Et billede af kvinde der læser blad
Andrea Breum
kommunikationsmedarbejder
Indholdsfortegnelse Dansk 8. marts 2020 Læsetid: 10 min.

Kvindernes Internationale Kampdag

Det er Kvindernes Internationale Kampdag, og det hylder vi med en liste over 6 fantastiske ´girl power´ bøger. Og der er endda noget at finde for alle i familien.

1) Argumenter imod kvinder

Argumenter imod kvinder er en samfundskritisk bog skrevet af Birgitte Possing, som er professor emerita i historie og antropologi. I denne samfundskritiske og underholdende bog samler hun argumenter mod kvinders evner og rettigheder, som er blevet brugt til at legitimere udelukkelsen af kvinder fra magtfulde positioner siden demokratiets opståen i Danmark i 1848 og frem til nu.

Argumenter imod kvinder er alt i alt en utroligt læseværdig og relevant bog, der med både latterlige og foruroligende citater viser, hvordan argumenterne mod kvinder har ændret karakter med tiden. Engang mente man, at kvinder blot hørte til i hjemmet, mens man i dag ofte slår ned på, at kvinder mangler erfaring eller er forvirret. Med denne bog søger Possing at vise, at argumenterne alle bunder i fordomme fremfor viden, selvom de har ændret karakter.

Du kan købe Argumenter imod kvinder her.

2) Demokrati uden kvinder

Vidste du, at kun en fjerdedel af pladserne i verdens parlamenter er besat af kvinder? Dette er omdrejningspunktet for Drude Dahlerups bog Demokrati uden kvinder? Dahlerup er professor i statskundskab og har mange års erfaring med rådgivning om implementering af kønskvoter, og i denne bog påpeger hun kvoteringsformernes effektivitet i protesten mod den mandsdominante politiske scene. Derudover modsætter Dahlerup sig den forestilling, at det automatisk ´går i den rigtige retning´, og argumenterer derimod for, at fremskridt er noget, der konstant og vedholdendt skal kæmpes for.

Demokrati uden kvinder? er en utroligt velskrevet bog, der ser kritisk på kvinders position i det politiske liv og stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor vi trods mange års fremskridt endnu ikke har opnået ligestilling.

Du kan købe Demokrati uden kvinder? her.

3) Mænd forklarer mig ting

Mænd forklarer mig ting er skrevet af det feministiske ikon og prisvindende amerikanske forfatter Rebecca Solnit, som er ophavskvinden til begrebet ´mansplaining´. Denne bog er en samlet udgave af hendes populære essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og opfølgeren Alle spørgsmåls moder. I disse to essaysamlinger ser hun nærmere på nyere feminisme, kønsroller og systematisk kvindeundertrykkelse. Også vold mod kvinder er på Solnits dagsorden hvad end der er tale om krænkelser på campus eller en toppolitikers overgreb på en stuepige.

Mænd forklarer mig ting er en samling af humoristiske, kontante og rammende fortællinger, som med garanti vil gøre indtryk på dig.

Du kan købe Mænd forklarer mig ting her.

4) Jenteloven

Denne bog er perfekt til teenageren i huset! Jenteloven er skrevet af de to norske unge kvinder, Sofie Frøysaa og Ulrikke Falch (som du måske bedre kender som Vilde fra tv-serien SKAM). De to unge kvinder ønskede at skrive den bog, de selv havde brug for, da de var 16 år og usikre på sig selv. I Jenteloven åbner de op om oplevelser med blandt andet spiseforstyrrelser og depression med et mål om at skabe et fællesskab for piger og give dem redskaber til at håndtere svære situationer.

Jenteloven er lidt af det hele; ærlig, relaterbar, humoristisk, grov, konfronterende og ikke mindst genial.

Du kan købe Jenteloven her.

5) GIRL POWER

Forfatter og journalist Katrine Memborg fortæller i denne bog om 50 nulevende og indflydelsesrige kvinder, som hun håber kan agere rollemodeller og stærk inspiration til teenagere. I bogen kan du blandt andet læse om Beyoncé, Emma Watson og Alicia Keys, og alle kvinder præsenteres med foto og en fortælling om, hvordan de har fulgt deres drømme, kæmpet for en sag, har turdet være sig selv og på den måde har gjort en kæmpe forskel.

Til sidst i bogen finder man et tomt opslag, som læseren selv kan fylde ud og på den måde gøre til sin egen ´girl power´-inspiration! Der er ingen tvivl om, at denne bog er et ´must´ på teenager-bogreolen.

Du kan købe GIRL POWER her.

6) Godnathistorier til rebelske piger 1 & 2

Vil du gerne inspirere dine små til at drømme stort? Så er Godnathistorier for rebelske piger 1 & 2 oplagt højtlæsning! Begge bøger indeholder hver en samling af 100 små portrætter af inspirerende kvinder heriblandt Beyoncé, Oprah Winfrey, Angela Merkel og J. K. Rowling der på hver deres måde har sat deres præg på verden. Bøgerne er også spækket med smukke illustrationer, der selvfølgelig er malet af kvindelige kunstnere.

Disse bøger er både inspirerende og oplysende for de små – og så kommer de med en vigtig lektie. De fleste historier indledes nemlig med ”Der var engang” for at understrege, at disse mange kvinder levede et eventyr på grund af deres egne bedrifter og evner, og altså ikke fordi de giftede sig med en prins.

Du kan købe Godnathistorier for rebelske piger 1 & 2 her.

Rigtig god læselyst og ikke mindst kampdag!

Dansk

Se alle

Her er alt, du skal vide om udsagnsled og grundled
Udsagnsled og grundled er de to vigtigste led, du skal kende til, når ..
Sådan får du styr på genstandsled med sætningsanalyse
Hvad er et genstandsled, og hvordan finder man det? Lær om genstandsle..
Berettermodellen - en god handlingsmodel til din tekstanalyse
Berettermodellen bruges til at vise opbygningen af spænding i en tekst..
Synes eller syntes? Hvorfor skal du bruge hvad?
Det danske sprog kan godt være svært. Især når det gælder lyde og stav..
Få helt styr på kommareglerne med disse 6 huskeregler
Kommareglerne er for mange en svær nød at knække. Derfor har vi samlet..
Nutids-r | Den ultimative guide til at mestre det svære r
Det er ikke altid nemt at høre, men med få tips kan du nemt lære, hvor..
Lær forskellen på af og ad
Vi har lavet en guide, så du nemmere kan skelne mellem de to drilske o..
Novelleanalyse | Sådan analyserer du en novelle
Det kan være svært at gribe en novelleanalyse an - læs med her, hvorda..
GUIDE: Undgå typiske skrivefejl
Igennem dit skoleliv skal du udarbejde en masse skriftlige afleveringe..
Gode råd til at øge dit barns læselyst!
Børn læser mindre i dag. Bogen har fået hård konkurrence fra den digit..
Lix og læseniveau - hvad er det?
Vi har samlet en guide til lixtal samt en huskeregel, så I kan finde d..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så udfyld dit spørgsmål og mail nedenfor, så vi vender tilbage inden for 24 timer.

Tusinde tak for dit spørgsmål.

Vi vender tilbage på telefon eller mail inden for 24 timer.
Du er altid velkommen til at ringe direkte til os på 61 61 77 77.