Sådan undgår du udsættelse af skolearbejde

Kender du til udsættelse? Dit umiddelbare svar er måske udbruddet: ”Ja! Desværre.” Eller du tænker måske snarere: ”Næh, hvis jeg undlader at gøre noget, så er det, fordi jeg ikke har lyst”. Hvis du allerede kender til udsættelse, så læs med, for jeg vil give nogle gode råd til, hvordan du kan hjælpe dig selv ud af udsættelsen. Hvis du relaterer mere til det sidste svar, så lyt med alligevel, for de samme refleksioner og råd kan hjælpe dig til at finde motivationen, når du ikke har lyst til at bøje nakken over skolearbejdet. 

Hvad er udsættelse egentlig for en størrelse?
Da jeg gik i gymnasiet, var mit standardsvar til pligter og lektier ofte: ”Lige om lidt, Mor. Jeg gør det lige om lidt”. Min mor var til tider ved at rive håret ud på sig selv, når hun hørte dette svar. For hun vidste udmærket godt, at det ikke var lige om lidt. Og værre blev det, når hun kunne se mig ligge foran fjernsynet ?mine pligter og lektier stadig urørte. Jeg klarede mig godt i gymnasiet, og jeg fik altid lavet mine ting godt, når jeg kom i gang. Men mit udsættelsesmønster kostede mig også til tider de højeste karakterer, de sjove oplevelser, søvn og et rygte som lidt af en doven-Peter derhjemme. Efter års magtkamp med dette mønster og rygte fandt jeg ud af, at dét, som jeg havde regnet for min egen dovenskab, reelt var et alment psykologisk problem, som ikke kun jeg levede med. 

Hvorfor udsætter vi?
Det første skridt til at komme ud af mønstret med at udsætte er at finde ud af, hvorfor man udsætter. Nogle af de mest almindelige grunde (der findes flere) til udsættelse er perfektionistens urealistiske forventninger, hvor man kun kan acceptere 10 eller 12, og ellers er det lige meget. Dette gør det utroligt angstprovokerende at skrive en opgave, for hvad nu hvis den ikke lever op til den standard, man har sat for sig selv? En relaterende følelse er frygten for fiasko, hvor man f.eks. giver sin lærer en halvdårlig opgave, fordi man har udsat. Dog har man den trøst at kunne fortælle sig selv, at den lave karakter udelukkende skyldes, at man ikke havde tid nok til at gøre det bedre (ikke at man havde svært ved at strukturere opgaven eller at stoppe udsættelsesmønstret!). Udsættelse er altså i høj grad forbundet til et ønske om kontrol, men i sidste ende ender udsættelsen med at have modsat effekt, fordi du ikke præsterer så godt, som du kunne (medmindre du er 1 ud af 100). Samtidig ligger de udsatte pligter og lektier i dit baghoved, hvor de stresser dig, så du egentlig ikke kan nyde den frihed, du har taget dig. 

Hvordan stopper jeg så mig selv fra at udsætte?
Bliv bevidst om din egen udsættelse
Det første, som du er nødt til at gøre, er, at finde ud af hvad det er, din udsættelse ”hjælper” dig med. Tænk over, hvad der kendetegner din udsættelse. Er det alle lektier, du udskyder, eller kun store opgaver? Sker det i alle fag, selv dem hvor du klarer dig godt, eller er det kun i de fag, hvor du synes, det er svært? Hvilke følelser er knyttet til de ting, som du udskyder f.eks. frygt, uro, kedsomhed eller præstationspres? Hvilke slags undskyldninger fortæller du dig selv for ikke at arbejde? Jeg sagde eksempelvis til mig selv, at jeg havde brug for at slappe af, inden jeg kunne gå i gang (og jeg kunne slappe af i lang tid). Behovet for at slappe af handlede dog ikke om, at jeg var træt, men at jeg ubevidst prøvede på at berolige og flygte fra den uro, som voksede i mig i mødet med en opgave, som jeg virkelig gerne ville klare godt. Jeg var bange for at fejle. 

Gå i dialog med din egen udsættelse
Når du fanger dig selv i at begynde mønstret: finde undskyldninger, falde i staver over Facebook, starte næste afsnit på Netflix osv. af diverse overspringshandlinger, så stop! Sluk, og gå din vej. Det kan være absurd svært, men gør det. Sæt dig ned et andet sted ?væk fra fristelsen ?og spørg dig selv: ”Er det her udsættelse?” Svaret er formentlig ja, især hvis der stadig er lektier og opgaver, der stadig ikke er lavet. Spørg dernæst dig selv: “Hvad er det udsættelsen hjælper mig med at flygte fra?”. Er det svært at finde struktur i opgaven? Er du bekymret for, at det ikke bliver så godt, som du godt vil have det? Er du bange for at spørge om hjælp? 

Del opgaven op i overskuelige bidder
Når udsættelsen hiver fat i én, er det nært umuligt at gå i gang. Dette er enten, fordi man ikke har lyst, det er svært at overskue opgaven, der er for meget pres på at præstere godt m.m. Del opgaven op i bitte små bider, så du kan se, at ét skridt ikke er lige så uoverskueligt som at skrive en hel opgave. For eksempel: 1) ryd op på skrivebordet, 2) find bog, computer og noter frem, 3) læs opgavebeskrivelsen, 4) skim noter og kapitel, 5) lav en disposition til opgaven osv. De små skridt er ment til at flytte dit fokus fra: ”Uf, det er ikke sjovt! Det har jeg ikke lyst til” til i stedet at tænke, at du godt kan tage det første skridt og så det næste og det næste … På den måde bliver udsættelsen gradvist knækket. Kunsten er så at blive ved med at tage de skridt, selvom udsættelsen hvisker én i øret, at det er meget federe at spille PlayStation. 

Bed om hjælp – skab dig en allieret
Det kan være nemmere at undgå udsættelse, hvis du får hjælp af en ven, medstuderende eller familiemedlem. Fortæl dem omkring dig, at du gerne vil blive bedre til at lave dine ting i bedre tid, og spørg dem, om de ikke vil hjælpe dig ved at støtte dig. Når du arbejder på at bryde dit udsættelsesmønster, er det rigtig nemt at give efter for fristelsen om at lade lektierne ligge. Hvis du har en ven eller et familiemedlem til lige at minde dig om dit mål, og hvor rart det bliver, når du er færdig, så er det meget nemmere at holde fokus og undgå udsættelsen.

Ros dig selv for dine fremskridt
Når det lykkedes dig at hive dig selv væk fra fjernsynet, slukke for Facebook og YouTube og i stedet begynde at tage de små skridt ud af udsættelsen, så husk at ros dig selv for det! Og nej, det skal ikke fejres med en overspringshandling! Det er rigtig svært at bryde med at udsætte, for det er en vane, som føles godt (i starten), og som vi ofte gør per automatik. At bryde med denne vane er derfor en proces, hvor der vil være tilbagefald, og du vil ikke ophøre med at udsætte fra den ene dag til den anden. 

Jeg håber, du kan bruge rådene til noget og får gjort bugt med udsættelsen!