En der skriver på laptop
Ea
Mentor
Indholdsfortegnelse Studieteknik 14. december 2017 Læsetid:

De 7 vigtigste skrive-råd

Skriveperioden kan være ret hektisk, og man glemmer ofte de simple, men ret essentielle, rammer for opgaven, når først man kaster om sig med ord. Her får du 7 gode skrive-råd, som hjælper dig med at sikre nogle gode rammer for skriveprocessen:

1. Husk at gemme din opgave løbende

Gem din opgave løbende på din computer, dit USB-stik, Google drev etc. Så kan du uploade en ny version på drev, eller gemme dokumentet på din computer, hver gang du tager en pause. Du kan også vælge at skrive hele din opgave i Google drev og kopiere den ind i et Word dokument senere, på den måde undgår du, chancen for at noget går tabt - Better safe than sorry. Det ville være så ærgerligt at miste noget, man har brugt så meget tid og energi på.

2. Udnyt din tid

Hvis du sidder fast under et punkt, er det en idé at prøve at gå videre til en anden del af opgaven, skrive på den og vende tilbage til første punkt senere. Udnyt din tid ordentligt i stedet for at hænge fast i samme del af opgaven i mange timer. Det er bedre at få skrevet noget, der kan rettes til senere, frem for at kigge på den samme sætning til den er perfekt.

Ellers ender du måske med ikke at få lavet så meget. Husk at det også er en god idé løbende at lave korrekturlæsning og rettelser på opgavens forskellige dele, så du ikke skal gennemskrive alle 15-20 sider i sidste øjeblik. Du vil højest sandsynligt opdage flere fejl og mangler på den måde.

3. Tag dig alle de tænkepauser, du har brug for

Det er helt okay at tage tænkepauser, hvor du giver dig selv tid til at reflektere over opgaven. Men husk at du også har brug for pauser, hvor du får opgaven helt på afstand og bare kobler af. Fx kan du strække benene og få noget frisk luft på en gåtur, eller du kan slappe af med et afsnit af en god serie på Netflix. Hviletid og hygge er vigtigt – også selvom du skriver en vigtig eksamensopgave.

4. Husk hvor vigtig formalia er!

Formalia er altså vigtigt. Sørg for at have styr på “småting” som forside, fodnoter, sidehoved, litteraturlister, bilag, indholdsfortegnelser osv. Hvis du sjusker med den slags, kan det sagtens trække ned, og det ville være synd, hvis indholdet af din opgave ellers er godt. Igen kan du med fordel lave den slags løbende. Det er eksempelvis en rigtig god idé IKKE at gemme det med fodnoterne til allersidst. Sæt fx en note med et link og dato ind fra start så du ikke glemmer dine kilder - hvis du glemmer dem, kan du risikere at blive taget for plagiat.

5. Varier dit sprog og dine formuleringer

Tænk over den måde du formulerer dig på: Variér dit sprog så du ikke bruger de samme ord og sætningskonstruktioner hele tiden - Synonymordbogen er din ven. Du skal dog være opmærksom på, om du bruger et synonym, der passer ind i konteksten, for det er ikke alle synonymer, der betyder nøjagtigt det samme.

Nogle har den opfattelse, at jo længere og sværere et synonym er at stave, desto klogere lyder man - dét er ikke altid tilfældet. Et eksempel kunne være, at man bruger ordet “isoleret” i stedet for “alene/ensom”. Ordet “isoleret” antyder i høj grad, at man fysisk er blevet afskåret fra kontakt med andre, og det er ikke nødvendigvis det samme som at være alene eller ensom.

6. Forsøg at færdiggør din opgave i god tid

Der er rigtig mange, der sidder og skriver løs natten op til afleveringsfristen, for overhovedet at kunne nå at blive færdige. Men det kan altså kun anbefales, at du i det mindste prøver at skrive færdigt aftenen inden, så du stille og roligt kan læse den sidste korrektur på opgaven uden den helt store stress.

7. Upload opgaven hurtigst muligt

Med mindre du ikke har andet valg, fordi du er presset på tid, bør du ikke til at uploade opgaven to minutter inden fristen. Der vil være mange andre elever, som skal uploade en opgave samtidig med dig, hvilket vil sige, at der kan opstå overbelastning af systemet, så du måske ikke får opgaven afleveret til tiden.

God skrivelyst!

Studieteknik

Se alle

3-gode-lektieråd-fra-benjamin-lasnier
Har du også svært ved at lave lektier eller bare svært ved at komme i ..
7 tips til en bedre hukommelse - alle kan blive bedre til at huske
Har du også svært ved at huske alt det stof, du forventes at kunne?..
Sådan styrker du dit barns faglighed i sommerferien
Det bliver pludselig let at dividere, når en kasse is skal deles ud ti..
Kom godt igennem gymnasiet
Gymnasiet er noget helt andet end folkeskolen, og det kan til tider væ..
Sådan bliver du tryg ved dit fremmedsprog
Måske kender du til det selv? Hvis ikke fra engelsk, så måske fra et a..
Sådan tilpasser du læringen til dit taktile barn
Vi lærer alle sammen forskelligt, og derfor må vi ikke glemme de børn,..
Sådan tilpasser du læringen til dit auditive barn
Forskellige børn lærer på forskellige måder. ..
Lærerige julelege
Juletiden nærmer sig med hastige skridt. Her er nogle lærerige juleleg..
7 gode råd til bedre studievaner
Det kan være svært altid at nå at lave lektier, og der er sommetider a..
Sådan tager du effektive notater
Der er mange måder at skrive notater på. Måske fungerer den måde, du s..
5 simple tips til bedre noter - få mere ud af timerne
Det kan være stressende at tage noter i undervisningen - læs med her o..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.