Mød en mentor: Anemone

Sig hej til Anemone!

Anemone læser supplerende fag, inden hun skal søge ind på universitetet næste år - og nåh ja, så er hun også mentor! Anemone har været mentor hos os i snart 1,5 år, og vi har taget en snak med hende omkring, hvordan hun oplever mentorrollen. Hun fortæller:

"Først og fremmest har det været et rigtig godt job ved siden af HF og de supplerende fag, da jeg selv kan skrue op og ned for mine timer alt efter, hvor meget tid jeg har i den periode."

Derudover kan Anemone også rigtig godt lide at lære fra sig, og det var faktisk også det, der oprindeligt fik hende til at sende en ansøge. Hun fortæller:

"Jeg gik dengang og legede med tanken om at blive skolelære, og det gav derfor rigtig god mening for mig at blive mentor, da jeg på den måde kunne prøve rollen som underviser af. Derudover har jeg altid været rigtig glad for børn, så mentorrollen var helt klart en win-win."

Anemone har dog ikke altid været mester i alle fag – men det, mener hun faktisk, giver hende en rigtig god forståelse for sine elever. Hun fortæller:

"Jeg har også selv kæmpet med et par fag, og jeg ved derfor også, hvor meget det betyder at få et kærligt skub, så det gør mine forløb endnu mere meningsfulde. Derudover ved jeg også, hvor meget den rette støtte betyder. Jeg kan nemlig huske, at jeg tit blev uvenner med mine forældre, når de prøvede at hjælpe med lektierne, så jeg synes, det er rigtig fedt, at jeg kan komme ind og hjælpe med at gøre lektielæsningen til en god oplevelse for både eleven og familien."

Særligt under ét forløb var det tydeligt, at Anemone havde hjulpet en familie med at vende lektielæsningen til noget positivt. Hun fortæller:

"Jeg havde en pige i matematik, og familien fortalte i starten af forløbet at lektielæsningen altid var en kamp og at det ofte endte i sure miner og nederlag. Da jeg havde kommet hos dem i 4 måneder, fik jeg en besked fra moren, hvor der stod, at deres datter lige havde lavet sine lektier helt alene og frivilligt – og det havde de aldrig oplevet før! I sådanne øjeblikke man kan virkelig mærke, at man har gjort en forskel og givet sin elev lysten og gå-på-modet tilbage."

Der er bestemt ingen tvivl om, at Anemone formår at give sine elever det skub, de har brug for. Men hvad er hendes hemmelighed? Det løfter hun sløret for her:

"I mine forløb lægger jeg især vægt på, at eleven får et forhold til mig, og at vi kan snakke åbent og frit med hinanden. Jeg har nemlig erfaret, at det hele bliver meget nemmere, hvis man også kan snakke om noget andet end undervisning. De har jo også det her traditionelle lære-elev forhold i skolen, så det behøver de ikke også have, når de kommer hjem – der skal det gerne være hyggeligt og sjovt. Derudover gør jeg meget ud af at tage tingene i små etaper. Det er nemlig ofte de små sejre, der betyder meget i det lange løb, da det giver eleven selvtilliden og lysten tilbage. 

Vi er så glade for at have et mentorhold fyldt med stjerner som Anemone! 

Er der også en mentor gemt i maven på dig? Så kan du ansøge lige her.

ABR_Andrea

Andrea Breum, kommunikationsmedarbejder
Andrea er studentermedarbejder i kommunikationsafdelingen. Hun har fokus på at skabe relevant og givende læsestof til elever og forældre.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Skriv dig op og få de nyeste blogindlæg på mail. I den første mail du får, kan du vælge de emner, som interesserer lige netop dig.

3 gode grunde til at vælge MentorDanmark

98,6 % vil anbefale MentorDanmark til andre
Langt de fleste giver MentorDanmark 4 eller 5 stjerner
Over 20.000 familier har allerede valgt MentorDanmarks eksamens- og lektiehjælp

Skal vi også hjælpe dig?


Vi kontakter dig inden for 24 timer - helt uforpligtende

Bemærk: Vi gemmer kun dine oplysninger, såfremt du oprettes som kunde.

Nordens største
udbyder af lektiehjælp

Vi er Nordens foretrukne lektiehjælpsvirksomhed og med god grund. Vores mentorer brænder for at skabe lyst til læring og har de seneste år gjort en forskel for mere end 25.000 familier. Vi er landsdækkende og har helt sikkert også en mentor til jeres barn.

Map

Åbningstider:

Mandag-torsdag

8:00-21:00

Fredag

8:00-16:00

Lørdag

11:00-16:00

Søndag

11:00-20:00

MentorDanmark støtter