Ortogonale linjer: Sådan finder du vinkelrette linjer
Ortogonale linjer er to linjer, der står vinkelret på hinanden - altså er vinklen mellem dem 90°. I denne artikel ser vi nærmere på den analytiske geometri, og du lærer at vælge den rigtige metode til at tjekke, om to linjer er ortogonale samt forstå beviset bag en af de formler, der anvendes. I bunden finder du opgaver med facit om ortogonale linjer, så du kan øve dig og blive helt skarp på at identificere ortogonale linjer.

Hvad er ortogonale linjer?
To linjer kan betegnes ortogonale, hvis de skærer hinanden i en ret vinkel på 90°. "Ortogonal" betyder sådan set bare "vinkelret", når vi arbejder med linjer i planen. Når to linjer f.eks. \(l\) og \(m\) er ortogonale, skriver vi \(l\perp m\), som læses "\(l\) er ortogonal på \(m\)". Ortogonale linjer danner alle rette vinkler som f.eks. hjørnet på et papir, vindue eller bord.
I matematikken forestiller vi os en linje som noget, der fortsætter uendeligt i begge retninger. En vektor har derimod både en bestemt retning og en længde. En vektor kan f.eks. have koordinaterne \((3,4)\). Når vi siger, at to vektorer er ortogonale, betyder det, at de står vinkelret på hinanden og danner en vinkel på 90°. Det samme gælder for to linjer. Her bruger vi ofte linjernes retningsvektorer til at undersøge, om de står vinkelret på hinanden. En retningsvektor er en vektor, der ligger langs en linje og viser, hvilken retning linjen har. I praksis betyder ortogonal altså det samme for både linjer og vektorer: Deres retninger danner en vinkel på 90°.

Hvornår er to linjer ortogonale? Vælg din metode
Der findes tre forskellige metoder, du kan bruges til at undersøge, om to linjer er ortogonale. Hvilken metode, du skal anvende, afhænger af, hvad linjen er givet ved. Du kan se de tre metoder opsummeret i tabellen her:
| Linjen er givet ved | Metode | Betingelse |
|---|---|---|
| \(y=ax+b\) | Hældningskoefficienter | \(a_1 \cdot a_2=-1\) |
| Retningsvektorer | Skalarprodukt | \(a \cdot b=0\) |
| \(ax+by+c=0\) | Normalvektorer | \(a_1a_2+b_1b_2=0\) |
Alle tre metoder giver samme svar.
Metode 1: Brug hældningskoefficienterne (formlen for ortogonale linjer)
Hældningskoefficienten betegnes \(a\) og angiver, hvor meget y vokser, når x stiger med 1. Der gælder, at hvis produktet af to linjers hældningskoefficienter er lig -1, er linjerne ortogonale. Dette skriver vi som:
\[a_1\cdot a_2=-1\]
Hvor \(a_1\) og \(a_2\) er hver af de to linjers hældningskoefficienter. Udtrykket kan også omformes til:
\[a_2=\frac{-1}{a_1}\]
Det omformede udtryk ovenfor er fundet ved at dividere med \(a_1\) på begge sider. Du kan bruge det omformede udtryk til at finde ud af, hvad hældningen for en ukendt linje skal være, for at den er ortogonal med en linje, hvor du kender hældningen.
Vi tager nu et par eksempler. Vi har to linjer med hældningskoefficienterne \(a_1=2\) og \(a_2=-0,5\), hvor vi ønsker at finde ud af, om de er ortogonale. Hældningskoefficienterne indsættes derfor i formlen:
\[2\cdot -0,5=-1\]
Resultatet er -1, og det betyder, at linjerne er ortogonale. Vi prøver nu med \(a_1=3\) og \(a_2=-1\).
\[3\cdot -1=-3\]
Produktet af de to hældningskoefficienter giver -3, og derfor er linjerne ikke ortogonale, da \(-3\not=-1\). Vi ser nu på et sidste eksempel, hvor vi får angivet to ligninger \(y=3x-2\) og \(y=-\frac{1}{3}x+4\). Her er \(a_1=3\) og \(a_2=-\frac{1}3\).
\[3\cdot (-\frac{1}3)=-1\]
Efter at have tjekket med formlen kan vi konkludere, at de to linjer er ortogonale. Formlen virker ikke, hvis en af linjerne ikke har en hældningskoefficient - det kan du læse mere om i afsnittet om undtagelser.
Metode 2: Brug vektorer og skalarproduktet
Den næste metode, du kan bruge til at afgøre, om to vektorer eller linjer er ortogonale, er at beregne deres skalarprodukt. Et skalarprodukt eller prikprodukt, som det også kaldes, er en matematisk operation, som ganger to vektorer og får et tal som resultat. Hvis du arbejder med linjer, skal du bruge retningsvektorerne. For at finde skalarproduktet ganges de to vektorers x-koordinater og lægges til produktet af vektorernes y-koordinater. For vektorerne \(\vec{a}=\begin{pmatrix}a_1\\a_2\end{pmatrix}\) og \(\vec{b}=\begin{pmatrix}b_1\\b_2\end{pmatrix}\) kan skalarproduktet beregnes som:
\[\vec{a} \cdot \vec{b}=a_1 \cdot b_1+a_2 \cdot b_2\]
Hvis skalarproduktet af to vektorer er 0, betyder det, at de er ortogonale. Det gælder dog ikke nulvektorer.
\[\vec{a} \cdot \vec{b}=0\]
Vi undersøger nu, om \(\vec{a}=\begin{pmatrix}3\\4\end{pmatrix}\) og \(\vec{b}=\begin{pmatrix}-4\\3\end{pmatrix}\) er ortogonale.
\[\vec{a} \cdot \vec{b}=3 \cdot (-4)+4 \cdot 3=-12+12=0\]
Da skalarproduktet bliver 0, er vektorerne ortogonale. Hvis vektorerne havde haft koordinaterne \(\vec{a}=\begin{pmatrix}1\\2\end{pmatrix}\) og \(\vec{b}=\begin{pmatrix}2\\3\end{pmatrix}\) ville beregningen blive:
\[1⋅2+2⋅3=8\]
Og da det ikke giver 0, betyder det, at disse vektorer ikke er ortogonale.
Metode 3: Brug linjens ligning
Når en linje er skrevet på formen \(ax+by+c=0\), kan du aflæse en normalvektor \(\vec{n}=(a,b)\). En normalvektor står vinkelret på linjen. Det betyder, at to linjer er ortogonale, hvis og kun hvis deres normalvektorer er ortogonale. Det kan skrives med skalarproduktet som før:
\[\vec{n_1} \cdot \vec{n_2}=a_1 \cdot b_1+a_2 \cdot b_2\]
Hvis vi for eksempel ser på linjerne \(2x-y+1=0\) og \(x+2y-11=0\) er normalvektorerne \(\vec{n_1}=\begin{pmatrix}2\\-1\end{pmatrix}\) og \(\vec{n_2}=\begin{pmatrix}1\\2\end{pmatrix}\). Når vektorernes koordinater indsættes i formlen, får vi:
\[2 \cdot 1+(-1) \cdot 2=0\]
Svaret er 0, og derfor er normalvektorerne - og dermed også linjerne - ortogonale.
Sådan finder du en linje, der er ortogonal på en anden linje
Du kan følge nedenstående trin-for-trin-guide for at finde en linje, der er ortogonal på en anden linje. Vi tager i guiden udgangspunkt i et eksempel, hvor vi skal finde ligningen for linjen m, der går gennem \(P(3,4)\) og er ortogonal på \(l: y=2x+1\).
Trin 1 - Aflæs hældningen på l
Hældningen aflæses som det tal, der ganges med x i linjens ligning. I eksemplet er \(a_1=2\).
Trin 2 - Find hældningen på m
Vi finder nu hældningen på den nye linje, m. Det gøres ved at bruge formlen:
\[a_2=\frac{-1}{a_1}\]
Det bliver i eksemplet:
\[a_2=-\frac{1}2\]
Du kan tjekke resultatet ved at finde produktet af de to hældningskoefficienter:
\[a_1\cdot a_2=2 \cdot (-\frac{1}2)=-1\]
Hvis det giver -1 som her, er det korrekt, fordi linjerne er ortogonale.
Trin 3 - Brug enpunktsformlen
Vi bruger nu enpunktsformlen som er:
\[y-y_1=a(x-x_1)\]
I formlen er \((x_1,y_1)\) er punktets koordinater. Det giver følgende:
\[y-4=-\frac{1}{2} \cdot (x-3)\]
Trin 4 - Reducér
Vi reducerer nu udtrykket fra forrige trin. Først ganger vi ind i parentesen på højre side af lighedstegnet.
\[y-4=-\frac{1}{2}x+\frac{3}{2}\]
Vi lægger 4 til på begge sider:
\[y=-\frac{1}{2}x+\frac{3}{2}+4\]
4 laves nu om til en brøk, og de to brøker, der ikke ganges med x, lægges sammen.
\[y=-\frac{1}{2}x+\frac{3}{2}+\frac{8}{2}=-\frac{1}{2}x+\frac{11}{2}\]
Trin 5 - Tjek svaret
Vi tjekker svaret ved at undersøge, om punktet P ligger på m. Det gøres ved at sætte \(x=3\) ind i ligningen for m og tjekke om svaret giver y-værdien for punktet P, altså 4.
\[y=-\frac{3}{2}+\frac{11}{2}=4\]
Vi kan på baggrund af beregningen konkludere, at punktet P ligger på m, og derfor har vi nu fundet en linje, der er ortogonal til linjen l. Der findes ikke kun én linje, der er ortogonal til l. Hvilken linje du finder, afhænger af det givne punkt. Dog vil hældningen altid være den samme for alle linjer, der er ortogonale til l.

Bevis: Hvorfor gælder \(a_1 \cdot a_2=-1\)?
Vi gennemgår nu beviset for \(a_1 \cdot a_2=-1\) trin for trin for at gøre det lettere at forstå, hvor formlen kommer fra. Hvis du kun skal bruge formlen, kan du springe afsnittet over.
Det, vi gerne vil bevise, er altså, at to linjer med hældningerne \(a_1\) og \(a_2\) er ortogonale, hvis og kun hvis \(a_1 \cdot a_2=-1\). For at bevise dette bruger vi retningsvektorer og skalarproduktet fra metode 2.
En linje med hældningen \(a_1\) har retningsvektoren \(\vec{r_1}=\begin{pmatrix}1\\a_1\end{pmatrix}\). Går du 1 til højre, går du nemlig \(a_1\) op. En linje med hældningen \(a_2\) har på samme måde retningsvektoren \(\vec{r_2}=\begin{pmatrix}1\\a_2\end{pmatrix}\). Linjerne er ortogonale, hvis og kun hvis retningsvektorerne er ortogonale, dvs. skalarproduktet er 0. Vi beregner skalarproduktet som:
\[\begin{pmatrix}1\\a_1\end{pmatrix}\cdot \begin{pmatrix}1\\a_2\end{pmatrix}=1 \cdot 1+a_1 \cdot a_2=1+a_1a_2\]
Vi sætter nu skalarproduktet til 0, da det betyder, at retningsvektorerne er ortogonale.
\[1+a_1a_2=0\]
Der trækkes 1 fra på begge sider, og vi får nu:
\[a_1 \cdot a_2=-1\]
Det var altså det, vi skulle vise.

Undtagelser: Vandrette og lodrette linjer
Formlen \(a_1 \cdot a_2=-1\) kan ikke bruges i alle tilfælde. Der er nemlig to undtagelser: Hvis linjen er lodret eller vandret. En lodret linje har ingen hældningskoefficient, og der er derfor ikke nogen værdi for \(a\) at sætte ind i formlen. En vandret linje har hældningskoefficienten 0, og udtrykket vil derfor aldrig kunne give -1, da et hvilket som helst tal multipliceret med 0 giver 0. I stedet for at bruge formlerne til at udregne om to linjer er ortogonale, hvis den ene er enten vandret eller lodret, kan du bruge reglen om at en vandret og en lodret linje er altid ortogonale. F.eks. er linjerne \(x=3\) og \(y=5\) ortogonale.
Vektormetoden virker dog stadig ved vandrette og lodrette linjer, da skalarproduktet vil være 0. Hvis retningsvektoren er \(\vec{r_1}=\begin{pmatrix}1\\0\end{pmatrix}\) for den vandrette linje og \(\vec{r_2}=\begin{pmatrix}0\\1\end{pmatrix}\) for den lodrette, bliver skalarproduktet
\[\vec{r_1}\cdot \vec{r_2}=1 \cdot 0+0 \cdot 1=0\]
Dette er en typisk opgave, der kan komme til eksamen, og du skal her være opmærksom på, at du skal bruge skalarproduktmetoden.
Typiske fejl og misforståelser
- Kun at skifte fortegn: Når du vil finde hældningen for en linje, der er ortogonal til en linje, du kender, skal du ikke bare skifte fortegn. Brug formlen i stedet. 2 og −2 giver nemlig −4, ikke −1.
- At regne \(a_1 \cdot a_2=1\) i stedet for −1. Det er vigtigt at huske minustegnet.
- At bruge \(a_1 \cdot a_2=-1\) på en lodret eller vandret linje. Denne formel gælder nemlig ikke lodrette og vandrette linjer, og du skal bruge skalarproduktet i stedet.
- At forveksle parallelle linjer med samme hældning, f.eks. 2 og 2 med ortogonale linjer. Parallelle linjer krydser aldrig hinanden og kan derfor ikke danne en ret vinkel.
Øv dig: Opgaver med facit
4 opgaver om ortogonale linjer
Vis svarSkjul svar
Vis svarSkjul svar
Vis svarSkjul svar
Vis svarSkjul svar
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er ortogonale linjer?
Ortogonale linjer er linjer, der er vinkelrette på hinanden. Dvs. at de skærer hinanden i en vinkel på 90°.
Hvornår er linjer ortogonale?
Linjer er ortogonale, når følgende betingelser er gældende:
- Produktet af deres hældningskoefficienter er -1.
- Skalarproduktet for deres retningsvektorer er 0.
- Linjernes normalvektorer er vinkelrette på hinanden.
Du behøver kun at tjekke én af disse, da alle de andre så også vil være sande - dog ikke hvis en af linjerne er vandret eller lodret. Her er det kun reglen om skalarproduktet, der er gældende.
Hvordan ved man, om vektorer er ortogonale?
Det kan man undersøge ved at beregne deres skalarprodukt. Hvis det er 0, betyder det, at vektorerne er ortogonale.
Hvad er formlen for ortogonale vektorer?
\(\vec{a} \cdot \vec{b}=a_1 \cdot b_1+a_2 \cdot b_2=0\)
Hvad er vinkelrette linjer?
Vinkelrette linjer skærer hinanden i en ret vinkel, altså en vinkel på 90° og er præcis det samme som ortogonale linjer.
Åbningstider
mandag d. 16. november
10:00 - 18:00
tirsdag - torsdag
08:00 - 20:00
fredag
10:00 - 16:00
lørdag - søndag
11:00 - 16:00
Bliv kontaktet.
Vores dygtige fagvejledere sidder klar til at hjælpe dig med at finde den rette mentor og svare på dine spørgsmål.
Kontakt os på telefon 44 777 333




