Hvad er det NV / det naturvidenskabelige grundforløb?
Den almene gymnasiale studentereksamen, også kendt som STX, starter med et grundforløb. Dette grundforløb er bygget op på en måde, som i et passende tempo introducerer dig til den nye måde at gå i skole på. I din tid på grundskolen havde du højst sandsynligt naturvidenskabelige fag som geografi og fysik/kemi. Når du starter på en STX, bliver du i introduceret i et nyt fag, nemlig det naturvidenskabelige grundforløb, som kort bliver kaldt NV.
Det naturvidenskabelige grundforløb åbner en helt ny verden inden for naturvidenskab og består af viden fra fysik, kemi, biologi, bioteknologi, informatik, geovidenskab og naturgeografi. Her bliver du gennem 45 timer introduceret til en helt ny måde at tænke på, nemlig den naturvidenskabelige metode. På den måde bliver NV fundamentet for resten af din tid med naturvidenskab.
Om du så vælger de naturvidenskabelige fag på C, B eller A-niveau, så bliver byggestenene fra NV din bedste ven til at komme igennem disse fag.
Hvorfor skal du have NV?
Faget NV har til formål at lære dig, hvordan man bruger naturvidenskab til at undersøge den verden, vi lever i. NV viser dig, hvordan naturvidenskaben bliver brugt alle steder i vores dagligdag. Eksempler på naturvidenskab i vores dagligdag, er kemien i en airbag, global opvarmning, eller hvorfor man skal holde afstand, når man kører bil.
Hvis du nogensinde har spurgt din matematiklærer, ”Hvad kan man bruge matematik til?”, så åbner NV en masse døre til brugen af matematik til at løse problemer. F.eks. beregning af din bremselængde ved 20 km/t. Her kommer et anden aspekt ved NV frem, nemlig formulering af hypoteser. Du kommer ud i felten, hvilket vil sige, at du arbejder med forsøg, som du selv har været med til at lave.
Lad os holde fast i bremselængde-eksemplet. I denne situation opstiller du først en hypotese, der kunne lyde således: Ved en hastighed på 20 km/t på en 2-hjulet cykel, med en samlet masse på 70kg, vil bremselængden være 2 meter. Efterfølgende hopper du op på din cykel, træder i pedalerne, indtil du rammer 20 km/t, og så hamrer du bremsen i, måler din bremselængde, og til sidst står den på databehandling.
På denne måde lærer NV at tage dig gennem hele forløbet med hypoteser, databehandling, empiri-indsamling og til sidst journalskrivning.
De faglige mål for NV
”Eleverne skal kunne:
- formulere og teste enkle hypoteser
- gennemføre praktiske undersøgelser og eksperimenter såvel i felten som i laboratoriet under hensyntagen til sikkerhed
- opsamle, systematisere og behandle data med brug af forskellige repræsentationsformer
- anvende modeller, som kvalitativt og kvantitativt beskriver enkle sammenhænge i omgivelserne, og kunne se modellernes muligheder og begrænsninger
- formidle et naturvidenskabeligt emne med relevante faglige begreber og repræsentationer
- demonstrere basal viden om naturvidenskabs identitet og metoder og anvendelse af matematik indenfor naturvidenskab.”
Hvordan forbereder du dig bedst til NV-eksamen?
Når du langt om længe har udført alle dine forsøg, opstillet et hav af hypoteser, set dig firkantet i Excel og logger-pro, står den på journalskrivning. Her er det utrolig vigtigt, og jeg kan ikke understrege, hvor vigtigt det er, at du holder orden i dine sager. Mit bedste råd er at give dine dokumenter beskrivende navne.
Et eksempel på en god og beskrivende titel til dit Excel-ark med alle dine bremselængder er: FORSØG: Bremselængder med cykel d. 24/10/2023.
Når du endelig er færdig med din journal, er det vigtigt, at du husker at gemme den ordentligt. Mange gymnasier tilbyder gratis plads på OneDrive eller lignende. Gem derfor altid din journal på din computer, OneDrive og på et USB/Ekstern Harddisk. Den dag du skal op til din NV-eksamen, er det et krav, at du har alle dine journaler med. Du sparer derfor en masse tid ved at have styr på dine journaler fra starten af.
Mange, hvis ikke alle dine journaler, vil være gruppearbejde, også selvom eksamen er individuel. Det betyder altså, at det kan komme til at bide dig bagi, hvis I vælger at lave en opdeling af arbejdsopgaverne. Husk derfor, at det altid bedst kan betale sig at lave arbejdet sammen, både når det kommer til empiriindsamling og til udførsel af forsøgene.
Alle journaler gemmes i din portfolio, hvor du også samler alle dine præsentationer, beskrivelser af procedurer, forsøgsopstillinger, resultater, noter m.m.
Journalskabelon til NV
Enhver journal i NV, og tæt på al dit fremtidig naturvidenskabelige arbejde, kan bygges op vha. denne skabelon. Nogle af felterne vil være udfyldt af din lærer, hvilket oftest vil være formålet eller hypotesen til og starte med.
Formål
- Forklar her kortfattet, hvad formålet er med din journal. Din læser skal hurtigt vide, hvorfor det er interessant at undersøge netop dette.
Teori
- Inden du opstiller en hypotese, du vil undersøge, har du højst sandsynligt læst nogle kilder om emnet, som du vil undersøge. For at understøtte din hypoteses sandsynlighed skal du skrive et teoriafsnit. Her skriver du altså om de formler, du bruger og anden teori, der er relevant for din journal.
Hypotese
- I alle dine journaler har du til formål at undersøge noget naturvidenskabeligt. Her opstiller du en hypotese, som du gennem dine forsøg enten kan forkaste eller ikke-forkaste. Du kan aldrig bekræfte en hypotese med 100% sandsynlighed, da du aldrig ved, hvilke forsøg der bliver udført i fremtiden, som evt. kunne forkaste din hypotese.
Forsøgsdesign
- Dit forsøgsdesign inviterer din læser ind i dit forsøg. Her vil du oftest skrive omkring forskellige variable, og hvordan du har holdt styr på dine kontrollerede variable.
Forsøgsbeskrivelse
- Her skal du være meget præcis og konkret. Din læser skal vha. din forsøgsbeskrivelse kunne udføre dit konkrete forsøg 1:1, og på din måde teste din hypotese. Derfor skrives din forsøgsbeskrivelse også i punktform. Det er ofte en god idé at starte med en udstyrsliste og efterfølgende, hvordan du har udført hele dit forsøg. Du må meget gerne tilføje et billede af din forsøgsopstilling her.
Data
- Her indsætter du al din rådata. Det kunne f.eks. være en liste over bremselængder eller billeder af opløste muslinger, alt afhængigt af dit forsøg. Det er vigtigt, at du ikke er begyndt at behandle din data endnu.
Databehandling
- For at din data skal give mere mening, laver du databehandling af din rådata. Det kunne f.eks. være en regression eller et søjlediagram.
Analyse og diskussion
- Nu begynder du at kigge på din data. Følg nedenstående rækkefølge:
- Databeskrivelse
- Dataanalyse
- Datadiskussion
- Fortolkning og forbedringer
Konklusion
- Din konklusion er en samling af alle dine forsøg og data og generelt, hvad du har fundet ud af. Du skal her forkaste eller ikke-forkaste din hypotese.
Litteraturliste
- Til sidst laver du en liste over alle de kilder, du har brugt gennem din journal. Det vil ofte være under dit teoriafsnit, du skal lave kildehenvisninger.
Du kan blive klogere på indholdet til opgaven i videoen nedenfor. Videoen er et udklip, og du finder den fulde udgave på Restudy.
NV-eksamen: den mundtlige fremlæggelse
Den mundtlige prøve for det naturvidenskabelige grundforløb er baseret på et skriftligt produkt, som du har udarbejdet under forløbet.
NV-eksamen er kort. Fra du træder ind, til du har fået din karakter, går der 20 min. Inden prøven har du samlet alle dine journaler i en portfolio og printet dem ud.
Du har ofte omkring 7-10 journaler. Prøven starter med, at du har udvalgt en af dine journaler på forhånd, som du herefter fremlægger over for lærer og censor. Lærer og censor vil være 2 af dine egne lærere.
Din mundtlige NV-eksamen kunne struktureres således
- en præsentation af dit emne
- relevant teori
- væsentlige øvelser/forsøg
- metodevalg
- eventuelt en graf eller andre typer af data
- forsøgsresultater
- konklusion
Efter din fremlæggelse kan lærer og censor spørge ind til din fremlæggelse eller andre journaler fra din portfolio. Det er derfor vigtigt, at du har styr på alle dine journaler og ikke kun den, du har valgt at præsentere. Til sidst bliver du bedt om at forlade lokalet, hvorefter voteringen starter, hvilket betyder, at lærer og censor skal finde en karakter til dig. Du bliver hentet af din lærer og får så din karakter – alt sammen på kun 20 min.
Normalt vægter en eksamen 1 karakter, dog vægter NV kun 0,25. Den har derfor ikke en lige så stor betydning for dit karaktergennemsnit, som f.eks. SRP’en i 3.g.
Du bliver bedømt på følgende til den mundtlige NV-eksamen
- redegøre for formålet med dit NV-forløb
- redegøre for forsøg og andre praktiske undersøgelser
- beskrive og analysere fundne resultater og data
- vurdere og perspektivere resultater og data
- inddrage teoretiske betragtninger
- benytte faglige begreber korrekt
Husk altid at øve dig på din eksamen, og til din NV-eksamen er det vigtigt, at du kommer med en ny vinkel på det stof, du har udvalgt og samtidig også inddrager relevant teori, modeller, analyser samt vurderinger.
