Cornell metoden
Cornell-metoden er designet til at hjælpe elever med at skære ned på den mængde ??tid, de brugte på at behandle og dermed forstå deres notater efter undervisningen. Når man tager notater ved at følge Cornell-metoden, deler man først sit papir op i tre sektioner:
- Kolonne til notatskrivning. Her noterer man alt og udarbejder fuldstændige og meningsfulde notater. I denne kolonne kan man anvende enhver notestil, man foretrækker.
- Kolonne til ledetråde. Denne del skal stå tom under selve notatskrivningen. Når undervisningen er slut, og man er færdig med notatskrivningen, skal man i denne kolonne reducere sine notater til kortfattede ledetråde (fx spørgsmål og problemstillinger i relation til emnet). Dem kan man senere bruge til at reflektere over og anvende i gennemgangen af sine notater.
- Kolonne til en kort opsummering. Her opsummerer man hver side af sine notater i et par sætninger.
Ved at anvende Cornell-metoden inkorporerer man fire vigtige elementer, der har en stor betydning for notatskrivning og indlæring:
- Man starter med at nedskrive alt, man hører i undervisningen eller læser i sine lektier hjemme.
- Dernæst reducerer man sine notater ved at udarbejde simple ledetråde med egne ord.
- Sammenfattede ledetråde styrker både kontinuitet og hukommelse, da ledetrådene består af spørgsmål og problemstillinger, man senere kan reflektere over. Man lærer dermed også at anvende sin viden i praksis og forstå teorien i en større sammenhæng. For at få mest muligt ud af emnet, kan man også reflektere over, hvordan det kan bruges i relation til andre fag. Når man reflekterer over sine notater, vil risikoen for, at man glemmer den nye viden, være langt mindre.
- Endelig lærer man også at opsummere og vurdere sine notater. Man kan med fordel bruge et par minutter hver uge på at gennemgå sine noter, hvor man formulerer det vigtigste med så korte og præcise sætninger som muligt. I sidste ende er det antallet af gentagelser, der har en afgørende betydning.
En undersøgelse offentliggjort i 2007 af Wichita State University viser, at Cornell-metoden er det mest optimale noteskrivningssystem, da eleverne, der anvender metoden, er i stand til at systematisere og anvende den nye lærte viden hurtigere end elever, som anvender andre noteskrivningssystemer. Hvordan du deler papiret op er helt op til dig.
Outline metoden
Outline metoden er nok det simpleste notatskrivningssystem, der findes. Når man anvender denne metode, udarbejder man punklister ud fra undervisningsmaterialet. Den er især brugbar i de naturvidenskabelige fag. Med Microsoft Office-pakken er man sikret gode skriveprogrammer til denne slags notatskrivning, fx programmer som Word eller Onenote. Hvis man ikke er til Microsofts programmer, er Evernote også oplagt at bruge. Ønsker man optimal indlæring og at øge sin hukommelse, vil en metode som Cornell være bedre. Outline-metoden er til gengæld bedst, når man hurtigt vil danne sig et kortfattet overblik over undervisningsmaterialet uden at misse vigtige oplysninger. Er du typen, der tager alle notater på computeren, så er Outline-metoden lige noget for dig. Punktlisterne noteres på en sådan måde, at den vigtigste pointe skrives først, og derefter udarbejder man underpunkter, der uddyber de overordnede.
Metoden her er både enkel og effektiv. Derudover er noterne nydelige at se på og meget simple at navigere rundt i, især hvis man holder sig kortfattet. Det eneste problem med Outline-metoden kan være, at man har svært ved at selektere i informationerne og derfor skriver hele bogen af. Noterne bliver for lange og komplicerede, og man noterer næsten alt uden at tænke over, hvad man faktisk læser. Af samme årsag har jeg gode erfaringer med at kombinere Outline-metoden med Cornell-metoden.
Mindmap metoden
Mindmapmetoden hjælper dig til at styrke en stor del af dine forståelses- og koncentrationsevner. Man udarbejder noter ud fra forskellige undervisningsmaterialer, og forbinder dem med hinanden. På den måde skaber man overblik over, hvordan emner forholder sig til hinanden, eller hvilke kriterier der skal opfyldes, før noget kan forløbe (f.eks. en kemisk reaktion el.lign.). Mindmapmetoden er altså en grafisk fremstilling af undervisningsmaterialet, hvor materialet konkretiseres. Metoden er derfor god, når du gerne vil bearbejde dine notater på en visuel måde.
Mindmapmetoden er ikke ligeså oplagt i undervisningssituationer, hvor formidlingen foregår i et hurtigt tempo. I det tilfælde vil outline-metoden være mere passende. Mindmap metoden effektiviserer dog indlæringsevnen, skaber øjeblikkelig forståelse og styrker den kritiske tænkning. Dette skyldes, at man visualiserer undervisningsmaterialet, og man skal derfor bruge en anden del af sin hjerne for at forstå teori og relationer. Man kan også nemt sortere i sine noter ved at tilføje numre, mærker eller farvekoder. Mindmapmetoden kan både anvendes på papir eller på computer. Der eksisterer forskellige mindmap-programmer, man nemt kan downloade sin computer; fx Mindmeister.
Vi håber, du kan få gavn af disse tre metoder og får det meste ud af din noteskrivning.
Rigtig god fornøjelse :)
