Et billede af en bog
Sidsel Ortved Rastad
Mentor
Indholdsfortegnelse Dansk 5. juli 2023 Læsetid: 12 min.

Det moderne gennembrud - Den litterære periode, der satte problemer under debat

Det Moderne Gennembrud var en periode, hvor samfundskritikken og de stille eksistenser blev en vigtig del af litteraturen. Forfatterne ville nu sætte problemerne under debat. Læs mere om Det Moderne Gennembrud her.

Samfundet i tiden

Hele samfundet er i gang med en stor udvikling i den her periode, der løb mellem 1870-1890. Fabrikker er begyndt at dukke op inde i byerne, og det får folk til at flytte fra landet og livet som landarbejder, ind til byerne som industriarbejdere. Her bor de tæt sammen i ofte faldefærdige huse, uden mulighed for ordentlig hygiejne og arbejder lange vagter for en meget lav løn.

Det skaber en hel ny klasse, arbejderklassen, der sammen med landarbejderne er dårligst stillet. Det er efterhånden svært at negligere de samfundsmæssige udfordringer med ulighed og dårlige vilkår for arbejderne. Socialismen vinder frem og taler arbejderklassens sag. Samlet set giver det anledning til, at man i stedet for at gemme problemerne væk, som under romantikken, nu begynder at skrive og vise problemerne gennem litteraturen og kunsten.

Se mere om samfundet under Det Moderne Gennembrud nedenfor.

Startskuddet til gennembruddet

Perioden starter ud med et brag af en brandtale fra forfatteren og debattøren Georg Brandes. Brandes havde været på rejse ude i Europa, hvor han var stødt på nye tanker om den gode litteratur. Her havde man så småt lagt den idylliske og ubetinget fædrelandskærlige skrivestil fra romantikken på hylden. Ifølge de nye strømninger var romantikkens tekster for urealistiske og irrelevante. Ifølge dem havde forfatterne haft for meget fokus på at fornøje i stedet for at forandre samfundet.

Georg Brandes var meget enig i kritikken. Kunsten skal ”[…] sætte problemer under debat”, som han er kendt for at sige, blev også slagordet for perioden efterfølgende. Brandes ville bruge kunsten til at ændre de sociale problemer. Det ville han gøre ved at skildre de svageste realistisk og på den måde gøre opmærksom på problemerne. Brandes ville altså både ændre på hvordan, men også hvorfor teksterne skulle skrives: Den realistiske skrivestil skulle være et middel til oplysning og samfundsudvikling.

Talen var en del af en forelæsningsrække på Københavns Universitet i 1871, som blev meget populær på grund af sit revolutionerende budskab. Det blev startskuddet på en ny litterær periode.

Se mere om Georg Brandes nedenfor.

Tankerne og temaerne

Det var også Georg Brandes, der i første omgang satte ord på tankerne bag den nye strømning. I centrum stod udvikling og øget frihed for individer. Den tidligere meget strenge, kristne moral skulle udfordres, og der skulle gøres plads til fri tænkning. Litteraturen skulle assistere frigørelsen. Både i selve skrivestilen, hvor forfatteren fik større mulighed for at skrive mere direkte i et normalt og frit sprog. Men selvfølgelig også ved at skrive om emner, hvor samfundet skulle ændres. Den skulle handle om frisættelse i samfundet på en lang række punkter. Ofte kortet ned til de tre K’er: Køn, klasse og kirke. Til fælles for dem er opgøret med autoritære institutioner.

Fra kirke til naturvidenskab og ateisme

Man gjorde op med kirkens absolutte magt over moralen. Naturvidenskaben vinder frem, og med Darwins Evolutionsteori fra 1859 sættes der et diskret spørgsmålstegn ved kirkens fortælling om skabelsesberetning. Nogle bliver endda ateister ligesom tænkeren Nietzsche, der sagde at "Gud er død". Når Gud er død for nogen, sættes mennesket i stedet i centrum og skal dermed finde en ny moral og verdenssyn uden et kristent forbillede.

Det har både betydning for kirkens autoritet og synet på mennesket. Kirkens magt og autoritet er ikke længere selvskrevet og gør det muligt at udfordre den kristne moral. De fremadskuende tænkere hylder nu dem, der ikke blindt adlyder kirken. Det er en komplet modsætning til tidligere, hvor det at adlyde kirken var den vigtigste del af moralen. Denne ændring fik også stor betydning for kvindekampen, fordi ægteskabet bliver diskuteret.

Evolutionsteorien slår også tvivl om menneskets plads i verden. For måske er vi ikke andet end et dyr? De dyriske drifter bliver i de moderne kredse nu tolereret og set som en del af at være menneske. Som symbol på forfatternes hyldest af videnskaben blev Darwins bog Arternes Oprindelse oversat af den toneangivende forfatter J.P. Jacobsen i 1872.

Fra tvangsægteskaber til fri seksualitet

Illustration af sædelighedsfejden

Man bevægede sig mod en frigørelse fra den borgerlige kønsmoral, hvor seksualiteten var pakket væk. Specielt den kvindelige seksualitet og rolle blev revurderet i søgen efter lighed med manden. Der var dog to synspunkter i debatten, som også bliver kaldt ”Sædelighedsfejden”.

På den ene side stod de kvinder, med Elisabeth Grundtvig i spidsen, der ønskede, at mændene skulle holde sig mere tilbage og på den måde komme ned på kvindens niveau af tilbageholdenhed også kaldet ”kyskhed”.

På den anden side stod blandt andre Georg Brandes, der mente, at kvinderne skulle være mere frigjorte og på den vis komme på niveau med mændene. Kvindekampen var et stort emne i perioden, og der kommer også så småt kvindelige forfattere ind i på scenen som f.eks. Amalie Skram, der giver en kvindes perspektiv på f.eks. ægteskabet.

Fra borgeridyl til klassekamp

Der er stor ulighed i samfundet, og de fattigste har meget dårlige levevilkår. Nogen kommer endda på fattiggård og får dermed frataget sine rettigheder. Lighed og frihed er derfor centrale værdier i klassekampen også. Socialismen, der kæmper de fattige arbejderes kamp, vinder også frem blandt forfatterne, hvor flere er erklærede socialister. Litteraturen har mest fokus på at skildre dem på bunden af samfundet, men også ofte deres møde med andre samfundslag og autoriteter. Så hvor forfatterne tidligere skildrede toppen af samfundet med borgerskabet, er forfatterne nu mere interesserede i bunden af samfundet.

Du kan se mere om temaerne i videoen nedenfor.

EN illustration ad romantikken op mod det moderne gennembrud

Strømninger

Impressionisme

Hos impressionisterne er målet at skildre indtryk - derfor navnet impression fra fransk. Det kan både være en skrive- og male- stil. Man forsøger at skabe en meget umiddelbar skildring af handlingen, hvilket gør det meget sanseligt og stemningsfuldt. Som skrivestil kan teksten derfor fremstå i brudstykker og med abrupte skift i handlingstråde. Der er også ofte indre monologer og stream of conciousness, hvor læseren følger fortællerens tankerækker. Tegnsætningen kan derfor også være med f.eks. tankestreger (-) for at vise associationsrækken.

Teksterne stræber efter at være objektive og lader i stedet læseren konkludere sammenhængene ud fra den nye tese om ”Show, don’t tell”. Fortælleren er skjult, og der er ingen direkte moralisering. Strømningen går dermed imod ”Den autoritative fortæller”, der netop moraliserer og i langt højere grad guider læseren igennem teksten.

Herman Bang er et typisk eksempel på impressionistisk skrivestil, og han bruger det både i sin skønlitteratur og nyhedsreportage.

Naturalismen

Naturvidenskaben er også trukket ind i selve skrivestilen i perioden. Menneskets handlinger er ifølge naturalister naturbestemt. I skildringerne er der derfor fokus på miljø, drifter og arv. Det bliver næsten som et videnskabeligt studie af karaktererne med meget detaljerede og realistiske beskrivelser. Det er helt bevidst for netop at gøre det så naturtro som muligt. På den måde får læseren et meget klart billede af de udfordringer, der bliver skildret, samtidig med at man understreger betydningen af naturvidenskab.

Vigtige forfattere

Henrik Pontoppidan: 1857-1943. Talte for de svage, samfundskritisk og havde fokus på arv og miljø. Han er Nobelprismodtager for hans litteratur og skrev bl.a. Lykke-Per. Hør mere om Henrik Pontoppidan i filmen nedenfor.

Herman Bang: 1857-1912. Skildrede det usagte og de stille eksistenser. Han var tydeligt impressionist. Hør mere om Herman Bang i filmen her.

Amalie Skram: 1846-1905. Hun havde fokus på borgerskabets moral og kvindefrigørelse.

Dansk

Se alle

Her er alt, du skal vide om udsagnsled og grundled
Udsagnsled og grundled er de to vigtigste led, du skal kende til, når ..
Sådan får du styr på genstandsled med sætningsanalyse
Hvad er et genstandsled, og hvordan finder man det? Lær om genstandsle..
Berettermodellen - en god handlingsmodel til din tekstanalyse
Berettermodellen bruges til at vise opbygningen af spænding i en tekst..
Synes eller syntes? Hvorfor skal du bruge hvad?
Det danske sprog kan godt være svært. Især når det gælder lyde og stav..
Få helt styr på kommareglerne med disse 6 huskeregler
Kommareglerne er for mange en svær nød at knække. Derfor har vi samlet..
Nutids-r | Den ultimative guide til at mestre det svære r
Det er ikke altid nemt at høre, men med få tips kan du nemt lære, hvor..
Lær forskellen på af og ad
Vi har lavet en guide, så du nemmere kan skelne mellem de to drilske o..
Novelleanalyse | Sådan analyserer du en novelle
Det kan være svært at gribe en novelleanalyse an - læs med her, hvorda..
GUIDE: Undgå typiske skrivefejl
Igennem dit skoleliv skal du udarbejde en masse skriftlige afleveringe..
Gode råd til at øge dit barns læselyst!
Børn læser mindre i dag. Bogen har fået hård konkurrence fra den digit..
Lix og læseniveau - hvad er det?
Vi har samlet en guide til lixtal samt en huskeregel, så I kan finde d..
Kvindernes Kampdag: Disse bøger sikrer kampgejsten
Det er Kvindernes Internationale Kampdag, og det hylder vi med en list..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så udfyld dit spørgsmål og mail nedenfor, så vi vender tilbage inden for 24 timer.

Tusinde tak for dit spørgsmål.

Vi vender tilbage på telefon eller mail inden for 24 timer.
Du er altid velkommen til at ringe direkte til os på 61 61 77 77.