Pernille Petersen
Kommunikationsmedarbejder
Indholdsfortegnelse Trivsel & motivation 23. september 2019 Læsetid: 4 min.

IT-rygsækken: En nemmere hverdag med ordblindhed

Dit barn kommer hjem fra skole og har lektier for. Men lektielæsningen trækker ud og ender i tårer og dårlige oplevelser. Du oplever sikkert ofte, at dit barns ordblindhed stiller store krav til dine pædagogiske evner. Men der er heldigvis råd at hente, for der findes flere forskellige hjælpemidler til børn, som kæmper med ordblindhed – et af dem er IT-rygsækken.

Hvad er en IT-rygsæk?

IT-rygsækken er en bærbar computer, som indeholder programmer og redskaber, der kan hjælpe ordblinde med stavning og læsning. IT-rygsækken kan eksempelvis hjælpe dit barn med at få læst en tekst op eller stave til et bestemt ord.

Iført IT-rygsækken vil dit barn således have en hjælpende hånd med sig, som kan gøre både skoledagen og lektielæsningen nemmere og mere overskuelig.

Dog er det ikke alle, der har mulighed for at få en IT-rygsæk, men det er der heldigvis råd for – du kan nemlig selv lave en IT-rygsæk til dit barn.

Lav din egen IT-rygsæk

Det kan du gøre ved at downloade alle de forskellige hjælpemidler, der kan gøre hverdagen som ordblind nemmere. Alt du skal bruge er en bærbar computer. På ”Et liv som ordblind.dk” kan du læse mere om de forskellige hjælpemidler og redskaber, der findes.

Mange af de samme løsninger – fx oplæsningsprogrammer, scanning og talegenkendelse findes i dag også på smartphones, så det kan du også tjekke ud. På ”Et liv som ordblind.dk” kan du læse mere om, hvordan apps kan åbne en ny verden for ordblinde. Fordelen ved at bruge en smartphone er, at man ofte har den lige ved hånden, og dermed er den langt mere tilgængelig og fleksibel end en computer.

Ulempen ved at bruge en smartphone er dog, at den har en meget lille skærm, så hvis dit barn skal arbejde med det i det daglige – og i længere tid ad gangen, så er en smartphone ikke tilstrækkelig. Skærmen skal nemlig være så stor, at det er behageligt at læse og arbejde på den.

Ordblinde har lige så gode muligheder for udvikling og uddannelse som alle andre – man skal bare finde sin egen måde at lære på. Og man skal huske på, at man ikke er alene – der findes nemlig meget hjælp og støtte til børn og unge, som kæmper med ordblindhed.

IT-rygsækken er en af mulighederne. Den kan ikke i sig selv lære dit barn at læse eller skrive, men den er en genvej til et bedre undervisningsforløb.

IT-rygsækken kan således fungere som en hjælpende hånd for dit barn – både i skolen og i lektielæsningen derhjemme.

Trivsel & motivation

Se alle

6 gode råd til perfektionisten - lær at anerkende dig selv
Sætter du høje krav til dig selv, og har du ofte høje forventninger om..
Sådan fastholder du koncentrationen og motivationen i timen
Det vigtigste som studerende – om end det virker åbenlyst – er at hold..
4 gode råd til mere balance i hverdagen
Efter en dejlig juleferie nærmer er hverdagen nu tilbage, og der er ig..
Ordblindhed: brug rollemodeller til at motivere og inspirere dit barn
Der kan være mange bekymringer forbundet med fremtiden for børn og ung..
Sådan får du tid til både skole og venner
Læs med her, og få de 7 gyldne regler til hvordan man jonglerer skole ..
10 råd til håndtering af studiestress
Her er hjælp til, hvordan du identificerer din stress, og 10 råd til h..
Opskriften på en sjov og lærerig børnefødselsdag
Her kommer nogle gode idéer og forslag til en sjov børnefødselsdag...
Sådan bliver du bedre til at fastholde koncentrationen
Det er ikke altid lige nemt at koncentrere sig og fokusere på sit skol..
Inspiration til lektier og hjemmeundervisning
Mangler du inspiration til hjemmeundervisning, lektier og leg, du kan ..
Det er ALDRIG pinligt at spørge om hjælp!
Du har fået en skuffende karakter til prøven i matematik, og du ved, a..
Tilpas lektielæsningen ved at forstå dit barns læringsstil
Forskning om indlæring viser, at alle lærer forskelligt...
Styrk fagligheden i ferien
Så er det blevet efterårsferie, og det betyder en hel uge, hvor der ka..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.