Få en mentor til lektiehjælp, der passer til dit barn
Det rette match gør en forskel. Derfor finder vi en mentor, der matcher elevens niveau, behov og måde at lære på.
Kontakt os på telefon 44 777 333
En mentor gør forskellen
Få en mentor, der styrker både faglighed og selvtillid
En dygtig mentor kan gøre forskellen, når skolen føles svær. Hos MentorDanmark matcher vi dit barn med en mentor, der passer til både niveau, behov og personlighed. I et personligt 1-til-1-forløb arbejder mentor og elev med det, der er svært. Samtidig styrkes både fagligheden, selvtilliden og troen på egne evner.
Faglig udvikling
Med en mentor får dit barn hjælp til at forstå det, der driller i skolen. Sammen skaber de overblik over stoffet og bygger et stærkere fagligt fundament.
Større tro på egne evner
Når tingene begynder at give mening, vokser selvtilliden. Dit barn oplever, at det bliver lettere at deltage i undervisningen og bidrage i timerne.
Fremgang, der kan mærkes
Små fremskridt undervejs gør en stor forskel. Med støtte fra en mentor oplever dit barn, at indsatsen giver resultater både i skolen og i hverdagen.
Tryg proces
Sådan foregår et mentorforløb
Se, hvordan et mentorforløb hos MentorDanmark typisk forløber. Vi starter med at afklare behov og finder derefter den mentor, der passer bedst til fag, niveau og personlighed. Undervejs følger vi løbende op, så undervisningen giver mest muligt udbytte.
01
Oprettelse og behovsafklaring
Samtale med en fagvejleder om skolegang, udfordringer, interesser og behov.
02
Det gode match
Den rette mentor håndplukkes hurtigst muligt. Alle mentorer er topstuderende, der er fagligt og pædagogisk screenet.
03
Opstartsmøde med mentor
Efter match, får I en forløbsbeskrivelse. I bliver kontaktet med henblik på en aftale for jeres første møde.
04
1-1 hjælp med mentor
Målrettet undervisning - fysisk eller online - med udgangspunkt i dit barns behov og præferencer.
05
Følg med undervejs
På Mentorportalen kan I følge med, hvor vi løbende rapporterer og optimerer forløbet.
Tilpasset den enkelte
Få en mentor uanset niveau
Lektiehjælp med mentor tilpasses altid klassetrin, niveau og mål, uanset om det gælder lektier i hverdagen, større projekter eller eksamen.
Mentor i grundskolen
En mentor i grundskolen hjælper dit barn med at få styr på lektier, faglige huller og svære emner. Sammen skaber de struktur og succesoplevelser.
Mentor i gymnasiet
Med en mentor får eleven en fast sparringspartner til både faglig fordybelse og studieteknik. Mentor hjælper med at overskue lektier, afleveringer og eksamenslæsning.
Dokumenteret kvalitet
Mentorforløb med kvalitetssikrede materialer
Når dit barn får en mentor, får I også adgang til et bredt udvalg af opgaver, tekster og træningsuniverser. Mentor udvælger de materialer, der matcher dit barns niveau, så undervisningen bliver målrettet og giver flere faglige succeser.






Ekspertudviklet
Mentorforløb med stærkt pædagogisk fundament
Bag vores mentorforløb ligger et gennemarbejdet pædagogisk grundlag udviklet sammen med specialister i læring, motivation og ADHD. Det betyder, at mentors undervisning tager udgangspunkt i, hvordan dit barn lærer bedst - ikke kun hvad der skal læres.
Skræddersyet efter læringsstil
Ved opstarten taler vi om dit barns styrker, udfordringer og læringsstil. Mentor bruger den viden til at planlægge forløbet, så forklaringer, øvelser og pauser bedst muligt passer til netop dit barn.
Faglig viden fra eksperter
Mentorerne trækker på metoder udviklet af vores eksperter. De får løbende opdateret materiale og sparring, så ny viden om læring, motivation og særlige behov hurtigt bliver omsat til praksis i timerne.
Mentorer, der uddannes løbende
Når man bliver mentor hos os, stopper læringen ikke. Mentorerne deltager kurser i MentorAkademiet, hvor der arbejdes med fx motivation, struktur, ordblindhed og andre særlige behov.
den rette mentor
Vores mentorer er rollemodeller
Bag hver mentor står en ung, fagligt stærk person, som selv har fået 10 og 12 i sit undervisningsfag. Før de kan undervise, bliver de udvalgt på både faglighed og personlighed og får pædagogisk træning, så dit barn møder en nærværende rollemodel, der kan skabe ro og forklare tingene enkelt.
Mentorer i hele landet
Få en mentor, uanset hvor i landet du bor
Uanset hvor i landet I bor, finder vi en mentor, der passer til jeres behov. Vi matcher jer med en kvalificeret og engageret mentor enten i jeres lokalområde eller online.
Nogle af vores mest efterspurgte byer er København, Odense, Aarhus og Aalborg.
Var der noget, du ikke fik svar på?
De mest almindelige spørgsmål om at få en mentor
Her har vi samlet svar på de spørgsmål, vi oftest får om lektiehjælp, pris og mentorer. Læs mere og find de svar, der er vigtige for jer.
Hvad er en mentor?
En mentor hos MentorDanmark er både faglig underviser, personlig sparringspartner og positiv rollemodel for dit barn.
Vores mentorer er unge, fagligt stærke studerende, der selv har klaret sig godt i skolen og brænder for at hjælpe andre. En mentor planlægger 1-1-undervisning, forklarer det svære stof i øjenhøjde og støtter dit barn i at få bedre studievaner. Samtidig er mentoren en tryg voksen tæt på elevens egen alder, som kan dele erfaringer og skabe mere mod på skoledagen.
Hvad kan en mentor hjælpe med ud over lektier?
En mentor hjælper ikke kun med lektier, men også med struktur, motivation og gode skolevaner.
I timerne arbejder mentor og elev selvfølgelig med lektier, afleveringer og prøveforberedelse, men mentor hjælper også med at planlægge ugen, lave læseplaner og bryde større opgaver ned i mindre dele. En mentor kan støtte dit barn i at håndtere nervøsitet, skabe overblik og finde strategier til at følge med i undervisningen. Målet er, at eleven står stærkere både fagligt og mentalt.
Hvem kan få en mentor?
Alle børn og unge i grundskolen og gymnasiet kan få en mentor, hvis der er brug for ekstra støtte i skolen.
En mentor kan være relevant, hvis dit barn har svært ved et fag, er kommet bagud, mangler struktur eller har mistet troen på egne evner. Vi tilbyder mentorforløb til elever i 0.–9. klasse og på gymnasiet – uanset om udfordringen er enkeltfag, læsevanskeligheder, store afleveringer eller eksamen. Når du taler med vores fagvejleder, vurderer vi sammen, hvilken type mentor og hvilket forløb der passer bedst til jeres situation.
Hvordan foregår et mentorforløb?
Et mentorforløb starter med en behovssamtale og fortsætter som faste 1-1-møder med den samme mentor.
Først taler du med en fagvejleder om barnets faglige niveau, trivsel og mål, så vi ved, hvilken mentor vi skal lede efter. Derefter matcher vi jer med en mentor, som passer til fag, niveau og personlighed, og I aftaler faste tidspunkter for mentorundervisningen. Undervejs kan I følge med i mentorens opdateringer og justere forløbet i dialog med både mentor og fagvejleder.
Hvor ofte mødes man typisk med sin mentor?
De fleste mødes med deres mentor én til to gange om ugen, men forløbet tilpasses jeres behov.
Hvor ofte mentoren kommer, afhænger af barnets udfordringer, målsætninger og jeres hverdag. Mange familier vælger én fast mentor-session om ugen, mens andre i en periode har brug for to møder – fx op til eksamen. Fagvejleder og mentor hjælper med at finde den rytme, der giver mest ro, kontinuitet og udbytte for eleven.
Foregår mentorundervisning hjemme eller online?
Mentorundervisning kan foregå både hjemme hos jer og online.
I mange områder kan mentoren komme hjem til jer, så undervisningen foregår i elevens vante omgivelser. Har I brug for større fleksibilitet, kan I vælge online mentorforløb, hvor elev og mentor mødes på vores digitale platform - Lessonspace.
Online undervisning giver fleksibiliteten til at modtage undervisning uanset geografisk placering, hvilket er særligt fordelagtigt for familier med en travl hverdag eller elever, der bor i områder med færre mentorer tilgængelige. Uanset hvilken form for undervisning I vælger, sikrer vi, at kvaliteten er i top, og at undervisningen er tilpasset elevens behov og læringsstil, så de kan få det maksimale ud af hver lektion.
Hvordan udvælger I mentorerne?
Mentorerne udvælges på både faglighed, personlighed og pædagogiske evner, før de får deres første mentorforløb.
For at blive mentor hos MentorDanmark skal man have høje karakterer - 10 eller 12 - i sine undervisningsfag og være motiveret for at arbejde med børn og unge. Alle kommende mentorer gennemgår en grundig ansøgnings- og samtaleproces, hvor vi ser på faglighed, formidlingsevne og menneskelige kompetencer. Derudover får mentorerne pædagogisk træning og adgang til vores MentorAkademi, så de er klædt godt på til at varetage et mentorforløb.
Hvad hvis kemien med mentoren ikke er den rigtige?
Hvis kemien ikke fungerer, finder vi en ny mentor. Et godt match er afgørende for et godt mentorforløb.
Selvom vi bruger tid på at matche elev og mentor, kan det ske, at det ikke føles helt rigtigt for jer eller for barnet. I så fald tager I kontakt til os, fortæller hvad der ikke fungerer, og så hjælper vi med at finde en anden mentor. Vi ved, at relationen er central i et mentorforløb, og vi gør os umage for, at dit barn møder en mentor, det føler sig tryg ved og kan spejle sig i.