Sådan får du tid til både skole og venner

Det kan være svært at overskue, hvordan man både skal få tid til at hygge sig med vennerne, samtidig med at man har 117 afleveringer for og endnu flere kapitler læsning for. Men skolen behøver ikke at udelukke et socialt liv - Læs med her, og få de 7 gyldne regler til hvordan man jonglerer skole og venner! 

1. Kig to uger frem
Du danner dig det bedste overblik ved at kigge dit skema og dine kommende afleveringsfrister og lektier igennem, gerne to uger frem. Gør det til en vane at tjekke det hele igennem en gang om ugen, fx hver søndag. På den måde undgår du, at opgaver kommer som en overraskelse. Det er ikke nok at tjekke to uger frem hver anden uge, for der kan hurtigt snige sig en ny aflevering ind i mellemtiden; et ugentligt kalendertjek er allerbedst. 

2. Visuelt skema/kalender
Jo hyggeligere du kan få dit skema til at se ud, desto sjovere bliver din arbejdsproces. Når du har overblik over de kommende to uger, kan du med fordel udarbejde et visuelt skema. Om du vælger at lave det på papir eller computer, det er helt op til dig. Læg alle dine aftaler, undervisningstimer, faste fritidsinteresser samt lektier, fremlæggelser og afleveringer ind i skemaet. Du kan evt. farvekoordinere de forskellige aktiviteter; det er både flottere at kigge på og lettere at gennemskue mht., hvor meget af din tid der går til lektier, og hvor meget der går til sjov. På den måde er det lettere at overskue, hvornår du skal begynde på hvilke opgaver, hvornår tiden er til lektier, og hvad du skal prioritere. - og så er der ikke noget mere tilfredsstillende end at strege de klarede opgaver ud! 

3. Begynd i god tid
Når du har et samlet overblik, og du kan se, at nogle afleveringer er længere end andre, så start i god tid. Jo tidligere du starter på en aflevering, jo mere tid har du til at gøre den færdig. Desuden kan du for det meste opnå en hel karakter højere ved at have tid til at læse korrektur på den enkelte opgave. 

4. Sæt mål for dig selv
Sæt realistiske mål, som du kan skrive ind i dit skema. Hvis du fx sætter som mål, at afleveringer skal påbegyndes senest to dage efter, opgavebeskrivelsen er offentliggjort, er du allerede nået langt. Det er også en god idé at dele lektier og opgaver op i delmål, så de ikke virker så overskuelige. Du kan fx beslutte, at du skal have skrevet to sider på en aflevering inden sengetid og endnu to sider i løbet af de følgende to dage – eller at du skal læse 15 sider hver dag i den roman, du har fået for. 

5. Vær i det, du er i
Hvis du fjerner fokus fra det, du har gang i, vil du altid føle, at du har mere travlt, end du reelt har. Er du på Facebook, mens du skriver en aflevering, nedsættes din effektivitet, og det vil tage dig længere tid at skrive din opgave. Omvendt er det også meget distraherende at stå til en koncert, hvor alt, du kan tænke på, er, om du skal bruge sinus eller cosinus for at løse matematikopgave nummer 14b, som skal afleveres i morgen. 

Prøv så vidt muligt at holde alle distraktioner ude, mens du arbejder med skolerelaterede aktiviteter, og færdiggør dine opgaver i god tid, så du kan holde fri i din fritid med god samvittighed. Begræns de dårlige vaner ved at slå internettet fra på din computer, slukke telefonen og lade fjernsynet forblive sort under lektielæsningen. På denne måde kan du være fuldt ud til stede, når du er sammen med dine venner, da du ikke har afleveringen til imorgen hængende over hovedet. 

6. Prioritér det vigtigste først
Står du i en situation, hvor du simpelthen ikke kan nå både at skrive din tyskaflevering og læse de otte sider, du har for til historie, så prioritér altid afleveringen. Afleveringer og fremlæggelser er det, du først og fremmest bliver bedømt på, så læg din energi her. Det kan også betale sig at prioritere de fag, du afslutter samme år, højest. Der er tid til at rette op på eventuelle forsømmelser i de fag, du fortsætter med året/årene efter. Følger du disse syv råd, burde det selvfølgelig ikke ske ;-)

7. Husk at slappe af
Hvis du lige er startet på gymnasiet og frygter, at alting nu kun går op i karaktergennemsnit og lektielæsning, så frygt ej. Det er sandt, at der er et stort fokus på faglighed, men sociale kompetencer skal ikke undervurderes, for det er mindst ligeså vigtigt. Når du har afsluttet din uddannelse, er det ikke kun karakteren, du fik i en danskaflevering i 2.g, der tæller, men i høj grad også, hvor godt du fungerer med andre mennesker. Der skal være tid og plads til sociale aktiviteter – og det bliver ikke et problem, hvis du sørger for at danne dig et overblik og påbegynde dine opgaver i god tid. Batterierne skal lades op, og det vigtigste for dig er dig. Dette råd retfærdiggør ikke unødig pjækkeri eller byture hver weekend til fordel for lektier; men der skal være plads til andet i livet end skole. Gør dit bedste i skolen, og lev livet i fritiden!

Mentor

Cecilie, mentor
Cecilie har været mentor siden oktober 2015, og hun kendetegnes ved sit engagement, samt hendes evne for at skabe tryghed i undervisningen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Skriv dig op og få de nyeste blogindlæg på mail. I den første mail du får, kan du vælge de emner, som interesserer lige netop dig.

3 gode grunde til at vælge MentorDanmark

98,6 % vil anbefale MentorDanmark til andre
Langt de fleste giver MentorDanmark 4 eller 5 stjerner
Over 20.000 familier har allerede valgt MentorDanmarks eksamens- og lektiehjælp

Skal vi også hjælpe dig?


Vi kontakter dig inden for 24 timer - helt uforpligtende

Bemærk: Vi gemmer kun dine oplysninger, såfremt du oprettes som kunde.

Nordens største
udbyder af lektiehjælp

Vi er Nordens foretrukne lektiehjælpsvirksomhed og med god grund. Vores mentorer brænder for at skabe lyst til læring og har de seneste år gjort en forskel for mere end 25.000 familier. Vi er landsdækkende og har helt sikkert også en mentor til jeres barn.

Map

Åbningstider:

Mandag-torsdag

8:00-21:00

Fredag

8:00-16:00

Lørdag

11:00-16:00

Søndag

11:00-20:00

MentorDanmark støtter