Selvtillidsboost
En mentor kan have mange funktioner for en familie. For Jesper og hans kone var det ikke problemer i skolen, der fordrede beslutningen om en mentor til deres datter. Wilma klarer sig godt, får fine karakterer og er glad for at gå i skole.
Men forældrene oplevede, at hun kunne have lidt svært ved at sige noget højt og præsentere.
”Hun er dygtig til sit skolearbejde. Det, jeg synes, var en udfordring, var det med at stille sig op foran klassen uden at være bange for det. Der har aldrig været et problem med lektierne,” fortæller Wilmas far, Jesper.
Derfor fik Wilma en mentor i forbindelse med et skoleskift i syvende klasse. Nu mødes hun med sin mentor en gang om ugen og får hjælp til dansk og engelsk.
Her oplever Jesper, at hans datter får selvtillid og ikke længere bange for at sige noget i klassen. Og det var netop det, hans kone og ham ønskede, da de ringede ind til MentorDanmark for at få et match.
”Vi synes aldrig, at hun har været bagud eller har haft det svært fagligt. Det var virkelig det her selvtillidsboost, vi gerne ville give hende. Vi kunne fornemme, at selvtilliden ikke var så stor hele tiden. Og det har virkelig hjulpet, at der er kommet en mentor i huset, der kan vise hende, at hun jo faktisk er rigtig dygtig.”
Det rigtige match
For at Wilma kunne få lyst til at stille sig foran klassen og føle sig tryg i det, havde Jesper og hans kone nogle ønsker til den mentor, de blev matchet med.
”Det vigtigste for os var, at det var en person, der kunne godt sammen med min datter. En, som min datter har respekt for og som kan forklare tingene, så hun kan forstå det.”
Og netop det match, mener Jesper, at familien har fået i deres mentor.
”Wilma snakker rigtig godt om sin mentor. Jeg tror, hun synes, det er lidt sejt, at der kommer en pige fra gymnasiet. Vi fik også et virkelig godt indtryk af hende til vores opstartssamtale. Vi vidste jo, at MentorDanmark screener deres mentorer, så vi var klar over, at vi nok skulle få en kompetent mentor. Men for os var det lige så vigtigt, at vores datter kom godt ud af det med personen.”
Generelt havde Jesper og hans kone en god oplevelse, da de handlede på lysten til at give deres datter mere selvtillid i skolen.
”Det gik virkelig hurtigt, fra vi ringede ind, til vi fik at vide, at vi havde fået en mentor. Det var bare så dejligt, for nu havde vi jo besluttet, at vi ville have en mentor, og så var det bare rart, at vi ikke skulle vente længe med at komme i gang.”
En hjælpende hånd til hele familien
Udover at hjælpe Wilma på vej med selvtilliden, har familiens mentor også hjulpet på andre måder.
Wilma har altid klaret sig godt i skolen, men det betyder ikke, at der ikke har været lidt konflikter i familien, når der skulle laves lektier. Og det, synes Jesper også, at mentoren har været en rigtig god hjælp til.
”Jeg tror, at alle forældre kender det med, at der kan opstå konflikter i familien, når ens børn skal lave lektier. Det kunne vi godt blive lidt uvenner over. Så er det bare dejligt, at der er kommet en uvildig, der gør, at vi undgår de her konflikter. Nu ved Wilma, at når hendes mentor kommer, så skal de lave lektier, og så behøver vi ikke blande os så meget.”
Jesper oplever generelt, at mentoren får lektielæsningen til at forløbe mere glat.
”Vi vil jo begge to virkelig gerne hjælpe Wilma med sine lektier, men det er ikke altid, vi lige har kunnet forklare det så godt – det er jo længe siden, vi har gået i skole. Så der er det jo også bare super, der er kommet en, der kan forklare det lige præcis, så Wilma forstår det.”
Jespers oplevelser gør, at han er ret sikker på, at familien vil fortsætte med mentor de næste par år. Både fordi det har hjulpet Wilma med sin selvtillid, og fordi det også har fungeret rigtig godt for familien generelt.
”Jeg tror altid, jeg har tænkt, at man mest fik mentor, hvis man var fagligt udfordret. Men det kan jo simpelthen give så meget hjælp på alle mulige andre måder end kun at løfte en karakter, og det er vi virkelig positivt overraskede over. Det er sådan en helhedspakke, som på en måde har hjulpet hele familien.”