Hun fortæller:
"Jeg blev faktisk mentor, fordi jeg syntes, at det var vildt fedt, at jeg kunne vedligeholde min viden. Nu har jeg så færdiggjort gymnasiet og planlægger at skulle studere jura næste år, hvilket jo betyder, at der er mange af de fag, som jeg faktisk var rigtig glad for i gymnasiet, jeg ikke skal have længere. Det, synes jeg, egentlig er lidt ærgerligt, men heldigvis kan jeg jo stadig beskæftige mig med fagene og holde min viden ved lige, når jeg underviser mine mentees, og det er bare så fedt! Jeg er fx rigtig glad for matematik, og det er jo et af de fag, hvor mange har brug for hjælp, så det er jo bare en kæmpe win-win, at jeg kan hjælpe andre mennesker og faktisk få rigtig meget ud af det selv samtidig."
Det er dog ikke kun det faglige aspekt i mentorgerningen, der driver Julie. Julie er nemlig også rigtig glad for at kunne være en mere personlig støtte for sine elever og bruge sine egne erfaringer til at hjælpe dem på vej. Hun fortæller:
"Jeg er rigtig glad for at kunne hjælpe mine elever med at få deres faglige gennembrud, men det er også helt vildt fedt, når jeg kan mærke, at jeg også har gjort mere end det. Det kan jeg især mærke med de elever, jeg har haft længe, da vi opbygger en tæt relation og tillid, hvor jeg kan bruge mine erfaringer til at give dem en bedre forståelse af, hvordan det fx er at gå på gymnasiet eller efterskole."
Særligt mener Julie, at hendes forhold til skolen generelt kan hjælpe de elever, der har mistet motivationen og lysten til at gå i skole. Hun fortæller:
"Jeg kan mærke, at den optimisme, jeg kommer med i forbindelse med skolen, smitter af på de elever, der har mistet modet og lysten fuldstændig. Det blev især tydeligt, da jeg startede et forløb op med en af mine elever, jeg skulle have i matematik. Ved første møde fortalte forældrene, at deres datter havde mistet troen på sig selv og sket ikke havde lyst til at bruge mere tid på matematik. Jeg fortalte derfor eleven, at jeg også havde haft super svært ved matematik i 8. klasse, men at jeg var blevet ved med at kæmpe, fordi jeg ikke ville have, at det skulle blive et problem i gymnasiet. En uges tid efter snakkede jeg med forældrene, og de kunne fortælle, at de havde kunne mærke en kæmpe forandring hos deres datter. Aftenen efter vores første møde havde hun endda sagt: "Ej, det er bare så sejt, at Julie kunne gøre det. Hvis hun kunne gøre det, så kan jeg måske også!". Jeg fik altså vist hende, at det faktisk godt kan lade sig gøre, hvis man bare giver den en ekstra skalle, og det kom til at ændre hele hendes indstilling til faget. Nogle gange har man jo bare brug for en, der har oplevet det samme og kan forstå ens situation!"
Der er vist ingen tvivl om, at Julie holder utroligt meget af at hjælpe sine elever på den ene eller anden måde, og det har også resulteret i en masse succesfulde forløb med masser af aha-oplevelser. Julie fortæller:
"Jeg har igennem det sidste års tid haft en 5. klasses elev i matematik, som bare har udviklet sig helt vildt! Da vi startede forløbet, gik han i 4. klasse, og han kæmpede helt vildt med matematik – faktisk så meget, at vi startede helt forfra og måtte give os i kast med 2. klasses opgaver. Efter et års tid laver vi nu opgaver på hans eget klassetrins niveau, så det er jo helt fantastisk! Vigtigst af alt kan man også mærke, at han er blevet meget mere tryg i at kaste sig ud i nye ting og har fået troen på sig selv tilbage."
Men hvordan formår Julie at skabe så vilde succeshistorier? Ifølge hende selv er nøglen faktisk bare at lytte til sine elever. Hun fortæller:
"Hver gang jeg får en ny elev, så bruger jeg noget tid på at finde ud af, hvordan han eller hun bedst motiveres og dermed opnår den bedste forståelse, så jeg kan bruge det i undervisningen. Det handler altså om at lytte til deres behov og problematikker i faget og prøve at imødekomme det i undervisningen. Da jeg fx startede forløbet med ham, jeg havde i matematik, blev det tydeligt, at hans problem var, at hans koncentration meget hurtigt slap op. Derfor bruger vi lege, der aktiverer hans konkurrenceånd, og bruger ikke mere end 20 min. på en øvelse, så han ikke keder sig og ikke mister koncentrationen. På den måde kan han se, at læring ikke behøver at være kedeligt!"
På den måde skaber Julie altså succeshistorier – men det er dog vigtigt for Julie at pointere, at en succeshistorie ikke kun afhænger af, at man pludselig kan løse sværere opgaver eller hæver sine karakterer. Hun fortæller:
"For mig er den største succes, at eleven har haft en god oplevelsen. Det er selvfølgelig altid utroligt dejligt, at man kan se udviklingen helt tydeligt igennem karakteren, men det skal ikke være det afgørende. Det vigtigste er nemlig, at eleven har fået en dybere forståelse for faget, og det gør jeg også meget ud af at fortælle eleven – så de ikke lader et tal ødelægge deres selvtillid og gåpåmod. Målet er jo at give dem en tro på sig selv, som de kan tage med videre, så de nemmere tør at kaste sig ud i ting i fremtiden."
Vi synes, at Julie er så sej!
Er der også en mentor gemt i maven på dig? Så kan du ansøge lige her.
