Hvad er låneord, og hvorfor gør vi det?
Hvad det er, ligger stort set i navnet. Låneord er ord, vi låner fra andre sprog. Det kan for eksempel være weekend, som oprindeligt er fra engelsk, men som vi nu bruger som et dansk ord og har vores egen udtale til det.
Vi bøjer det endda som på dansk. For eksempel siger vi ikke the weekend men weekenden. Den mest almindelig grund til, at vi adopterer fremmedord i vores daglige sprog er, at det repræsenterer et koncept, som vi ikke tidligere har brugt. Før danskere første gang hørte ordet weekend, havde vi simpelthen ikke en betegnelse for det. Hvor andre sprog har valgt at oversætte weekend, for eksempel på tysk, så har vi valgt at beholde det engelske ord.
Det ændrer sig desuden også over tid, hvilke sprog, vi låner fra. Lige nu har vi mange engelske låneord, men for mere end 100 år siden, var det primært tysk, vi havde låneord fra. Det var for eksempel ret unormalt at sige fødselsdag, man brugte derimod geburtstag eller geburtsdag. Efter verdenskrigene blev det populært at oversætte de tyske låneord til dansk og begynde at bruge engelske i stedet.
Der er fire typer af låneord:
- Direkte låneord
- Betydningslåneord
- Pseudolåneord
- Oversættelseslåneord
1. Direkte låneord
Direkte låneord er ord, som vi bruger mere eller mindre på præcis samme måde, som på det oprindelige sprog. Det kunne f.eks. være weekend, men også at google, hacker, thriller og powernap. Kan du selv komme på flere?
2. Betydningslåneord
Betydningslåneord er når vi allerede har et ord i det danske ordforråd som ligner, og derfor ikke behøver at bruge ordet fra oprindelsessproget. Her tilfører vi derimod en ny eller ændret betydning til vores eget ord. Ordet patetisk plejede at betyde højtidelig, men kan nu også betyde ynkelig eller tåbelig, efter det engelsk pathetic. Vi finder det også på sociale medier, hvor man kan skrive på hinandens vægge eller sider, som ellers engang kun var lavet af beton og papir.
3. Pseudolåneord
Pseudo betyder falsk, så pseudolåneord er altså ord, som lyder som låneord, men har oprindelse i det danske sprog.
Det er f.eks. ordet butterfly, som hedder bow tie på engelsk. De her låneord skal man passe på med, for hvis man sagde butterfly til en englænder, så ville de tro, du snakkede om en sommerfugl. Noget, der var populært engang var at sætte über foran ord, som en slags forstærker.
F.eks. kunne man sige über-cool, som betyder, at det er meget cool. Det er åbenbart ikke noget, der giver mening på tysk (og lagde du desuden mærke til, at über-cool både har et tysk pseudolåneord og et engelsk direkte låneord i sig?).
Kender du andre låneord. som ikke betyder det samme på dansk som på oprindelsessproget?
4. Oversættelseslåneord
Oversættelseslåneord er ord, der er direkte oversat fra oprindelsessproget. F.eks. er ordet posedame oprindeligt fra engelsk, som bag lady. Vendingen koble af kommer fra svensk, og dåselatter kommer igen fra engelsk.
Hvilke sprog har vi låneord fra?
Historisk set har vi haft låneord fra både tysk, fransk, latin og mange andre sprog. De her ord har videreudviklet sig over tid, for eksempel ved at blive oversat til dansk eller få ændret stavemåde. Ordet arbejde kommer oprindeligt fra det tyske arbeit, ordet direktør kommer fra det franske directeur, garage er også fransk og køkken kommer fra det tyske Küche. De her ord er så integrerede i vores daglige tale, at det slet ikke er noget, vi tænker over - og listen er ellers utrolig lang.
Vi har dog ikke fået alle de her låneord på en gang, det har skiftet over tid, hvor vi har fået vores låneord fra. I nogle århundreder har det været fransk, så tysk, og nu er det primære sprog, vi har låneord fra, engelsk. Det skyldes især den popularitet, England og USA vandt efter verdenskrigene, men også udbredelsen af amerikanske film og tv-serier, samt sociale medier.
Slang (som desuden også er et engelsk låneord) er i højere grad på engelsk, hvilket er et eksempel på direkte låneord. Derudover har vi ord som smoothie, deadline, podcast og computer, som alle er kommet til det danske ordforråd i nyere tid.
