Hjaelp fra mentor
Pernille Petersen
Kommunikationsmedarbejder
Indholdsfortegnelse Uddannelse & Karriere 30. september 2019 Læsetid: 10 min.

Bliv mentor og gør en forskel for børn og unge

Som mentor hos MentorDanmark tjener du penge, mens du udvikler din faglighed, booster dit cv og gør en forskel for børn og unge.

Som mentor hjælper du nemlig børn og unge, som kæmper med faglige udfordringer i et eller flere fag, og du bliver en del af et stærkt mentorteam med mere end 3.000 dygtige mentorer.

Hvad vil det sige at være mentor?

At være mentor handler om at hjælpe og vejlede børn og unge, der kæmper med faglige udfordringer og har brug for en ekstra støtte i forhold til skole og studie. I mødes ugentligt og laver lektier sammen eller arbejder med de områder, hvor din mentee er særligt udfordret.

Som mentor udvikler og styrker du din egen faglighed ved at lære fra dig og undervise andre. Du bliver mere sikker og bevidst om dine egne styrker og kernekompetencer, og samtidig udfordrer du dig selv ved at skulle tænke kreativ leg ind i læringen.

Mød 5 mentorer her og hør om, hvorfor de valgte at blive mentorer, og hvad de elsker ved mentorrollen

Vi har spurgt nogle af vores mentorer, hvad det bedste ved at være mentor er, og flere svarer; at gøre en forskel i børn og unges hverdag. Lotte har blot været mentor i et halvt år og fortæller her, hvordan hun allerede kan mærke, at hun gør en forskel som mentor:

"Det at være mentor giver mig meget mere, end et normalt fritidsjob gør. Man kan nemlig mærke den forskel, man gør hos den enkelte person, og hjælpe dem med at opnå deres drømme. Det er ret specielt."

Også Amanda er rigtig glad for at være mentor. For hende er det også følelsen af at hjælpe børn og unge med deres faglige vanskeligheder, der betyder mest for hende:

"Det allerfedeste ved at være mentor er helt sikkert, at man får lov til at hjælpe nogen med at genfinde skoleglæden og troen på egen kunnen. Jeg har selv kæmpet med et par fag, så jeg ved, hvor frustrerende det kan være, når brikkerne bare ikke vil falde på plads. Derfor betyder det utroligt meget, at jeg kan hjælpe andre med at knække koden i mine yndlingsfag."

Flere af vores mentorer gør en dyd ud af at gøre undervisningen sjov. Det er eksempelvis noget, Caroline, som er helt ny mentor, lægger stor vægt på:

"For mig er det vigtigt, at undervisningen også er sjov for mine mentees, og at de ikke anser vores tid sammen som en sur pligt. Derfor er jeg glad for at holde hoppe-pauser med mine mentees, da det hjælper på koncentrationen, og de får det afbræk, de har brug for – og det, kan jeg mærke, motiverer dem!"

Mentorgerningen er også meget fleksibel, og du har selv indflydelse på, hvornår I mødes. Det er netop det, der tiltaler mange studerende, fordi det giver mere frihed ved siden af studierne. Det er f.eks. noget, der tiltaler Anemone, som har været mentor i 1,5 år:

"Først og fremmest har det været rigtig godt at have ved siden af HF og de supplerende fag, da jeg selv kan skrue op og ned for mine timer alt efter, hvor meget tid jeg har i den periode."

Som mentor er du ikke blot en lektiehjælp, men du bliver faktisk også en rollemodel for din mentee, og mentorrollen giver dig mange gode oplevelser og succeshistorier. Dét kan Anna, som har været mentor i 3 år, skrive under på:

"En af de vildeste udviklinger, jeg har set, var hos en dreng, jeg lærte at læse. Da jeg først mødte familien, havde de længe kæmpet med at knække læse-koden. De kunne bruge flere timer på at få ham til at læse ét ord – han ville bare ikke. Jeg indså hurtigt, at han bare havde brug for at få tingene vist på en ny og sjovere måde. Derfor gik jeg fx ud i haven med ham og læste om ting i urtehaven, for det var noget, der interesserede ham rigtig meget. Derefter gik det bare så stærkt, og inden længe kunne han læse uden problemer! Da vi sluttede forløbet, var familien så taknemmelige, og jeg fik masser af kram og gode ord med på vejen. Det var en utrolig rørende oplevelse, og det er lige præcis derfor, jeg elsker at være mentor!"

Du kan ansøge som mentor allerede i dag!

Hvis du elsker at lære fra dig og gerne vil gøre en forskel i børn og unges hverdag – samtidig med at du booster dit CV og får penge ind på kontoen, bør du søge som mentor allerede i dag!

Du kan ansøge som mentor lige her!

Uddannelse & Karriere

Se alle

Hjemmeundervisning | Alt det du bør vide, inden I starter
Hjemmeundervisning kan være en rigtig god mulighed...
SKAM-skuespiller om uddannelse og eksamen
Gymnasieperioden er for mange unge mennesker en hård periode, der kræv..
5 råd til hvordan du finder den helt rigtige uddannelse
Hvis du synes, det er svært at vælge en uddannelse efter gymnasiet, så..
Bliv klogere på hvilken uddannelse, du skal vælge
D. 5. juli kl. 12:00 er der frist for optagelse på landets videregåend..
Student - Hvad skal man så?
”Hvad vil du være, når du bliver stor?” er nok et af de spørgsmål, vi ..
Sådan håndterer du at få afslag på drømmeuddannelsen
Det kan være et kæmpe nederlag at få afslag på sin drømmeuddannelse...
Sådan bliver kvote 2 din vej til drømmestudiet!
Læs med her, hvor du får råd til at klare dig gennem den krævende kvot..
Ungdomsuddannelse: Få overblik over dine muligheder
Her opridses kort de forskellige muligheder samt forskelle og ligheder..
Uddannelsesvalg - få et overblik over dine muligheder
Nu er det ved at være tid til at søge ind på en videregående uddannels..
Er gymnasiet det rette for dig? Test dig selv her
Her er 5 ting der viser, om gymnasiet er det rette for dig...
Sådan skriver du en god ansøgning
Jeg vil dele mine fire bedste tips og tricks for at guide dig til en s..
Efterskole: Hvad kan du forvente?
Få en bedre ide om, hvad der venter dig på efterskolen gennem mentor M..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.