Hvad er magtens tredeling?
Det er et princip, hvor man fordeler magten over flere magtorganer. På den måde sikrer man, at magten ikke samler sig hos få personer. Magtens tredeling er til for at modvirke magtmisbrug og dermed sikre en stabil stat. Det er et af hovedprincipperne i moderne demokratier og er ofte indskrevet i landets forfatning, der er den øverste lov.
De tre statsmagter
Den lovgivende magt
Hvad?
Den lovgivende magt er der, hvor det besluttes, hvilke love, der skal laves. Den lovgivende magts funktion er altså at lave det regelsæt, som samfundet skal styres efter.
Hvem?
Det er parlamentet, eller Folketinget, som det hedder i Danmark, der vedtager love. Folketinget kaldes derfor også den lovgivende forsamling. Folketinget er sammensat af de valgte politikere fra forskellige partier. Ud fra Folketingets medlemmer er der valgt en regering, som ikke har et flertal af de folkevalgte imod sig. Regeringen er derfor ofte dem, der indkalder til forhandlinger om love og stiller de fleste lovforslag.
Regeringen er både en del af den lovgivende og udøvende magt. De kan derfor være et bindeled mellem lovgivende og udøvende magt. På den måde sikres det, at idéen med loven også bliver synlig i den endelig skabelse af loven.
Den udøvende magt
Hvad?
Den udøvende magt sørger for, at lovene bliver ført ud i livet og overholdt. Deres funktion er dermed at få udført lovene, som den lovgivende magt har vedtaget. Det er altså både dem, der helt konkret skriver lovene, men også dem, der sikrer, at de bliver overholdt og brugt efter hensigten.
Hvem?
Den udøvende magt består af flere magtorganer. Det er regeringen med statsministeren i spidsen, som er højeste instans, men herunder er også deres embedsmænd og politiet.
Regeringen har det øverste ansvar for at forberede lovforslag og derefter håndhæve dem gennem ministerierne. Det er nemlig regeringen, der udpeger ministrene, der ofte er politikere fra deres eget/egne parti(er). Et ministerium har hver sit område (kaldet ressortområde) som f.eks. uddannelse eller sundhed, som de står for. Det er altså gennem ministerierne, at lovgivningen bliver implementeret. Eller med andre ord går fra tanke til handling. Det kan f.eks. være en lov om mere samfundsfag i folkeskolen, som ministeriet skal få til at passe sammen med den nuværende lovgivning og derefter informere skolerne om den nye lov.
Ministeren kan ikke klare det alene og får gevaldig meget hjælp af sine embedsmænd. Embedsmændene er dem, der arbejder i ministerierne til bl.a. at skrive lovene og kvalitetssikre dem. De er fagfolk, som har styr på lovgivningen og ministeriets område. De er altså praktikerne i skabelsen af love.
Politiet holder øje med, at lovene bliver overholdt. På den måde bliver lovene håndhævet, så de ikke bare er tekst på et papir. De påpeger lovbrud, så man kan blive stillet for en domstol og dømt.
Den udøvende magt er snedigt skruet sammen for at sikre, at information og hensigterne med lovgivningen ikke går tabt:
- Regeringen er både med i den lovgivende og udøvende magt
- Regeringen samarbejder med embedsmændene
- Embedsmændene skriver love, som politiet kan handle ud fra
Den dømmende magt
Hvad?
Den dømmende magt er dem, der dømmer borgere, hvis politiet har mistanke om, at en person ikke har overholdt loven. Derudover kontrollerer de den udøvende magt og sikrer, at de ikke gør noget, der er i strid med loven. De er dermed en sikkerhed mod både politisk motiveret straf, og at politikere ikke føler sig hævet over loven.
Hvem?
Domstolene er den dømmende magt. Det er dem, som straffer borgere, der ikke overholder loven. Anklageren kan være politiet selv, som jo er en del af den udøvende magt. I nogle lande er dommere politisk udpeget, hvilket går imod princippet om magtens tredeling. På den måde bliver dommene nemlig politiske. I Danmark er dommere ikke politisk udpeget, og vi går meget op i, at dommerne ikke må have en politisk bias.
Hvor kommer magtens tredeling fra?
Princippet, som magtens tredeling bygger på, kaldes også magtfordelingslæren. Den stammer fra oplysningstænkeren Montesquieu, der var kritisk overfor magtinstanser, og derfor ville sikre, at magten ikke var samlet på de samme få hænder. Han beskrev sin magtfordelingslære i 1748 i bogen De L’Esprit des lois (på dansk Om Lovenes Ånd).
Magtfordelingslæren blev til i oplysningstiden og inspirerede mange forfatninger i perioden. Det var nemlig i oplysningstiden, at de første moderne demokratier og præsidentialisme - altså lande, hvor statsoverhovedet er en præsident - blev skabt. Princippet er taget med i USA’s forfatning fra 1787 også kalder Bill of Rights. USA’s forfatning blev på mange møder en skabelon for andre demokratiske forfatninger. Den franske Menneskerettighedserklæringen af 1789 og senere også den danske Grundlov tog derfor også magtens tredeling til sig.
I Grundlovens §3 står magtens tredeling beskrevet: "Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene." Kongen er i dag i praksis erstattet af en regering, der altså både er en del af den lovgivende og udøvende magt.
Den fjerde statsmagt - mediernes rolle
Medierne bliver ofte kaldt den fjerde statsmagt, fordi den er med til at påpege magtmisbrug i de rigtige tre statsmagter og er en vigtig aktør i debatten om lovgivning.
Medierne kan kontrollere statsmagterne ved at fortælle om f.eks. falske argumenter eller ulovlig brug af statsmidler. Medierne giver også mulighed for en demokratisk samtale. Ligesom Regeringen er et bindeled mellem Folketinget og embedsværket, er medierne et bindeled mellem Folketinget og borgerne. Medierne kan formulere krav fra befolkningen og samtidig give folketingsmedlemmer og ministre mulighed for at argumentere for deres lovgivning. Derfor er den frie presse et kendetegn for demokratier og med til at sprede magten ud, ligesom det er tilfældet med magtfordelingslæren.
Video om magtens tredeling
Se nedenstående video fra Restudy, der omhandler, hvor ideen til magtens tredeling opstod, samt hvordan tredelingen fungerer i dag.
I videoen gennemgås, hvor ideen om demokratiet og magtens tredeling kommer fra. Lidt om den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt.
Find mange flere videoer om faglige emner på Restudy.
