Et billede af mentor Freja
Andrea Breum
kommunikationsmedarbejder
Indholdsfortegnelse Mød en mentor 28. oktober 2019 Læsetid: 5 min.

Mød en mentor: Freja giver sine elever gnisten tilbage

Freja går i 2.g på gymnasiet og har været mentor hos os i lidt over et år, hvor hun har hjulpet elever med at knække koden i dansk, matematik og fransk. Hun er helt vild med mentorrollen, da hun nyder at få lov til at lære så mange nye mennesker at kende og være med på deres rejse mod aha-oplevelserne.

Freja fortæller:

"Jeg ansøgte som mentor, fordi jeg rigtig godt kan lide at lære fra mig. Men jeg fandt jo hurtigt ud af, at mentorrollen indebærer meget mere end blot undervisning. Som mentor er jeg nemlig også en kæmpe støtte og sparringspartner for mine elever, og jeg kan se, at jeg kan bruge nogle af mine erfaringer til at hjælpe dem på vej i deres liv. Derfor giver mentorrollen mig utroligt meget – jeg kan nemlig mærke, at jeg gør en kæmpe forskel for mine elever, og det er en ret vild følelse."

Men hvordan formår hun gang på gang at give sine elever det skub, de har brug for? Det skyldes nok til dels, at hun har en hel særlig tilgang til undervisningen. Hun fortæller:

"Alle elever er forskellige, og det er derfor vigtigt, at min tilgang til eleverne aldrig er ens, og at jeg lader den enkelte elev præge forløbet. Det gør jeg først og fremmest ved at lære eleven godt at kende – både fagligt og personligt – så jeg kan tilpasse undervisningen til elevens læringsstil og interesser og dermed motivere mest muligt. Jeg havde fx en pige i fransk, som var helt vild med musik. Derfor blev musikken omdrejningspunktet i vores undervisningen, og det gav hende bare en hel ny 'drive' og forståelse for faget."

Freja understreger også, hvor meget hendes egen indstilling påvirker elevernes udvikling. Hun fortæller:

"Jeg lægger også rigtig meget vægt på selv at være passioneret. Når jeg viser, at jeg også er engageret, smitter det nemlig af på eleven, og det er super vigtigt, da mange af eleverne har mistet modet og troen på sig selv. De har nemlig ofte oplevet en masse nederlag over en længere periode, så det er super vigtigt at hjælpe dem med at få gnisten tilbage."

Det er dog ikke bare gnisten, Freja hjælper med. En stor del af hendes fokus lægger nemlig også på at styrke elevens selvtillid. Hun fortæller:

"Da eleverne ofte har oplevet en masse nederlag i skolen, er det vigtigt at give dem nogle gode oplevelser, så de kan genvinde lysten til at springe ud i tingene. Derfor lægger jeg ikke så meget vægt på karaktererne, selvom det ofte er det, eleven og familien har fokus på. Derimod fokuserer jeg mere på selve udviklingen og understreger vigtigheden af de små sejre. På den måde forstår eleven også, at ens dygtighed ikke bare kan måles ved en karakter, men at forståelsen derimod er det reelle mål. På den måde lægger de mærke til, hvor meget de egentlig kan – selvom det måske ikke kan ses på karakterbladet endnu – og de får derfor gåpåmodet tilbage."

Vi er helt sikre på, at Freja har fat i den lange ende. Det er nemlig tydeligt, at hun kan noget helt specielt, og succeshistorierne er der nok af. Hun fortæller:

"Jeg havde en pige i dansk i et længere stykke tid. Hun var tosproget og ville rigtig mange ting, men var utroligt hæmmet af usikkerheden i dansksproget, hvilket var vildt ærgerligt. Det var tydeligt, at hun manglede en dybere forståelse for sproget, og jeg dragede derfor på hendes anden kultur i undervisningen, så hun kunne se lighederne i stedet for forskellene. Efter vores forløb gik hun så op til eksamen og fik rigtig gode karakterer, men det vildeste var hendes personlige udvikling. Hun fortalte mig, at forløbet havde givet hende mod på at stå ved at være tosproget, da hun nu kunne se det som en styrke i stedet for en hindring. Det var helt vildt, at man faktisk havde betydet så meget for en piges selvværd. I sådanne øjeblikke kan man virkelig mærke, at man har gjort en forskel."

Det er vist ikke så sært, at vi er helt utroligt glade for at have Freja med på holdet! Hun er nemlig en stjerne uden lige, hvis du spørger os!

Er der også en mentor gemt i maven på dig? Så kan du ansøge lige her.

Mød en mentor

Se alle

Mød en mentor: Anemone
Sig hej til Anemone!..
Årets mentor: Kathrinas spændende og lærerige rejse
Sidste år blev Kathrina kåret som 'Årets Mentor' til vores award show,..
Mød en mentor: Kasper
Kasper er endnu en af vores superdedikerede mentorer, der virkelig bræ..
Caroline vil have, at undervisning skal være en god oplevelse
Her kan du møde vores mentor Caroline!..
Amanda vil dele ud af sin skoleglæde
Amanda er en del af vores mentorkorps, som er fyldt med kompetente, un..
Anna brænder for den personlige udvikling
Anna har været mentor i tre år og er altså en af vores garvede mentore..
Lotte brænder for at skabe lyst til læring
Vi brænder for at skabe lyst til læring. Og det er vores mentor, Lotte..
Månedens solstrålehistorie: Den faglige selvtillid
Forskning viser, at den lange sommerferie giver en hel måneds tabt sko..
Mød en mentor: Lucca: "Motivation og læring går hånd i hånd"
Lucca har været mentor i matematik og engelsk siden maj sidste år. ..
Mød en mentor: Erling lærer internationale børn dansk: "Der skal være plads til fejl"
Mød Erling!..
Mød en mentor: Shaheer hjalp elev tilbage på sporet
Shaheer blev mentor, lige efter han var blevet færdig med 3. g. ..
Mød en mentor: Karoline holder sin viden ved lige som mentor
Mød Karoline!..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.