Et billede af tanker
Kira
Mentor
Indholdsfortegnelse Uddannelse & Karriere 6. februar 2019 Tilmeld nyhedsbrev

Er gymnasiet det rette for dig? Test dig selv her

For dig der overvejer at vælge en gymnasial uddannelse, er her 5 ting der viser, at gymnasiet er det rette for dig:

1. Du kan lide at gå i skole

Du ser det ikke som en sur pligt at stå op klokken syv hver morgen for at tage i skole. Du interesserer dig for mange af de ting, I laver i skolen, du kan lide at fordybe dig i tingene og at være en del af en skoleklasse. Du laver dine ting og følger med – ikke fordi du er tvunget af dine skrappe forældre eller din lærer, men fordi du kan lide at skrive, læse og blive klogere.

2. Du kan sidde stille i flere timer og koncentrere dig

Hvis du nyder timerne (næsten) lige så meget, som du nyder dine frikvarterer, er det helt klart et tegn på, at du er klar til gymnasiet. Det er usandsynligt, at alle fag i folkeskolen falder i din smag. Men hvis du synes godt om de fleste fag, og kan lide at ”nørde” med tingene, læse bøger og skrive opgaver, vil du højst sandsynligt føle dig godt tilpas på en gymnasial uddannelse.

Når du starter på en gymnasial uddannelse, skal du være klar over, at du skal bruge mere tid på dine lektier og afleveringer, end du hidtil har gjort i folkeskolen. Du skal også have lange skoledage med tunge fag, der til tider kræver høj koncentration. I gymnasiet vil du til gengæld have mulighed for at vælge en linje med de fag, som du interesserer dig allermest for. På den måde får du lov til at ”nørde” med lige præcis de ting, som du synes er allersjovest!

3. Du møder til tiden og overholder aftaler

Ansvarlighed er nok en af de vigtigste – hvis ikke den vigtigste – personlige egenskab at have, når du skal starte på en gymnasial uddannelse. I gymnasiet vil der blive ført fravær, og det får alvorlige konsekvenser, hvis du ikke møder til tiden eller bliver hjemme fra skole.

På en gymnasial uddannelse er lektier og afleveringer en stor del af den studerendes hverdag – dermed ikke sagt, at der ikke er tid til fritidsinteresser. Men gymnasiet er (i modsætning til den obligatoriske folkeskole), noget du har valgt frivilligt. Derfor vil der også blive stillet højere krav til dig som elev på gymnasiet end i folkeskolen: Du skal møde til tiden, overholde aftaler med dine lærere og klassekammerater og aflevere dine afleveringer inden deadlines.

4. Du forstår at prioritere din tid

Noget af det vigtigste at kunne som gymnasieelev, er at prioritere sin tid. Du har sikkert før været ude for, at skulle prioritere din tid. Er fodbold vigtigere end danskstilen til i overmorgen? Det vil helt sikkert være en styrke for dig på en gymnasial uddannelse, hvis du er god til at prioritere.

I gymnasiet vil din evne til at prioritere i den grad blive sat på prøve – og det er ikke kun din evne til at prioritere lektier over fritid, det handler om. I gymnasiet er der nemlig nogle fag, som du afslutter før andre. Det er en god idé, at de fag du afslutter først, har førsteprioritet. Det betyder ikke, at du skal droppe lektierne til alle de fag, som du først afslutter i 3.g. Det betyder, at du somme tider vil være i en situation, hvor du ikke kan nå det hele – hverken fodbold, danskstil eller oplægget i samfundsfag – og du er derfor tvunget til at prioritere de vigtigste ting først.

5. Du kan se en mening med at tage en gymnasial uddannelse

Drømmer du om en dag at blive læge, biolog, gymnasielærer eller noget helt fjerde? Eller vil du bare gerne blive klogere og samtidig få en masse nye venner? Det er vigtigt, at du er motiveret, når du starter i gymnasiet, da det vil gøre det langt nemmere at komme igennem de lange dage og de mange afleveringer. Der er ikke noget ved at bruge 2-3 år på at tage en uddannelse, som du hverken kan se en mening med, eller interesserer dig for.

Brug eventuelt en dag på at tænke over, hvad du vil, når du en dag skal ud og have et rigtigt arbejde. Prøv også at skrive ned, hvorfor du vil tage en gymnasial uddannelse, og hvad du skal bruge den til. Selvom det ligger langt ude i fremtiden, kan det være en god motivationsfaktor, når du sidder og bakser med en opgave, eller når du ikke kan tage dig sammen til at stå ud af sengen om morgenen.

Kan du sige ja til ovenstående?

Så er du jo mere end klar til en gymnasial uddannelse. Men fortvivl ikke, hvis du er lidt usikker på nogle af punkterne. Man kan aldrig vide, hvordan fremtiden ser ud, og man udvikler sig utroligt meget på en ungdomsuddannelse – lige meget hvilken én man vælger. Husk også, at gymnasiet altså ikke er den eneste mulighed. Du kan læse mere om de andre ungdomsuddannelser her.

Al held og lykke med dit valg og ansøgning!

Kira, mentor
Kira læser International Virksomhedskommunikation med spansk og engelsk på Syddansk Universitet. Kira elsker at se sine mentees udvikle sig socialt og fagligt og vise, at det sagtens kan være sjovt og spændende at lære.

Uddannelse & Karriere

Se alle

Hjemmeundervisning | Alt det du bør vide, inden I starter
Hjemmeundervisning kan være en rigtig god mulighed...
SKAM-skuespiller om uddannelse og eksamen
Gymnasieperioden er for mange unge mennesker en hård periode, der kræv..
5 råd til hvordan du finder den helt rigtige uddannelse
Hvis du synes, det er svært at vælge en uddannelse efter gymnasiet, så..
Bliv klogere på hvilken uddannelse, du skal vælge
D. 5. juli kl. 12:00 er der frist for optagelse på landets videregåend..
Student - Hvad skal man så?
”Hvad vil du være, når du bliver stor?” er nok et af de spørgsmål, vi ..
Sådan håndterer du at få afslag på drømmeuddannelsen
Det kan være et kæmpe nederlag at få afslag på sin drømmeuddannelse...
Sådan bliver kvote 2 din vej til drømmestudiet!
Læs med her, hvor du får råd til at klare dig gennem den krævende kvot..
Ungdomsuddannelse: Få overblik over dine muligheder
Her opridses kort de forskellige muligheder samt forskelle og ligheder..
Uddannelsesvalg - få et overblik over dine muligheder
Nu er det ved at være tid til at søge ind på en videregående uddannels..
Sådan skriver du en god ansøgning
Jeg vil dele mine fire bedste tips og tricks for at guide dig til en s..
Efterskole: Hvad kan du forvente?
Få en bedre ide om, hvad der venter dig på efterskolen gennem mentor M..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.