5 råd til hvordan du finder den helt rigtige uddannelse

Shutterstock 178026500 e1529485617953

Hvis du synes, det er svært at vælge en uddannelse efter gymnasiet, så har du fuldstændigt ret. Der findes hundredvis af uddannelser, og mange af dem kan læses flere steder. Det er med andre ord ikke så sært, hvis du er i tvivl, for der er virkeligt meget at vælge imellem. Her får du 5 råd til, hvordan du finder den helt rigtige uddannelse for dig. 

1. Gå på opdagelse
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en specifik uddannelse er noget for dig, kræver det lidt researcharbejde at finde svaret. Har du god tid, kan du besøge uddannelsen, du har i sigte. Mange uddannelser holder åbent hus mindst en gang om året, og nogle lader dig endda følge de studerende for en kort tidsperiode. Du kan se muligheder for studiepraktik på uddannelsens hjemmeside, og det handler bare om at gribe chancen, hvis den opstår. Du kan også udforske en uddannelse hjemmefra ved at læse tidsskrifter, bøger og artikler om faget. Disse er ofte frit tilgængelige på nettet eller biblioteket. Næsten alle uddannelser har en anseelig mængde læsestof tilknyttet, så det handler for dig om at finde noget, du nyder at læse om. Du behøver ikke at læse lange støvede tekstbøger, det vigtigste er bare, at du bliver eksponeret for noget fagmateriale. Ved at læse som de studerende, finder du hurtigt ud af, om uddannelsens indhold tiltaler dig eller ej. 

2. Vælg ud fra interesse
Dette råd er en vaskeægte kliché, men nok det vigtigste råd, jeg kan give. Det vigtigste, når du skal vælge en uddannelse, er, at du finder noget, du brænder for. Uddannelser tager flere år at gennemføre, så brug nu de år på noget du elsker. Selvom det kan være fristende at gå efter den store lønseddel, præstige eller jobsikkerhed, når du vælger uddannelse, så skal du alligevel passe på. Disse mål tager ikke højde for, om du rent faktisk kan lide uddannelsen, og giver dig ikke meget motivation til hårde perioder på studiet. Forskellige folk stortrives og skaber fantastiske karrierer på alle slags uddannelser, uanset om statistikkerne favoriserer dem eller ej. Hvis du brænder for det, du laver, så skal du nok finde på noget at bruge din uddannelse til. 

3. Valg af uddannelsessted 
Hvis en uddannelse kun har én udbyder, så giver valget af uddannelsessted sig selv. Men for mange uddannelser, specielt de længere videregående, kan du faktisk vælge mellem en bred vifte af uddannelsessteder. Hvad der adskiller de forskellige højere læreanstalter fra hinanden, fortjener sit eget blogindlæg. Det vigtigste lige nu er, at du er opmærksom på, at der er forskelle. 

For at finde det bedste sted for dig, skal du have en ide om svaret på disse 3 spørgsmål: 

1. "Lærer jeg mest ved gruppe eller individuelt arbejde?"
2. "Er praktik eller teori vigtigst for mig?"
3. "Hvordan vil jeg have det med at flytte væk fra familie og venner?"

Nu du er afklaret med disse spørgsmål, kan du begynde at udforske, hvad de forskellige uddannelsessteder tilbyder. Hvis du har mulighed for det, kan det også betale sig at besøge de forskellige steder til åbent hus eller lignende. 

4. Vær ikke bange for at vælge forkert
Med mange valgmuligheder kommer også muligheden for at vælge noget forkert. Det er en frygt, som rigtigt mange, her i blandt universitetsstuderende, kæmper med i løbet af deres uddannelse. Det handler oftest om frygten for at indskrænke sine muligheder, spilde sin tid eller at blive overvældet af sværhedsgraden på studiet. Uanset hvad roden til bekymringerne måtte være, så skal du vide, at det ikke er en katastrofe at vælge forkert. Det skete for mig, da jeg blev presset helt i bund på min tidligere uddannelse omkring andet semester. Løsningen for mig var at skifte til min nuværende uddannelse, matematik ingeniørvidenskab på DTU, som jeg ikke har fortrudt siden. Skiftet var ukompliceret, jeg fik mere luft i mit skema, og det hele endte godt. Du laver altså med andre ord ikke uoprettelig skade, hvis ikke dit uddannelsesvalg sidder lige i skabet første gang. Du risikerer kun at blive klogere på dig selv og dine interesser. Dog skal man huske, at det ikke længere er muligt at tage to uddannelse på samme niveau - du kan altså ikke færdiggøre en bachelorgrad, og derefter tage en anden bachelorgrad. 

5. Hvis du stadig er i tvivl
Ansøgningsfristen nærmer sig, og du har stadig ikke fundet den rigtige uddannelse. Hvad gør du? Svaret er, at du altid har et stærkt kort på hånden, som hedder et sabbatår. Hvis drømmeuddannelsen leger skjul med dig, kan det være en kæmpe fordel simpelthen at holde et skolefrit år. Du kan bruge dette år på at finde din drømmeuddannelse, tjene lidt penge eller rejse, og få skoletrætheden ud af systemet (uanset grad). Det tog mig 1 sabbatår at finde frem til, at jeg i virkeligheden brændte for matematik. Jeg kom simpelhent til at savne faget, da det ikke længere var en del af min hverdag, hvilket kom meget bag på mig. Et sabbatår kan altså med andre ord være godt givet ud, hvis du ikke er helt afklaret med dit valg endnu. 

At finde en uddannelse efter gymnasiet er altså en aktiv sport, og jeg håber, du føler dig godt klædt på med disse 5 råd. Husk altid, at tvivlen er helt naturlig, når man skal træffe så stort et valg, og at den bedst kureres med nysgerrighed og gåpåmod. 

Held og lykke med uddannelsesvalget - eller sabbatåret!

Daniel Jensen

Daniel, mentor
Daniel er ved at uddanne sig til matematik ingeniør på DTU. Et af hans mål som mentor er at gøre matematik mindre intimiderende, så eleverne genfinder lysten til problemløsning og læring.

Kom i gang her

3 gode grunde til at vælge MentorDanmark

98,6 % vil anbefale MentorDanmark til andre
Langt de fleste giver MentorDanmark 4 eller 5 stjerner
Over 20.000 familier har allerede valgt MentorDanmarks eksamens- og lektiehjælp

Skal vi også hjælpe dig?


Vi kontakter dig inden for 24 timer - helt uforpligtende

Bemærk: Vi gemmer kun dine oplysninger, såfremt du oprettes som kunde.

Nordens største
udbyder af lektiehjælp

Vi er nordens foretrukne lektiehjælpsvirksomhed og med god grund. Vores mentorer brænder for at skabe lyst til læring og har de seneste år gjort en forskel for mere end 25.000 familier. Vi er landsdækkende og har helt sikkert også en mentor til jeres barn.

Map

Åbningstider:

Mandag-torsdag

8:00-21:00

Fredag

8:00-16:00

Lørdag

11:00-16:00

Søndag

11:00-20:00

MentorDanmark støtter