Elev der får hjælp af mentor
Katinka Holme Pedersen
Mentor
Indholdsfortegnelse Dansk 9. april 2024 Tilmeld nyhedsbrev

Hvad er låneord?

Bliver du ved med at høre din lærer snakke om ”låneord”, men har ingen anelse om, hvad det egentlig er? Frygt ej, det kan du læse om her.

Hvad er låneord, og hvorfor gør vi det?

Hvad det er, ligger stort set i navnet. Låneord er ord, vi låner fra andre sprog. Det kan for eksempel være weekend, som oprindeligt er fra engelsk, men som vi nu bruger som et dansk ord og har vores egen udtale til det. 

Vi bøjer det endda som på dansk. For eksempel siger vi ikke the weekend men weekenden. Den mest almindelig grund til, at vi adopterer fremmedord i vores daglige sprog er, at det repræsenterer et koncept, som vi ikke tidligere har brugt. Før danskere første gang hørte ordet weekend, havde vi simpelthen ikke en betegnelse for det. Hvor andre sprog har valgt at oversætte weekend, for eksempel på tysk, så har vi valgt at beholde det engelske ord.

Det ændrer sig desuden også over tid, hvilke sprog, vi låner fra. Lige nu har vi mange engelske låneord, men for mere end 100 år siden, var det primært tysk, vi havde låneord fra. Det var for eksempel ret unormalt at sige fødselsdag, man brugte derimod geburtstag eller geburtsdag. Efter verdenskrigene blev det populært at oversætte de tyske låneord til dansk og begynde at bruge engelske i stedet.

Der er fire typer af låneord:

1. Direkte låneord

Direkte låneord er ord, som vi bruger mere eller mindre på præcis samme måde, som på det oprindelige sprog. Det kunne f.eks. være weekend, men også at google, hacker, thriller og powernap. Kan du selv komme på flere?

2. Betydningslåneord

Betydningslåneord er når vi allerede har et ord i det danske ordforråd som ligner, og derfor ikke behøver at bruge ordet fra oprindelsessproget. Her tilfører vi derimod en ny eller ændret betydning til vores eget ord. Ordet patetisk plejede at betyde højtidelig, men kan nu også betyde ynkelig eller tåbelig, efter det engelsk pathetic. Vi finder det også på sociale medier, hvor man kan skrive på hinandens vægge eller sider, som ellers engang kun var lavet af beton og papir.

3. Pseudolåneord

Pseudo betyder falsk, så pseudolåneord er altså ord, som lyder som låneord, men har oprindelse i det danske sprog. 

Det er f.eks. ordet butterfly, som hedder bow tie på engelsk. De her låneord skal man passe på med, for hvis man sagde butterfly til en englænder, så ville de tro, du snakkede om en sommerfugl. Noget, der var populært engang var at sætte über foran ord, som en slags forstærker. 

F.eks. kunne man sige über-cool, som betyder, at det er meget cool. Det er åbenbart ikke noget, der giver mening på tysk (og lagde du desuden mærke til, at über-cool både har et tysk pseudolåneord og et engelsk direkte låneord i sig?). 

Kender du andre låneord. som ikke betyder det samme på dansk som på oprindelsessproget?

4. Oversættelseslåneord

Oversættelseslåneord er ord, der er direkte oversat fra oprindelsessproget. F.eks. er ordet posedame oprindeligt fra engelsk, som bag lady. Vendingen koble af kommer fra svensk, og dåselatter kommer igen fra engelsk.

Hvilke sprog har vi låneord fra?

Historisk set har vi haft låneord fra både tysk, fransk, latin og mange andre sprog. De her ord har videreudviklet sig over tid, for eksempel ved at blive oversat til dansk eller få ændret stavemåde. Ordet arbejde kommer oprindeligt fra det tyske arbeit, ordet direktør kommer fra det franske directeur, garage er også fransk og køkken kommer fra det tyske Küche. De her ord er så integrerede i vores daglige tale, at det slet ikke er noget, vi tænker over - og listen er ellers utrolig lang.

Vi har dog ikke fået alle de her låneord på en gang, det har skiftet over tid, hvor vi har fået vores låneord fra. I nogle århundreder har det været fransk, så tysk, og nu er det primære sprog, vi har låneord fra, engelsk. Det skyldes især den popularitet, England og USA vandt efter verdenskrigene, men også udbredelsen af amerikanske film og tv-serier, samt sociale medier. 

Slang (som desuden også er et engelsk låneord) er i højere grad på engelsk, hvilket er et eksempel på direkte låneord. Derudover har vi ord som smoothie, deadline, podcast og computer, som alle er kommet til det danske ordforråd i nyere tid.

Dansk

Se alle

Her er alt, du skal vide om udsagnsled og grundled
Udsagnsled og grundled er de to vigtigste led, du skal kende til, når ..
Sådan får du styr på genstandsled med sætningsanalyse
Hvad er et genstandsled, og hvordan finder man det? Lær om genstandsle..
Berettermodellen - en god handlingsmodel til din tekstanalyse
Berettermodellen bruges til at vise opbygningen af spænding i en tekst..
Synes eller syntes? Hvorfor skal du bruge hvad?
Det danske sprog kan godt være svært. Især når det gælder lyde og stav..
Få helt styr på kommareglerne med disse 6 huskeregler
Kommareglerne er for mange en svær nød at knække. Derfor har vi samlet..
Nutids-r | Den ultimative guide til at mestre det svære r
Det er ikke altid nemt at høre, men med få tips kan du nemt lære, hvor..
Lær forskellen på af og ad
Vi har lavet en guide, så du nemmere kan skelne mellem de to drilske o..
Novelleanalyse | Sådan analyserer du en novelle
Det kan være svært at gribe en novelleanalyse an - læs med her, hvorda..
GUIDE: Undgå typiske skrivefejl
Igennem dit skoleliv skal du udarbejde en masse skriftlige afleveringe..
Gode råd til at øge dit barns læselyst!
Børn læser mindre i dag. Bogen har fået hård konkurrence fra den digit..
Lix og læseniveau - hvad er det?
Vi har samlet en guide til lixtal samt en huskeregel, så I kan finde d..
Kvindernes Kampdag: Disse bøger sikrer kampgejsten
Det er Kvindernes Internationale Kampdag, og det hylder vi med en list..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.