Dansk
Læsetid: 8 min.
19. juni 2023
Isabella Arnsted
Mentor

Lær forskellen på af og ad

Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår man bruger af eller ad. Dette skyldes, at man udtaler ordene ens, og derfor kan man sjældent høre forskel, når ordene bliver brugt i talesprog. Begge ord benyttes oftest til at beskrive noget i bevægelse, og derfor er det vigtigt, at man fokuserer på sætningens sammenhæng for at vurdere, hvornår man skal skrive af eller ad.

Derfor har vi lavet en guide, så du nemmere kan skelne mellem de to drilske ord.

AF: Før eller efter, væk fra noget

Hvis du skriver en sætning, hvor noget bevæger sig væk fra noget andet, skal du bruge ordet af.

Man kan forsøge at huske på, hvornår man skal bruge ordet af, ved at se, om sætningen stadig giver mening, hvis man erstatter ordet med fra. Typisk vil man opleve, at sætningen har den samme betydning og derfor skal der stå af.

Eksempler på sætninger med ordet af

  • Han faldt ned af stigen (Falde ned fra stige)
  • De kom ud af bussen (Komme ud fra bussen)
  • Stenene fløj af taget (Her er et eksempel på en sætning, hvor af signalerer, at noget bevæger sig væk)
  • Hun steg af cyklen (Væk fra cyklen)

Det vil altså sige, at du skal bruge af, hvis du skriver en sætning, hvor noget er i bevægelse væk fra noget andet, eller hvis du lige så vel kunne skrive fra i stedet for af.

AD: Langs med eller via

Hvis du skal til at skrive en sætning, hvori der indgår en bevægelse langs med noget, eller hen over noget, gennem noget eller i en retning, så skal du bruge ad. Det vil sige, at du kan bruge huskereglen om ad ved at se, om din sætning stadig giver mening, hvis du udskifter ordet med ”langs med”, ”hen over” eller ”gennem”.

Eksempler på sætninger med ordet ad:

  • Vi gik ud ad døren (Gennem døren)
  • Jeg gik hen ad vejen (Langs med vejen)
  • Jeg læner mig op ad væggen (Hen imod væggen)
  • Hun steg op ad bjerget (Langs med bjerget)
  • Fuglen kiggede ind ad vinduet (Igennem)

Der findes også faste udtryk, hvor ad altid bliver benyttet: Én ad gangen.

AF OG AD

Der kan også være tilfælde, hvor det er op til dig selv, om du vil benytte af eller ad. Disse er sætninger, hvor man egentlig skriver det samme, men sætningens forståelse afhænger af, hvilket ord du vælger at bruge. Følgende viser et par eksempler på, hvornår du selv bestemmer, hvilket ord der passer bedst ind i sætningen.

Hvis nu du vil skrive, at du griner henimod mig, så skriver du ”Jeg griner ad dig”. Hvis nu du ønsker at skrive, at du griner på en bestemt måde, så benytter du af. ”Jeg griner af lykke”.

Det helt samme gør sig gældende i sætninger, hvis du fx vil skrive, at du smiler, fniser eller snerrer. Fx ”Jeg smiler afglæde” eller ”Jeg smilede ad hende”.

Dansk | 21. juni 2023
Her er alt, du skal vide om udsagnsled og grundled
Udsagnsled og grundled er de to vigtigste led, du skal kende til, når ..
Dansk | 21. juni 2023
Sådan får du styr på genstandsled med sætningsanalyse
Hvad er et genstandsled, og hvordan finder man det? Med denne guide ka..
Dansk | 20. juni 2023
Berettermodellen - en god handlingsmodel til din tekstanalyse
Berettermodellen bruges til at vise opbygningen af spænding i en tekst..
Dansk | 15. juni 2023
Synes eller syntes? Hvorfor skal du bruge hvad?
Det danske sprog kan godt være svært. Især når det gælder lyde og stav..
Dansk | 5. oktober 2021
Få helt styr på kommareglerne med disse 6 huskeregler
Kommareglerne er for mange en svær nød at knække. Derfor har vi samlet..
Dansk | 14. juni 2023
Nutids-r | Den ultimative guide til at mestre det svære r
Hvornår skal der r bag på udsagnsord, og hvornår skal der ikke? Det er..
Dansk | 21. juni 2023
Novelleanalyse | Sådan analyserer du en novelle
Det kan være svært at gribe en novelleanalyse an. I denne artikel kan ..
Dansk | 18. februar 2020
GUIDE: Undgå typiske skrivefejl
Igennem dit skoleliv skal du udarbejde en masse skriftlige afleveringe..
Dansk | 2. april 2020
Gode råd til at øge dit barns læselyst!
Børn læser mindre i dag. Bogen har fået hård konkurrence fra den digit..
Dansk | 17. august 2022
Lix og læseniveau - hvad er det?
Har du svært ved at finde en bog med det helt rette niveau til dit bar..
Dansk | 8. marts 2020
Kvindernes Kampdag: Disse bøger sikrer kampgejsten
Det er Kvindernes Internationale Kampdag, og det hylder vi med en list..

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så udfyld dit spørgsmål og mail nedenfor, så vi vender tilbage inden for 24 timer.

Tusinde tak for dit spørgsmål.

Vi vender tilbage på telefon eller mail inden for 24 timer.
Du er altid velkommen til at ringe direkte til os på 61 61 77 77.