Sådan skriver du en god ansøgning
Janni
Mentor
Indholdsfortegnelse Uddannelse & Karriere 5. august 2020 Læsetid: 5 min.

Sådan skriver du en god ansøgning

Det er altid svært at skrive sin første ansøgning. Man skal sælge sin personlighed på skrift, hvilket kan være særdeles grænseoverskridende. Jeg husker tydeligt min første ansøgning. Jeg sad foran et blankt stykke papir i lang tid og kunne hverken finde hoved eller hale i, hvad min ansøgning skulle indebære. Jeg gik i 7. klasse og havde hverken tidligere erfaringer eller nogle anbefalinger med mig.

Jeg har siden dengang skrevet mange ansøgninger, ikke blot jobansøgninger, men også ansøgninger til projekter og praktik. Jeg vil derfor dele mine fire bedste tips og tricks for at guide dig til en succesfuld ansøgning, som forhåbentligt kan sikre dig dit næste job.

1. Kend din modtager

Din ansøgning bør altid være målrette til netop den virksomhed, du søger jobbet hos. Det er derfor vigtigt, at du undersøger virksomhedens formål og værdier. Det vil ligeledes gøre det nemmere for dig at beskrive, hvad netop du kan bidrage med til virksomheden, samt hvorfor du skal have jobbet.

2. Få det hele med

Det er vigtigt, at modtageren hurtigt og nemt kan få fat på dig, og derfor skal alle formalia være i orden. Det vil sige, at din ansøgning skal indeholde både fulde navn, adresse, telefonnummer og mail. Jeg vil ligeledes anbefale, at du vælger dit billede til ansøgningen med omhu. Undgå selfies og opstillede billeder, da dette kan sende forkerte signaler.

3. Formuler dig præcist og undgå unødigt fyld

Det er naturligvis vigtigt, at din ansøgning er velformuleret samt rettet for grammatiske fejl. Du kan med fordel få hjælp til at rette den af dine forældre eller en lærer. Det er også vigtigt, at du fatter dig i korthed, da modtageren hurtigt skal kunne danne sig et overblik over, hvem du er, og hvad du kan tilbyde virksomheden.

4. Lad dit CV følge med din jobansøgning

Det er altid godt at skrive et CV i forbindelse med en jobsøgning. CV betyder på dansk ”livsskildring” og skal indeholde dine tidligere uddannelser, stillinger, kurser, sprogkundskaber, kontakt oplysninger og interesser. Dit CV skal derfor være kortfattet, overskuelig og gerne punktopstillet. Dette vil gøre det nemmere for modtageren at få et hurtigt overblik over dig og dine kvalifikationer.

Dette var mine fire bedste råd til dig og din jobsøgning. Husk dog på, at der ofte er mange ansøgere om et job. Derfor er det vigtigt, at du ikke giver op efter første afslag.

Held og lykke med jobsøgningen!

Psst.. Hvis mentorgerningen lyder som noget for dig, så kan du selvfølgelig altid sende en ansøgning til MentorDanmark! Du kan læse mere om mentorgerningen og ansøge her.

Uddannelse & Karriere

Se alle

Hjemmeundervisning | Alt det du bør vide, inden I starter
Hjemmeundervisning kan være en rigtig god mulighed...
SKAM-skuespiller om uddannelse og eksamen
Gymnasieperioden er for mange unge mennesker en hård periode, der kræv..
5 råd til hvordan du finder den helt rigtige uddannelse
Hvis du synes, det er svært at vælge en uddannelse efter gymnasiet, så..
Bliv klogere på hvilken uddannelse, du skal vælge
D. 5. juli kl. 12:00 er der frist for optagelse på landets videregåend..
Student - Hvad skal man så?
”Hvad vil du være, når du bliver stor?” er nok et af de spørgsmål, vi ..
Sådan håndterer du at få afslag på drømmeuddannelsen
Det kan være et kæmpe nederlag at få afslag på sin drømmeuddannelse...
Sådan bliver kvote 2 din vej til drømmestudiet!
Læs med her, hvor du får råd til at klare dig gennem den krævende kvot..
Ungdomsuddannelse: Få overblik over dine muligheder
Her opridses kort de forskellige muligheder samt forskelle og ligheder..
Uddannelsesvalg - få et overblik over dine muligheder
Nu er det ved at være tid til at søge ind på en videregående uddannels..
Er gymnasiet det rette for dig? Test dig selv her
Her er 5 ting der viser, om gymnasiet er det rette for dig...
Efterskole: Hvad kan du forvente?
Få en bedre ide om, hvad der venter dig på efterskolen gennem mentor M..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så udfyld dit spørgsmål og mail nedenfor, så vi vender tilbage inden for 24 timer.

Tusinde tak for dit spørgsmål.

Vi vender tilbage på telefon eller mail inden for 24 timer.
Du er altid velkommen til at ringe direkte til os på 61 61 77 77.