Hvad er aktantmodellen?
Først og fremmest skal det lige siges, at ‘tekster’ i danskfagets verden er en fællesbetegnelse for tekster, som romaner, noveller, digtsamlinger, osv. og ikke-tekster, som kortfilm, malerier, fotografier, osv. Man kan også bruge ‘fortællinger’ som et slags synonym.
Aktantmodellen er en model, som man bruger til at beskrive de forskellige funktioner i en tekst. De funktioner kaldes aktanter. Ofte kan man placere personerne i teksten på aktanternes pladser, men det kan også være ting, dyr eller lokationer – der kan også være flere forskellige, som er samme aktant, eller det kan ændre sig undervejs i fortællingen.
Her er en liste over aktanterne, og hvad de er udtryk for:
Subjektet er som regel hovedpersonen i teksten, om hovedpersonen så er helten eller skurken i fortællingen.
Objektet er, hvad end subjektet vil have fat i – måske vil ridderen gerne have prinsessen, eller måske vil prinsessen have sin frihed. Det er altså subjektets mål igennem teksten.
Modstanderen er subjektets fjende. Det kan f.eks. være prinsessens forældre, som låste hende inde i tårnet, eller dragen som ridderen skal dræbe.
Hjælperen er den, som hjælper subjektet. Har ridderen en ven eller måske en hest, som hjælper hende på vej? Det er dog ikke altid helt åbenlyst. Måske er subjektet skurken i historien,og tvinger andre til at hjælpe sig.
Giveren er den, som giver objektet. Løslader prinsessens forældre hende og giver hende hendes frihed? Eller er det hende selv, som bryder fri?
Modtageren er den, som modtager objektet. Det er ofte subjektet, men det kan lige så godt være modstanderen, eller en helt tredje.
Hvordan bruger jeg aktantmodellen i min analyse?
Når man læser en tekst, er det som regel meget subjektivt, hvordan man forstår fortællingen. Derfor giver det sig selv, at éns analyse også vil være subjektiv. Her er to forskellige måder, man kan bruge aktantmodellen til Den lille rødhætte.
Den lille rødhætte handler om en pige, som er på vej igennem skoven for at besøge sin bedstemor. Når hun ankommer, finder hun dog ud af, at en ulv har ædt bedstemoren, og hun bliver også selv ædt. En jæger kommer forbi, dræber ulven og redder bedstemoren og rødhætte, som var slugt hele og derfor stadig var i live.
Det her er måske den mest almindelige analyse af rødhætte. Rødhætte er hovedpersonen, og vi placerer hende som subjekt. Rødhætte vil gerne overleve angrebet af ulven, hvilket jægeren hjælper med. Jægeren er altså både hjælperen og giveren.
I den her analyse, har vi sat ulven som subjekt. Hvad er ulven ude efter (objekt)? Han er tydeligvis ude efter at finde noget mad, så egentlig vil han nok bare overleve ligesom rødhætte. Han får ikke hjælp af andre end sig selv; det lykkes ham selv at æde bedstemoren, og han er snedig nok til at fange rødhætte. Jægeren vil dog ikke have, at ulven æder mennesker, så han er ulvens modstander. Det er stadig ikke ulven, som modtager objektet, men rødhætte, bedstemoren og jægeren, hvor jægeren giver objektet.
De her to analyser giver helt forskellige indtryk af historien. Sympatiserer vi med den lille pige, som er bange for ulven, eller sympatiserer vi for det stakkels dyr, som bare gerne vil leve og bliver brutalt myrdet?
Hvordan ved jeg, om min analyse er rigtig?
Det er fint nok, at man kan lave mange forskellige analyser til samme fortælling, men hvordan ved man, hvilken der er rigtig? Det er et af de mest stillede spørgsmål, når man analyserer en tekst. Hvad hvis jeg lige har skrevet en hel analyse, og det så er forkert? Måske har din lærer sagt, at der ikke findes forkerte svar i en analyse, men hvordan kan det så være, man alligevel kan lave ‘gode’ analyser og ‘dårlige’ analyser?
Kort sagt har din lærer ret. Man kan skrive, hvad som helst i sin analyse, og den vil teknisk set ikke være forkert. Det, der imidlertid adskiller en god analyse fra en dårlig, er argumentationen. Du kan sagtens læse ‘Peter Pan’ og sige, at Peter Pan er en helt – men det vigtige er at fortælle, hvorfor han er helten. På den ene side redder Peter Pan en masse efterladte børn, men på den anden side kan man også sige, han kidnapper dem. Vil du argumentere for, at han er helten eller skurken? Subjekt eller modstander?
