De tekster, du læser i undervisningen, på sociale medier og i bøger, kan være fyldt med ord, du måske ikke har set før og undrer dig over, hvad betyder. Det kan i nogle tilfælde være, fordi det er en forkortelse eller et fremmedord.
En forkortelse er, når man har gjort et ord kortere for at gøre en tekst nemmere eller hurtigere at læse. Det er ofte en samling af 2-4 bogstaver, og ofte vil der være punktummer imellem bogstaverne for at gøre ordet kortere. Fremmedord er ord, der oprindeligt kommer fra et andet sprog. De fleste fremmedord kommer fra engelsk, men nogle kommer også fra andre store sprog som fransk eller tysk.
Lær med her og bliv klogere på både forkortelser og fremmedord og lær, hvordan du bruger dem korrekt!
Forkortelser
Der findes mange forkortelser i det danske sprog. Både nogle, vi ofte bruger, som ’f.eks.’ i stedet ’for eksempel,’ men også nogle, vi sjældent bruger.
For at undgå forvirring med forkortelser, er det en god idé at slå dem op i ordbogen, så du bruger dem korrekt, når du for eksempel skriver dem i en opgave.
Udover det kommer her nogle råd til, hvordan du sørger for at bruge dine forkortelser korrekt og hensigtsmæssigt.
Teksten skal kunne læses
Det dur ikke, hvis en hel tekst er fyldt med forkortelser. Så bliver det svært for læseren at fange meningen med teksten, fordi det tager lidt tid for hjernen at regne forkortelser ud, hvis der er mange af dem i træk.
Overvej derfor, hvornår det er vigtigt at lave en forkortelse, og om du nogle steder kan skrive ordet ud i sin fulde længde. En god tommelfingerregel er, at forkortelser skal gøre det nemmere for læseren at læse din tekst – så hvis forkortelserne gør den sværere at læse, så skal du måske fjerne nogle af dem.
Tag en beslutning og hold dig til den
Det er vigtigt, at du skriver ord på samme måde gennem en hel tekst. Hvis du skriver ’f.eks.’ et sted i din tekst, så skal du gøre det hele vejen gennem din tekst. Hvis du i stedet skriver ’fx’ et sted i din tekst, så skal du holde dig til det.
Du skal helst heller ikke skifte mellem at skrive et ord forkortet og skrive det i sin fulde længde. Hvis du først har forkortet et ord en gang, skal du holde dig til det. Så bliver teksten mindre forvirrende.
Skriv din forkortelse korrekt
Forkortelser kan se ud på mange forskellige måder. Derfor er det vigtigt, at du er helt sikker på, hvordan den skrives. Slå den op i ordbogen eller se listen med de mest almindelige forkortelser længere nede på siden.
Det er nemlig forskelligt fra forkortelse til forkortelse, om den skrives med store bogstaver, små bogstaver eller begge dele. Nogle forkortelser kan også skrives på flere forskellige måder, som alle er grammatisk korrekte.
Samtidig har nogle forkortelser punktummer i, mens andre ikke har. Det kan være svært at regne ud, hvor punktummet skal være, eller om det skal være der. Derfor er det også her vigtigt, at du ved, hvordan forkortelsen skrives korrekt.
Husk, at nogle forkortelser kan skrives på flere måder
Som med for eksempel, der både kan skrives ’f.eks.’ og ’fx,’ så er der mange forkortelser, der kan skrives på flere måder. Det er vigtigt, at du er opmærksom på det, så du ikke fejlagtigt tror, at en forkortelse er skrevet forkert.
Se en liste med almindeligt brugte forkortelser her, og ellers er det en god idé at slå en forkortelse op i ordbogen eller på Det Danske Sprognævns hjemmeside, hvis du er i tvivl:
- fx/f.eks. = for eksempel
- bl.a. = blandt andet
- dvs. = det vil sige
- osv. = og så videre
- etc. = et cetera (betyder det samme som osv.)
- pga. = på grund af
- vha. = ved hjælp af
- ca. = cirka
- e.l. (el. lign) = eller lignende
- m.m. = med mere
- evt. = eventuelt
- inkl. = inklusiv
- ekskl. = eksklusiv
- jf. (jfr., jvf.) = jævnfør
- mfl. (m.fl.) = med flere
- m.h.p = med henblik på
- mht. = med hensyn til
- mv. = med videre
- m.a.o. = med andre ord
- ifm. = i forbindelse med
- obs. = observér
Kilde: Den Store Danske
Fremmedord
Fremmedord er ord, der er kommet fra et andet sprog og dermed er fremmede i det danske sprog. At det er fremmed, kan betyde, at det er anderledes fra det danske sprog i forhold til, hvordan det bøjes det, staves det eller udtales.
Eksempel:
’Whiteboard’ kan være et eksempel på et fremmedord, som kommer fra engelsk, men som bruges meget i det danske sprog. Vi siger ’et whiteboard’ i ental, men ’flere whiteboards’ i flertal, når vi bøjer ordet whiteboard. Det afviger fra den måde, vi normalt ville bøje et navneord på, men fordi det kommer fra engelsk og er blevet integreret i det danske sprog, er det sådan, det bøjes.
Derfor skal man med fremmedord være opmærksom på, at de ikke nødvendigvis følger samme bøjningsregler, som danske ord gør. Samtidig staves de måske ikke, som man logisk ville stave dem på dansk. Det er vigtigt at være opmærksom på, og det er derfor også med fremmedord vigtigt, at du slår dem op, hvis du er i tvivl om, hvordan du bruger det korrekt.
Pas på, at du ikke forveksler fremmedord med låneord. Låneord er noget andet, da de i langt højere grad end fremmedord er en del af det danske sprog. Ofte lægger man ikke mærke til, at låneord ikke oprindeligt er danske ord, hvor fremmedord mere tydeligt virker fremmede.
Her kommer en liste med eksempler på fremmedord. Husk, at de ikke nødvendigvis følger de normale danske grammatiske regler, og det derfor kan være smart at slå dem op.
- Grill
- Pizza
- Mayonnaise
- Sushi
- Psyke
- Vakuum
- Job
- Hype
- Branding
- Win-win
- Fakta
- Tricks
- Risici
- Cool
- Jaloux
- Nachos
- Computer
- Interviews
- Whiteboard
Kilde: Den Store Danske
