Bliv lektiehjælper - og styrk dit CV!
Som mentor gør du en stor forskel for børn og unge
Som mentor hos MentorDanmark tjener du penge, udvikler din faglighed og booster dit CV. Alt imens du styrker et barns faglige selvtillid og selvværd. Du får hos os et meningsfuldt studiejob, hvor du er med til at gøre en stor forskel for mange børn og unges skolegang.
Det får du ud af at være mentor
Går du rundt med en mentor i maven?
Så prøv vores quiz for at finde ud af, hvilken mentor du er!
Test dig selv{{ questionIndex + 1 }}. {{ question.title }}
Yay! Du er den faglige mentor
Som den faglige mentor vægter du lektier og opgaver højt. Du er skarp på, hvordan man får det bedste ud af undervisningen, så du kan skabe de optimale læringsrammer.
Vi er simpelthen så glade for, at du er den faglige mentor. Hos MentorDanmark har vi nemlig brug for forskellige mentorer.
Jubi! Du er den nærværende mentor
Som den nærværende mentor er du en god støtte for din mentee, når et fag er svært. Du tager det personlige med ind i mentortimerne, hvilket gør din undervisning til noget helt særligt.
Vi er simpelthen så glade for, at du er den nærværende mentor. Hos MentorDanmark har vi nemlig brug for forskellige mentorer.
Wuhu! Du er den humoristiske mentor
Som den humoristiske mentor sørger du for, at undervisningen aldrig bliver kedelig. Du løfter mentortimerne til nye højder med dine sjove lege og dit gode humør.
Vi er simpelthen så glade for, at du er den humoristiske mentor. Hos MentorDanmark har vi nemlig brug for forskellige mentorer.
Sådan! Du er den strukturerede mentor
Som den strukturerede mentor er din mentee aldrig i tvivl om, hvad der skal ske i jeres forløb. Med dit gode overblik er du med til at gøre et svært fag langt nemmere.
Vi er simpelthen så glade for, at du er den strukturerede mentor. Hos MentorDanmark har vi nemlig brug for forskellige mentorer.
Tillykke! Du er den energiske mentor
Som den energiske mentor er du med til at gøre mentortimerne til aktive timer med dit fantastiske humør og gåpåmod. Du har nemlig altid en god idé i ærmet, hvis der er brug for det.
Vi er simpelthen så glade for, at du er den energiske mentor. Hos MentorDanmark har vi nemlig brug for forskellige mentorer.
Kvalifikationer
Hvad kræver det at blive mentor?
- Du har minimum fået 10 i de fag, du gerne vil undervise i eller har anden relevant erfaring
- Du er fyldt 17 år og påbegyndt en ungdomsuddannelse
- Du er pædagogisk anlagt og motiveret for at lære fra dig
- Du kan aflevere ren straffe- og børneattest
- Du har mod på og lyst til at undervise. Undervisningserfaring er ikke et krav, så længe det andet er opfyldt
Sådan bliver du mentor
Du starter med at udfylde vores ansøgningsskema, som indebærer informationer om dig. Derudover tager du også stilling til, hvilke fag du gerne vil undervise i, samt uploader dokumentation for dine karakterer i fagene.
Vi lærer dig bedre at kende ved at stille forskellige spørgsmål, og opstiller nogle scenarier for dig. Vi bruger også tid på din forberedte case, hvor fokus er på din faglige og pædagogiske tilgang og refleksion om casen.
Hvis du får tilbudt jobbet som mentor, bliver du klædt godt på til jobbet gennem vores MentorUddannelse. Derefter er vores fagvejlederteam klar til at sætte dig godt ind i dit første forløb.
Bliv en del af fællesskabet
-Vi glæder os til at høre fra dig!
Skal du være med til at give børn og unge troen på dem selv tilbage? Vi er altid på udkig efter dygtige og passionerede mentorer, så ansøg allerede i dag! Mentorjobbet kan sagtens være dit første job, vi kræver ikke, at du har tre års erfaring eller et propfyldt CV. Jobbet som mentor kan derimod være med til at opbygge et godt og relevant CV til fremtiden.
Har du spørgsmål?
Vi sidder klar ved telefonen, så vi kan svare på dine spørgsmål. Er du blot mere nysgerrig på jobbet som mentor, fortæller vi dig gerne meget mere. Du kan ringe på telefon 61 61 77 77 og trykke 3, så kommer du direkte i gennem til os. Vil du hellere sende os en mail, kan du gøre det til koordinator@mentordanmark.dk.
Trine Skov Madsen
Koordinator
Carina madsen
Fagvejleder