MentorDanmark tager afstand fra snyd

Vores retningslinjer er klare hos MentorDanmark: Vi accepterer ikke snyd under SRP-perioden eller andre tidspunkter. Derfor informerer vi mentorer og elever om vores retningslinjer og understreger, at vi ikke skriver et eneste anslag i opgaven.

Hvad MÅ en mentor ved vores SRP-vejledning?

• Vejlede, samtale og rådgive i processen
• Stille spørgsmål til elevens valg
• Reflektere sammen med eleven om indhold
• Forklare teori, anbefale relevant litteratur og lign.
• Forklare opgavens taksonomi, afsnitsinddeling, stave- og kommaregler
  

Mentors rolle og opgave er at være en støtte i en svær skriveproces. Motivation og selvtillid er nøgleordene – dét er afgørende for en god skriveproces. Vi har skrevet et længere afsnit om generel snyd i gymnasiet. Det finder du herunder.

Snyd i gymnasiet

Snyd taler man ofte om i forbindelse med sport, prøver og eksaminer. I skoleregi er du sikkert stødt på den klassiske kliché: En doven elev har afleveret en dansk stil, som han har fået en anden til at skrive eller har snuppet direkte fra studieportalen.dk. Der er dog også andre måder at snyde på, og nu og da kan det være vanskeligt at formulere nøjagtigt, hvor grænsen går. Man kan bevæge sig mod grænselandet af snyd i sin søgen efter hjælp og inspiration, og sommetider krydser man grænsen uden at være helt klar over det. Snyd er desværre ikke kun en skrækhistorie, din lærer fortæller dig. Snyd forekommer tit og ofte, og her kan du læse nærmere om, hvordan du holder dig på den sikre side.

Hvorfor snyde?

Hvis ikke du selv har prøvet at snyde, har du måske haft en klassekammerat, der i frustration eller afmagt har begivet sig ud på den farefulde vej. Du har muligvis erfaret, at man nødigt taler om snyd. Der er næppe nogen gymnasieelev, der råber ud i klassen, at han har snydt og hugget den møgkedelige, tyske stil fra internettet, også selvom læreren ikke er til stede. Det er med andre ord ikke kun af fare for at blive opdaget, at man ikke taler så meget om snyd. Snyd er et tabu, og derfor har de færreste lyst til at tale om emnet. Får du lyst eller trang til at snyde, bør du overveje, hvor lysten kommer fra. Er det, fordi du ikke har tid til at skrive din egen opgave? Gider du bare ikke, eller finder du det meningsløst at skrive den danske stil fra bunden, fordi den sikkert ikke bliver læst alligevel? At finde sin motivation i hvert enkelt fag og forbedre sine studievaner er altafgørende, men er din indstilling præget af ligegyldighed, kan det være en god idé at tage en snak med din lærer og spørge vedkommende, hvad formålet med den opgave, du skal skrive, er og efterspørge nogle idéer eller emneforslag, du kan tage afsæt i. En sådan snak må man gerne lægge op til dagen før aflevering; hellere få hjælp og aflevere lidt for sent i stedet for at snyde og aflevere en andens opgave til tiden.

Hvad er snyd?

Snyd kan befinde sig i en gråzone og for at undgå at lande der, er det godt at være bevidst om, hvor grænsen går. Plagiat er en fin betegnelse for snyd, og Gyldendals Lille Leksikon definerer ’plagiat’ således: “At plagiere er at efterligne et litterært eller kunstnerisk værk under foregivelse af, at det er selvstændigt arbejde.” (Gyldendal, 2006: 759). Den Danske Ordbog supplerer: ”Ordet er fra fransk, fra latin plagiarius, afledt af plagium “menneskerov”, jævnfør græsk plagion “forbryderisk handling” (Den Danske Ordbog). Disse kringlede ord kan også formuleres mere jordnært: At snyde er at hugge, efterabe, kopiere etc. andres arbejde, og det er strengt forbudt! Andre mennesker vil ikke tage dig alvorligt, hvis du snyder. Husk: Når du afleverer et produkt, du ikke selv har udfærdiget, er du blank som hvidt papir: “You are nobody!” Det kan være svært at afgøre, hvornår man efterligner andres arbejde. I mange opgaver søger man litteratur og viden om sit emne på internettet og noterer det, man skal bruge – og er det ikke også at hugge andres arbejde? Af netop denne årsag vil dine lærere igen og igen banke ind i knolden på dig, at du altid skal være flittig med dine henvisninger! Med henvisninger bliver det tydeligt, hvad du selv har skrevet, og hvad du har fundet i dine kilder. Har du ikke noteret henvisninger i et afsnit, forventer læreren, at formuleringerne er dine egne. Og er det ikke tilfældet, snyder du. Med andre ord: Så længe du ikke påstår, du selv har fundet på de pointer, du har fundet i dine kilder, er du sikker på ikke at blive klandret for at snyde. Det er helt umuligt at skrive sin SRP uden at finde informationer på internettet eller i bøger, og det er ofte nødvendigt at inddrage citater i sine stile – og du kan uden tøven anvende alle de kilder, du vil, når du husker at kreditere de oprindelige forfattere.

Snydebarometeret

Snyd kan opstå i mange situationer. Forsøg altid at opholde dig i
dydighedslandet. Gråzonelandet er mere tricky. Her kan det diskuteres,
hvor ærlig din præstation reelt er, og du kan for alvor blive straffet
på karakteren. Bevæger du dig ind på snydestien, er der ingen diskussion
– her snyder du.

Med snydebarometeret kan du få en fornemmelse af grænserne for snyd, så du kan være helt sikker på, du ikke havner i en situation, der kan spænde ben for din hue.

Dydighedslandet. Her har du:

• Noteret tilstrækkeligt med henvisninger
• Diskuteret opgaven med andre
• Fået hjælp til at forstå stoffet på andre måder, eksempelvis via Youtube-videoer eller lignende
• Fået hjælp til at forstå stoffet i din opgave fra venner, familie eller privatunderviser
• Bedt om vejledning hos din lærer og således fået hjælp til, hvad du kan skrive i din opgave
• Læst kravene til gymnasieopgaver på Uddannelsesministeriets hjemmeside og skrevet opgaven ud fra disse

Gråzonelandet. Her har du:

• Noteret ingen eller få/ringe henvisninger
• Fået inspiration fra opgaver fra Studieportalen eller lignende portaler
• Hugget en klassekammerats pointer
• Noteret, hvad andre har sagt, og brugt deres pointer i din opgave
• Skrevet en opgave sammen med en klassekammerat
• Omformuleret en sætning fra en bog, en internetside eller en andens opgave
• Fået så meget hjælp til indholdet og sproget i opgaven, at opgaven ikke er formuleret med dine egne ord

Snydens sti. Her har du:

• Blandet tekststykker fra internettet med dine egne, fordi du har brugt copy/paste
• Afleveret noter fra timen som en opgave
• Genbrugt en opgave eller dele af opgaver, der allerede er rettet og vurderet af en lærer
• Inddraget pointer eller resultater fra en internetkilde eller bog uden at henvise
• Omformuleret et langt afsnit fra en bog, en internetside eller en andens opgave
• Fået en anden til at skrive din opgave
• Afleveret en andens opgave, du har fundet på Studieportalen eller lignende portaler

Naturligvis er hovedreglen den, at du bør opholde dig i dydighedslandet. Gråzonelandet er der, hvor du formentlig kan slippe af sted med mindre afvigelser, men overvej din indstilling en ekstra gang. Hvor fedt er det at aflevere et produkt, du ved ikke er udarbejdet af dig, men af en anden?

Her er fem råd til, hvordan du holder dine afleveringer i dydighedslandet:

Råd 1 – Inspiration på et overordnet niveau

Det er godt at finde inspiration til sine opgaver, men lad inspirationen forblive på overordnet niveau. Tal om opgaven med en klassekammerat eller din lærer, og få indspark dér. Er der tale om en stor opgave, kig da kun på afsnit som indledning og litteraturliste. Når du har fået indblik i en aflevering magen til den, du selv skal skrive, er det uhyre svært at distancere sig fra det, man har læst, og din opgave bliver derfor en ’semi-version’ af den, du har ladet dig inspirere af.

Råd 2 – Undgå helt copy/paste

Det kan være særdeles fristende at kopiere et afsnit fra en fancy hjemmeside, hvor det hele står formuleret superskarpt, men det kan let komme til at bide dig røven, så undgå det! Måske du tænker, du kan læse tekststykket og derefter formulere det med dine egne ord, men det er meget vanskeligt for vores hjerner at undgå at skrive lig oplægget, hvis vi samtidigt læser det.

Råd 3 – Stikordstilgang

Skriv stikord, når du læser i pensum eller på internettet, og formulér med udgangspunkt i stikordene din egen tekst med dine ord. Du undgår derved at skrive halvt af, som man ellers kan være tilbøjelig til.

Råd 4 – Organisér dine henvisninger

Hver gang du har læst et afsnit i en bog eller fundet en hjemmeside, du vil bruge i din opgave, skriv da henvisningen ned med det samme. Det kan være en rigtig god idé at påbegynde litteraturlisten fra skriveprocessens begyndelse, fordi du løbende kan tilføje kilder på listen og ikke glemmer, hvor du fandt de gode guldkorn.

Råd 5 – Spørg din lærer, hvis du er i tvivl

Sommetider kan det være kompliceret at notere litteraturhenvisninger, især hvis du inddrager alternativt materiale i din opgave. Spørg hellere din lærer én gang for meget end én gang for lidt. Han vil helt sikkert hjælpe dig med alle former for henvisninger.

Konsekvenser ved snyd

Snyd bliver taget meget alvorligt i gymnasiet. Snyder du i en almindelig aflevering i løbet af året, vil din lærer formentlig tage en seriøs snak med dig, og du skal aflevere en ny opgave. Hvis snyderiet er omfattende, eller det forekommer gentagende gange, bliver rektor involveret, og du vil som et minimum modtage en skriftlig advarsel. I nogle tilfælde indebærer denne advarsel, at du skal til eksamen i samtlige fag og i yderste konsekvens får frataget din SU. Det er – desværre – muligt at snyde til de skriftlige eksaminer ved hjælp af portaler og sociale medier. Nogle elever kommunikerer med en person, der eksempelvis regner matematikopgaver for gymnasieelever med eller uden betaling, og denne form for snyd er meget grov og har alvorlige konsekvenser, når det opdages. Du er ikke kun sikker på at dumpe din eksamen og skulle vente længe på at få en chance til: En så grov overtrædelse kan være direkte årsag til, at du bliver smidt ud af gymnasiet og ikke får din hue. Du behøver ikke at snyde til eksamen, få eksamenshjælp fra MentorDanmark.

What not to do

• Springe over, hvor gærdet er lavest
• Bruge copy/paste, når du skriver afleveringer eller store opgaver
• Glemme henvisninger, når du afleverer opgaver
• Hugge din studiekammeraters resultater, pointer eller andre geniale påfund

Opsummering

I langt de fleste tilfælde ved man det, hvis man snyder, men der er også nogle tilfælde, der placerer sig i en gråzone, og som man bør være opmærksom på. Du er godt kørende, hvis du husker at notere henvisninger, holder dig til kun at diskutere opgaver med andre og ikke skrive opgaverne sammen med dem. Og så skal du naturligvis sørge for, at alt, du afleverer – om det er til en eksamen eller i løbet af året – er et produkt, du selv har udarbejdet.