
Skræddersyet hjælp til kommuner
Vi hjælper jer til at hjælpe jeres unge
Udover at tilbyde en-til-en lektiehjælp tilbyder vi også skræddersyede forløb til kommuner. Vi oplever en stigende interesse fra kommuner, der ønsker hjælp til at løse opgaver, som der ikke er ressourcer til på skolerne. Vi kan bl.a. hjælpe med lektiecaféer, sikre unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og støtte skolevægrende unge. Undervisningen i alle forløb bliver foretaget af vores dygtige mentorer. Vi har mentorer, der har erfaring med børn med vanskeligheder som ADHD og ordblindhed, og mentorer med erfaring i at undervise to-sprogede.

Det her kan vi hjælpe med
Eksempler på forløb
Hos MentorDanmark har vi allerede hjulpet 19 kommuner landet over. Vi har blandt andet hjulpet med:
- Lektiecaféer
- Mentorforløb til anbragte børn i plejefamilier
- Intensiv faglig støtte til udsatte unge
- Mentorforløb som alternativ til FVU
- Faglig støtte og hjælp til elever på nedsat tid grundet sindslidelse

Vi hjælper børnene tilbage i skolen
Få tværfaglig støtte til skolefraværende børn
I samarbejde med privathospitalet Hejmdal tilbyder vi et skræddersyet forløb til forældre med skolefraværende børn. Forløbet består bl.a. af en screeningssamtale foretaget af psykologer fra Hejmdal efterfulgt af et målrettet forløb med mentorer fra MentorDanmark.
Der kan være mange grunde til skolefravær. Alle skolefraværende børn står over for forskelligartede faglige og psykiske udfordringer. Derfor er det også nødvendigt med en individuel og nøje tilrettelagt screening og behandling.
Det bliver sværere at vende tilbage til skolen, jo længere tid man er væk.
Formålet med dette forløb er at afdække den enkelte elevs udfordringer for derefter at afhjælpe dem, så skoleglæden kommer tilbage. Lige meget om udfordringerne primært er af faglig eller psykisk karakter. Læs mere om projektet her.
Hjælp til sårbare unge
- via gaming og lektiehjælpMentorDanmark har sammen med Sincera og Hvidovre kommune hjulpet unge igennem projektet eHOOD. Projektet kombinerer gaming med lektiehjælp og fysisk aktivitet. Målet er at give sårbare unge sunde fællesskaber, hvor de lærer at samarbejde og kommunikere, så de på den måde kan tackle hverdagens udfordringer bedre. MentorDanmarks mentorer har givet lektiehjælp, så de unge ikke bare er blevet bedre gamere, men også har fået lettere ved fx dansk og matematik.
Vi sikrer den gode overgang
Kom godt videre fra grundskolenGodt Videre er målrettet unge i udskolingen, der har behov for støtte til at få afsluttet skolen, få afdækket motivation og hjælpes i gang med en ungdomsuddannelse.
Som udgangspunkt varer forløbet 12 måneder fordelt på 48 uger á 2 timer. Forløbet strækker sig over det sidste halve år i grundskolen og det første halve år på en erhvervsskole eller gymnasium. På den måde sikrer vi, at den enkelte elev ikke falder fra uddannelsen, men bliver støttet til at komme ordentligt i gang.
Vi har fokus på høj faglighed og motivation af den enkelte elev.
Der arbejdes med særlige temaer igennem forløbet for at styrke eleven mest muligt i sit uddannelsesforløb.

Motiverende lektiecaféer
Gruppeundervisning med plads til den enkelte
Vi tilbyder lektiecaféer med fokus på på faglighed, fællesskab og lyst til læring. Lektiecaféer er et solidt supplement til unge, der har brug for faglig og social opbakning. I lektiecaféerne kan mentorerne arbejde med forskellige læringsstile og gøre viden håndgribelig. Mentorerne, der underviser, er som alle mentorer screenet for deres faglige og pædagogiske evner.
Vi oplever, at en fokuseret indsats leveret af en erfaren og faglig stærk mentor kan skabe skoleglæde og lyst til læring. Vi har allerede samarbejdet med steder som Frederiksberg Gymnsaium, Europaskolen i København, Skovvejens Skole i Ballerup samt Rosenhaven Kulturforening.