. Det er derfor en god model til at forstå mennesker motivation for forskellige handlingsmønstre.
