Statistik: Forstå de vigtigste begreber og beregninger
Har du nogensinde undret dig over, hvordan man ved, at danskerne i gennemsnit bliver ældre end før, eller at et bestemt parti står til at vinde valget? Svaret er statistik. Statistik handler om at analysere og fortolke data. I matematik betyder det, at du lærer at beskrive et datasæt med begreber som hyppighed, frekvens, gennemsnit, median og typetal. I denne artikel gennemgår vi dem en ad gangen med det samme simple eksempel hele vejen igennem, så du kan se, hvordan det hele hænger sammen.

Hvad er statistik?
Statistik hjælper os med at få overblik. Når der er mange informationer (data), er det ikke altid nemt at gennemskue, at der er et mønster. Ti tal kan du hurtigt overskue, men det kan du ikke med 10.000 tal. Statistikken giver dig redskaberne til at samle de informationer og sige noget om dem.
Derfor er statistik også meget mere end tal på et papir. Statistisk hjælper os nemlig med at beskrive virkeligheden. Biologer bruger statistik til at følge, om en dyrebestand vokser eller falder. Læger bruger det til at undersøge, om en ny medicin virker. Klimaforskere bruger det til at beskrive, hvordan temperaturen udvikler sig over mange år. Meget af det, vi ved om verden, bygger på målinger, der er samlet og beskrevet statistisk.
Statistik gør dig også bedre til at gennemskue påstande. Når en reklame skriver, at ”9 ud af 10 tandlæger anbefaler denne tandpasta”, lyder det meget overbevisende. Men det første, du bør spørge om, er: Hvor mange har de spurgt, og har de spurgt tilfældigt? Er det 10 personer eller 10.000? Hvis det kun er 10 der er blevet spurgt, kan svaret sagtens være et tilfælde. Spørger man 10 andre, kan svaret se helt anderledes ud.
Husk også, at statistik siger noget om en gruppe og ikke om den enkelte. Hvis en klasse i gennemsnit har læst tre bøger, ved du noget om klassen som helhed. Du ved derimod ikke, hvor mange bøger netop du eller din sidemakker har læst. Måske har én læst ti bøger og en anden ingen.
I denne artikel bruger vi et gennemgående eksempel. Vi har spurgt ti elever, hvor mange bøger de har læst den seneste måned. Svarene er:
1, 7, 2, 5, 3, 4, 3, 4, 2, 3
Hvad er deskriptiv statistik?
Deskriptiv statistik kaldes også beskrivende statistik. Den handler om at beskrive de data, man allerede har. Man forsøger altså ikke at gætte på noget, man ikke har målt.
Det er deskriptiv statistik, du oftest arbejder med i udskolingen og i starten af gymnasiet.
Hvad er en statistisk undersøgelse?
En statistisk undersøgelse er hele vejen fra et spørgsmål til et svar. Det lyder måske stort, men du kender det sikkert allerede, f.eks. fra en spørgeskemaundersøgelse i klassen. Næsten alle undersøgelser følger de samme fem trin:
- Du stiller et spørgsmål. Hvor mange bøger læser eleverne i klassen om måneden?
- Du indsamler data. Du spørger eleverne og skriver svarene ned.
- Du organiserer data. Du sorterer tallene og samler dem i en tabel.
- Du analyserer data. Du regner fx gennemsnit, median og typetal ud.
- Du fortolker resultatet. Hvad siger tallene egentlig om hvor meget klassen læser?
Det sidste trin bliver tit glemt. Det er ikke nok at regne et gennemsnit ud. Du skal også kunne forklare, hvad det betyder.
Når jeg hjælper elever med statistikopgaver, ser jeg ofte, at de regner gennemsnittet rigtigt ud, skriver ”3,4” og går videre til næste opgave. Men når jeg spørger, hvad tallet betyder, er det ikke altid klart. Det er ellers netop dér, point og forståelse ligger. Et godt svar kunne være: ”Eleverne har i gennemsnit læst 3,4 bøger, men de fleste har læst 3, og én elev trækker gennemsnittet op.” Så viser du, at du forstår, hvad tallene siger om virkeligheden, og ikke kun hvordan du regner dem ud.
Hvad er en observation og et datasæt?
Før du kan regne på noget, skal du kende nogle af de fagord vi bruger om data.
Vi har spurgt 10 elever, hvor mange bøger de har læst den seneste måned. Svarene er skrevet ned i den rækkefølge, eleverne svarede:
1, 7, 2, 5, 3, 4, 3, 4, 2, 3
En observation er en enkelt registrering. Hvert af de 10 tal er altså én observation. Den første elev svarede 1, den anden svarede 7, og så videre.
Et datasæt kaldes også et observationssæt. Det er samlingen af alle observationerne. Vores datasæt består af 10 observationer.
En observationsværdi er en værdi, der findes i datasættet. Her er der seks forskellige observationsværdier: 1, 2, 3, 4, 5 og 7. Tallet 6 er ikke med, fordi ingen elev har læst seks bøger.
Hvad er forskellen på ugrupperede og grupperede observationer?
Når du får et datasæt, er det første, du skal finde ud af, om observationerne er ugrupperede eller grupperede.
Ugrupperede observationer er data, hvor hver værdi står for sig selv. Vores eksempel er ugrupperet. Eleverne har læst 1, 2 eller 3 bøger og så videre, og du kan tælle hver værdi direkte. Det fungerer godt, når der kun er få forskellige værdier.
Grupperede observationer er data, der er samlet i intervaller. Det giver mere mening, når der er flere observationsværdier. Hvis du måler højden på 30 elever, får du næsten 30 forskellige tal. Derfor kan man samle dem i grupper:
| Højde (cm) | Hyppighed |
|---|---|
| ]150;160] | 4 |
| ]160;170] | 11 |
| ]170;180] | 10 |
| ]180;190] | 5 |
Intervallet ]160;170] betyder ”over 160 og til og med 170”. De hårde parantesers retning viser, om endepunktet er med:
- En parantes, der vender ind mod tallet, betyder, at tallet er med. Det gælder 170] og [160.
- En parantes, der vender væk fra tallet, betyder, at tallet ikke er med. Det gælder ]160 og 170[.
I ]160;170] er 160 altså ikke med, men 170 er. En elev på præcis 160 cm hører derfor til i intervallet ]150;160], mens en elev på 160,5 cm hører til i ]160;170].
Det kan godt lyde ligemeget, men hvis begge endepunkter var med, ville en elev på 160 cm passe ind i to intervaller og blive talt med to gange. De hårde paranteser sikrer, at hver observation hører til præcis et interval.
Ulempen ved at gruppere er, at du mister lidt information. Du ved, at 11 elever er over 160 og op til 170 cm, men ikke præcis hvor høje de er. Til gengæld er det meget lettere at se mønsteret.
Hvad betyder hyppighed og frekvens?
Hyppighed og frekvens er to begreber, elever ofte blander sammen. De ligner hinanden, men de svarer på to forskellige spørgsmål.
Hvad er hyppighed?
Hyppighed svarer på, hvor mange gange en bestemt værdi forekommer i datasættet.
Gå datasættet igennem og tæl. Tallet 3 står tre steder: som femte, syvende og tiende svar. Værdien 3 har altså en hyppighed på 3. Tallet 7 står kun en gang, så det har en hyppighed på 1.
Hvad er frekvens?
Frekvensen svarer på, hvor stor en del af det hele værdien udgør.
Man finder frekvensen ved at dividere hyppigheden med det samlede antal observationer:
Frekvens = hyppighed / antal observationer
For værdien 3 giver det 3/10. Det samme tal kan skrives på tre måder:
- som brøk: 3/10
- som decimaltal: 0,3
- som procent: 30 %
Hvorfor har man så brug for frekvens, når man allerede har hyppigheden? Fordi frekvensen gør det muligt at sammenligne. Hvis 3 elever har læst tre bøger, betyder det noget helt andet i en klasse på 10 end i en klasse på 30. Frekvensen viser, at det er 30 % i den ene klasse og kun 10 % i den anden.
Vi har samlet datasættet i en hyppigheds- og frekvenstabel. Læg mærke til, at tabellen sætter værdierne i rækkefølge. Det er en af grundene til, at en tabel giver bedre overblik end rå data:
| Observationsværdi | Hyppighed | Frekvens (brøk) | Frekvens (decimal) | Frekvens (%) |
|---|---|---|---|---|
| 1 | 1 | 1/10 | 0,1 | 10% |
| 2 | 2 | 2/10 | 0,2 | 20% |
| 3 | 3 | 3/10 | 0,3 | 30% |
| 4 | 2 | 2/10 | 0,2 | 20% |
| 5 | 1 | 1/10 | 0,1 | 10% |
| 7 | 1 | 1/10 | 0,1 | 10% |
| I alt | 10 | 10/10 | 1,0 | 100% |
Når du selv laver sådan en tabel, skal du tjekke, at hyppighederne tilsammen skal give antallet af observationer, og frekvenserne skal give 100 %. Gør de ikke det, har du talt forkert et sted.
Er statistikbegreberne stadig svære at holde styr på? En mentor i matematik kan gennemgå dem med dig i dit eget tempo.
Hvordan beskriver man et datasæt?
Når du har fået styr på dine data, er næste skridt at beskrive dem. Her bruger man statistiske mål, som samler hele datasættet i et enkelt tal, så du hurtigt kan sige noget om det. Dem, du oftest møder, er gennemsnit, median og typetal.
Gennemsnit
Gennemsnittet finder du ved at lægge alle observationerne sammen og dividere med antallet. Her er rækkefølgen ligegyldig:
1 + 7 + 2 + 5 + 3 + 4 + 3 + 4 + 2 + 3 = 34
Gennemsnittet er derfor 34 / 10 = 3,4 bøger.
Læg mærke til, at ingen elev faktisk har læst 3,4 bøger. Gennemsnittet behøver ikke at være en værdi, der findes i datasættet.
Median
Medianen er den midterste værdi, når observationerne står i rækkefølge. Det er her, mange laver fejl. Hvis du tager det midterste tal i det usorterede datasæt, får du et forkert resultat. Du skal altid sortere først:
1, 2, 2, 3, 3, 3, 4, 4, 5, 7
Vi har 10 observationer, så der er to tal i midten: 3 og 3. Hvis der er to tal i midten, skal du tage gennemsnittet af dem. Medianen er derfor 3.
Typetal
Typetallet er det tal, der kommer flest gange. Du kan aflæse det direkte i hyppighedstabellen. I vores datasæt er det 3.
Hvor bruger man statistik i hverdagen?
Når først du kender begreberne, vil du støde på statistik over alt. Nogle eksempler er karaktergennemsnit, sportsresultater, meningsmålinger før et valg, sundhedsundersøgelser, priser og lønninger, og befolkningstal. Hver gang nogen siger “i gennemsnit” eller “flest”, er det statistik.
Kan du forstå begreberne, men har du svært ved selv at arbejde med et datasæt? Få hjælp til at bruge statistikken i dine egne opgaver med lektiehjælp i matematik.
Se statistik forklaret på video
Hvis du lærer bedst ved at se begreberne gennemgået i en video, kan du se forklaringen her.
Træn opgaver i statistik
Ti elever er blevet spurgt om, hvor mange timer de dyrker sport om ugen. Svarene er: 5, 2, 6, 4, 0, 4, 8, 3, 4, 2
Hvor mange observationer er der i datasættet, og hvor mange forskellige observationsværdier er der?
Vis svarSkjul svar
Hvad er hyppigheden af tallet 3?
Vis svarSkjul svar
Hvad er hyppigheden og frekvensen af tallet 2? Skriv frekvensen som decimaltal.
Vis svarSkjul svar
Beregn gennemsnittet.
Vis svarSkjul svar
Find medianen.
Vis svarSkjul svar
Først sorterer du observationerne: 0, 2, 2, 3, 4, 4, 4, 5, 6, 8. Der er 10 observationer, så de to midterste tal er 4 og 4. Gennemsnittet af de to midterste tal er 4. Medianen er derfor 4.
Hvad er typetallet?
Vis svarSkjul svar
Tallet 4 forekommer flest gange (3 gange), så typetallet er 4.
Åbningstider
mandag d. 16. november
10:00 - 18:00
tirsdag - torsdag
08:00 - 20:00
fredag
10:00 - 16:00
lørdag - søndag
11:00 - 16:00
Bliv kontaktet.
Vores dygtige fagvejledere sidder klar til at hjælpe dig med at finde den rette mentor og svare på dine spørgsmål.
Kontakt os på telefon 44 777 333




