Billede af elev der læser foran tavle
Anne
Mentor
Indholdsfortegnelse Trivsel & motivation 15. november 2017 Læsetid: 5 min.

6 gode råd til perfektionisten - lær at anerkende dig selv

Sætter du høje krav til dig selv, og har du ofte høje forventninger om at præstere? Føler du altid, at du kunne have gjort det bedre og er næsten aldrig 100% tilfreds med dig selv og dine præstationer?

Sætter du høje krav til dig selv, og har du ofte høje forventninger om at præstere? Føler du altid, at du kunne have gjort det bedre og er næsten aldrig 100% tilfreds med dig selv og dine præstationer?

Så er du måske en af de mange, som jagter og stræber efter det perfekte. Dette er endda noget, som jeg selv som studerende kan nikke genkendende til, og det er vel egentlig også på mange måder en god ting. For er det ikke positivt at ville gøre sit bedste? Langt hen ad vejen vil svaret være ja, men lige så snart perfektionismen tager overhånd og bliver et gennemgående tema i hverdagen, vil mit svar dog være nej.

Her kan det måske hjælpe at kende forskel på at være ambitiøs og perfektionistisk. Hvis man er ambitiøs stræber man ligesom perfektionister efter at præstere og få succes, men trives også, i modsætning til perfektionister, i selve processen. Ambitiøse mennesker vil altså have langt nemmere ved at acceptere og lære af sine fejl – og dét er vigtigt.

Perfektionisme bunder ofte i en frygt om ikke at være god nok og om ikke at gøre det godt nok. Perfektionister sætter derfor konstant sig selv under et hårdt pres; et pres som måske ikke opleves så voldsomt i selve øjeblikket, men som ikke er sundt på den lange bane. Jeg vil derfor i dette indlæg give dig en række idéer til, hvis du, ligesom jeg selv, har mod på og lyst til at arbejde med din perfektionisme.

1. Det perfekte findes ikke

Første step siger sig selv: mit første råd er at få øjnene op for, at det perfekte ikke findes. Ingen er perfekte. Vi laver alle sammen fejl. Verden ville da også være et kedeligt sted, hvis alle var perfekte og havde succes med alting hele tiden.

2. Lær at acceptere dine fejl – og lær af dem

Bevidstheden omkring, at alle laver fejl, skulle gerne åbne dine øjne for, at du lige så godt kan anerkende dig selv for de ting, du gør. Det er ikke for at negligere hvor ubehageligt det er at begå fejl, men vi er nødt til at indse, at det er her vi lærer mest.

Det er når vi fejler, vi bliver klogere på os selv. I stedet for at slå dig selv i hovedet over en dårlig karakter, så prøv at forhold dig til, hvad du kunne have gjort bedre – og måske også til, hvad du gjorde godt. Verden er ikke sort/hvid. Vi har ofte en tendens til at fokusere på det negative i stedet for også at fokusere på det positive; det, som vi har gjort godt.

3. Sæt realistiske mål

Perfektionister har ofte tårnhøje forventninger til sig selv og kan nogle gange have mere eller mindre bevidste målsætninger om, hvad de skal opnå. De lægger således et stort pres på sig selv. Dette medfører dog ofte udmattelse og nogle gange desværre en stor portion skuffelse. Øv dig derfor i at justere dine mål og forventninger til at være inden for rækkevidde. Når du lægger mindre pres på dig selv og giver dig selv mere plads, vil du måske endda opleve, at du præsterer bedre! Det er hvert fald noget, som jeg selv blev overrasket over at opleve.

4. Mindre kan også være godt nok

Øv dig i, at alting ikke behøver at være fejlfrit. Nogle gange er det måske en god idé at prioritere hvilke lektier og afleveringer, som er vigtigst i øjeblikket. Hvis man går enten i 1.g eller 2.g kan det f.eks. være en idé at fokusere mest på de fag, som man afslutter inden for det igangværende skoleår. Eller hvis der f.eks. er sat fire timer af til en aflevering, så øv dig i ikke at bruge længere tid end det – og accepter, at resultatet ikke er perfekt. Hvis du normalt stræber efter at få 10 og 12, så øv dig i at 7 også er helt okay. Det er vigtigt at huske på, at en ’dårlig karakter’ ikke betyder, at du ikke er god nok. Her kan det måske hjælpe at huske på, at det ikke alene er hvad du kan, der definerer dig som person, men at det langt hen ad vejen er hvem du er og hvad du gør, som gør dig til dig.

5. Husk mig-tid!

Når du sætter dig selv under hårdt pres, vil din krop ofte fortælle dig det, f.eks. i form af søvnløshed eller ondt i maven. Det er kroppens helt naturlige måde at sige fra på – tag disse signaler alvorligt, de er der for at passe på dig.

Mit næstsidste og måske allervigtigste råd er derfor, at det også er vigtigt at være barn/ung og tillade sig selv både at slappe af og at have det sjovt! Selvfølgelig er skolen vigtig, men den er altså ikke alt. Selvom der kan være mange lektier og afleveringer at se til, er det vigtigt at huske på, hvad der gør dig glad. Om du har brug for at være alene eller sammen med andre er i og for sig lige meget, så længe du husker at lytte til din krop.

6. Det er okay at sige fra

Husk, i forlængelse af ovenstående, at det er helt okay at sige nej til en aftale, arrangement eller en tjeneste for en anden, hvis du ikke har overskud eller lyst. Nogle gange tror man, at andre har nogle forventninger til en, som de måske egentlig slet ikke har. Det er vigtigt at være god til at sige fra og samtidig have god samvittighed over det.

Du tænker måske, at det at sige fra er et svaghedstegn, men tvært imod – det er et tegn på styrke. Det er blot et tegn på, at du ved hvem du er og kender dine egne grænser, og ikke mindst at du ved hvad der gør dig glad.

Så husk: det er okay ikke at være superwoman (/-man) hele tiden og til alting :)

Trivsel & motivation

Se alle

Sådan fastholder du koncentrationen og motivationen i timen
Det vigtigste som studerende – om end det virker åbenlyst – er at hold..
4 gode råd til mere balance i hverdagen
Efter en dejlig juleferie nærmer er hverdagen nu tilbage, og der er ig..
Ordblindhed: brug rollemodeller til at motivere og inspirere dit barn
Der kan være mange bekymringer forbundet med fremtiden for børn og ung..
Sådan får du tid til både skole og venner
Læs med her, og få de 7 gyldne regler til hvordan man jonglerer skole ..
10 råd til håndtering af studiestress
Her er hjælp til, hvordan du identificerer din stress, og 10 råd til h..
Opskriften på en sjov og lærerig børnefødselsdag
Her kommer nogle gode idéer og forslag til en sjov børnefødselsdag...
Sådan bliver du bedre til at fastholde koncentrationen
Det er ikke altid lige nemt at koncentrere sig og fokusere på sit skol..
Inspiration til lektier og hjemmeundervisning
Mangler du inspiration til hjemmeundervisning, lektier og leg, du kan ..
Det er ALDRIG pinligt at spørge om hjælp!
Du har fået en skuffende karakter til prøven i matematik, og du ved, a..
Tilpas lektielæsningen ved at forstå dit barns læringsstil
Forskning om indlæring viser, at alle lærer forskelligt...
Styrk fagligheden i ferien
Så er det blevet efterårsferie, og det betyder en hel uge, hvor der ka..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.