I 2016 blev jeg så student. Med både matematik og sprogfag på højniveau og årgangens højeste karaktergennemsnit lå uddannelsesverdenen for mine fødder. Det store problem var, at den åbenbaring jeg lidt havde forventet at få, aldrig var kommet. Jeg anede stadigvæk ikke, hvad jeg ville. Det havde jeg dog heldigvis et helt sabbatår til at finde ud af, for sådan et tog størstedelen af dimittenderne fra STX jo. Det medførte imidlertid et hav af nye valg, for hvad skulle jeg egentlig stille op i mit sabbatår?
Jeg endte med et sabbatår i en fuldtidsstilling på en fabrik, som jeg tog to måneders pause fra for at brænde opsparingen af på en rundrejse i Oceanien. Af det år lærte jeg en hel del – bare ikke om uddannelser. Jeg følte, at jeg burde komme i gang, og jeg valgte derfor under et selvskabt pres at studere biokemi på KU. I februar droppede jeg ud. Uddannelsen var slet ikke mig, og jeg havde kun valgt den, fordi jeg følte, jeg var nødt til at vælge noget. Den tankegang fordømmer jeg den dag i dag.
De sidste par år har jeg lært enormt meget fra mig selv og mine venner omkring sabbatår og uddannelse, og det vil jeg meget gerne dele med andre forvirrede sjæle derude. Her kommer altså nogle af de ting, jeg vidste eller ville ønske, jeg havde vidst, da jeg afsluttede gymnasiet.
Flere sabbatår er okay
Det er et budskab, der ikke kan understreges nok. Da jeg blev student, syntes jeg, at et enkelt sabbatår virkede passende, to som meget og tre som helt latterligt. Sådan er det ikke. Hvis du bliver student som f.eks. 19-årig og tager fire sabbatår, hvorefter du påbegynder en lang videregående uddannelse, så er du (ideelt set) færdig som 28-årig. Når man er 28, er man jo stadig ung, og med de oplevelser og erfaringer man gør sig på fire sabbatår, så vil man aldrig som 70-årig se tilbage og ønske, at man lige havde droppet det der år i Asien og i stedet tilbragt et ekstra på arbejdsmarkedet. Omvendt kan man fortryde hele sit liv, at man ikke tog sig bedre tid til at vælge den rette uddannelse, eller at man aldrig fik oplevelsen af at være ung rygsæksrejsende.
Det er selvfølgelig fint at gå direkte
I forlængelse af mit første budskab synes jeg, det er vigtigt at sige, at det jo langt fra er alle, der har lyst til at lave alt muligt vildt i starten af tyverne. Hvis du ved, at du vil være pædagog eller laborant eller hvad som helst andet, så er der intet galt i at tage uddannelse direkte efter gymnasiet. Sabbatår er ingen konkurrence om, hvem der laver det højeste bungy jump i det varmeste land. Sabbatår er noget, man skal have lyst til, og hvis man ikke har, så er der intet galt i det – man er ikke den eneste.
Hvis du har lyst til noget, så gør det!
Det lyder som noget, der giver sig selv, men det gør det ikke altid. Det, jeg mener, er, at man ikke skal lade f.eks. det, at man selv er flyttet i lejlighed stå i vejen for en jordomrejse. Man skal ikke lade økonomi stå i vejen for det højskoleophold, man sådan brænder for. Man skal ikke læse medicin, fordi mor og far synes, det er bedst for en. Og man skal slet ikke vælge biokemi frem for en humanistisk uddannelse, fordi man ved, at arbejdsløsheden er lavere hos folk med naturvidenskabelig baggrund. I sidste ende handler det hele om prioritering, og hvis der er noget, man virkelig vil, så skal man holde fast og ikke smide håndklædet i ringen, fordi der er nogle forhindringer. Kæmp med alt du har for at forfølge din drøm, og jeg lover dig, du ikke vil fortryde det.
Aktiv søgning er altafgørende
Bare fordi man tager et sabbatår, betyder det ikke, at man finder ud af, hvad man vil studere. Det lærte jeg på den hårde måde. Efter denne lektion tog jeg dog uddannelsessøgningen mere seriøst i mit andet sabbatår og ved at lave en masse research, tage til universiteternes åbent hus-arrangementer og have et åbent sind fandt jeg endelig min drømmeuddannelse: retorik på KU. Så lad være med at tro du bliver klogere på din uddannelse på dit interrail i Europa: dyrk i stedet at der er så mange muligheder for at blive oplyst og vejledt om uddannelsesvalg (åbent hus, studerende for en dag, højskole, ug.dk, Studievalg København)
Man behøver ikke læse en universitetsuddannelse
En gymnasial uddannelse er nøglen til et hav af universitetsuddannelser, men det betyder altså ikke, at man skal vælge sådan en. Det er ikke dårligere at tage en professionsbachelor end en kandidat – hvis du vil være sygeplejerske, så er det jo vejen, og så er det da kun dejligt, at du kan bruge halvandet år mindre på at nå dertil. Hvis du hellere vil være elektriker, selvom du har en htx, så er der heller intet, der skal afholde dig fra det. Glem alt om prestige og løn og tænk kun på, hvad du vil blive lykkelig af at arbejde med. Du kommer til at gøre det i mange år. Her til slut vil jeg lige ridse op, hvilke muligheder der helt konkret er, når man bliver student. Der er stensikkert flere, men her kommer syv gode bud på, hvad du kan gøre, når huen endelig rammer hovedet.
- Du kan (selvfølgelig) læse direkte videre.
- Du kan tage på højskole og afprøve, om det der journalistik egentlig overhovedet er noget for dig.
- Du kan arbejde og lave en opsparing. I sabbatår er almindelige stillinger især supermarkedsansat, pædagogmedhjælper, lærervikar, piccolo/piccoline og servitrice, men man kan jo søge hvor som helst både opfordret og uopfordret.
- Du kan blive au pair og få en helt ny familie, mens du lærer et fremmedsprog.
- Du kan tage på sprogskole for at lære fremmedsprog meget intensivt.
- Du kan tage ud og rejse. Her er mulighederne mange. Du kan f.eks. tage på interrail i Europa, tage på roadtrip i USA, rejse med eksempelvis AdventureDK eller Kilroy, arbejde frivilligt, lave workaway eller rejse verden tynd med couch-surfing.
- Du kan skaffe materiale til din kvote 2-ansøgning. F.eks. bruge Trymedics, hvis du vil være tandlæge, eller blive piccoline på et advokatkontor, hvis du vil læse jura.
Tillykke til alle de nye studenter! Hvis blot I husker at lytte til jeres hjerte, så skal I nok klare den.
