Et billede af mentor og mentee hjemme hos mentee
Andrea Breum
kommunikationsmedarbejder
Indholdsfortegnelse Solstrålehistorier 11. marts 2019 Tilmeld nyhedsbrev

Månedens Solstrålehistorie - Det Gode Match

Vi elsker solstrålehistorier - og derfor vil vi hylde en hver måned!

Denne måned er der især én historie, som gør os ekstra hjertevarme, da den i den grad viser, at man ved hjælp af den rette mentor kan få styrket fagligheden og genvinde troen på egne evner. Tobias var nemlig det helt rigtige match til Oliver, og det betød meget for Olivers personlige og faglige udvikling.

Oliver startede i 1.g i sommers og gruede for faget engelsk. Han havde nemlig haft dårlige oplevelser med faget i folkeskolen, hvor manglende mulighed for at øve den mundtlige side af faget gjorde, at han aldrig havde fået opbygget selvtilliden til at udtrykke sig mundtligt i faget. Oliver havde også altid været lidt genert, og det gjorde det heller ikke nemmere.
Oliver blev derfor hurtigt enig med sin mor om, at det skulle der laves om på - og her kommer Tobias ind i billedet!

Tobias er en af vores dygtige engelsk mentorer og er særligt god til at genopbygge elevers selvtillid og selvværd, så de kan få modet til at prøve grænser af. Tobias var derfor et perfekt mentor-match til Oliver, og efter en vellykket forløbstime satte de i gang!

Der gik ikke længe før, at Oliver begyndte at få mere selvtillid i faget, og det at tale engelsk blev efterhånden mindre skræmmende. Olivers mentor, Tobias, fortæller:

”Det var tydeligt, at Oliver havde nogle selvtillidsproblemer, som forhindrede ham i at kunne udfolde sig og blive bedre mundtligt. Han turde simpelthen ikke tale engelsk, og så bliver man jo ikke bedre. Derfor startede jeg med at få skabt en tryg atmosfære, hvor der var plads til at lave fejl. Derudover tog jeg også udgangspunkt i nogle af de fag, hvor Oliver var rigtig stærk – fx holdte Oliver et engelsk oplæg for mig om geografi, som er et af hans yndlingsfag. Derefter kunne vi arbejde på at udvide hans ordforråd.”

Oliver har også selv mærket en forandring, og det takker han Tobias’ anderledes og givende undervisning for. Oliver fortæller:

”Jeg er jo blevet mere sikker på mig selv, og engelsktimerne er ikke lige så skræmmende, som de var før. Det har været mega fedt at få denne her mere fokuserede læring, hvor der har været fuld fokus på mine udfordringer. Det har også betydet meget, at vi har brugt tid på at lære hinanden at kende og har snakket om løst og fast. Jeg tror nemlig, at det har været med til at gøre mig mere tryg, så jeg har fået modet til at tale engelsk.”



Der er heller ingen tvivl om, at Tobias har været det perfekte match for Oliver. Oliver fortæller nemlig:

"Tobias har helt sikkert været den rette mentor for mig. Vi har en del ting til fælles, så snakken går altid bare derudaf. Og så er det jo heller ikke så mange år siden, at han selv har gået i gymnasiet, så han forstår mig på en anden måde end min lærer. Jeg tror helt klart, er det er grunden til, at jeg så hurtigt har følt mig tryg med Tobias og har kunnet udvikle mig så hurtigt."

Det er dog ikke helt tilfældigt, at Oliver og Tobias passer så godt sammen. De er nemlig ikke blot blevet matchet på baggrund af geografi og faglighed - men også ud fra interesser og personlighed. På den måde sikrer vi nemlig, at eleven får den helt rigtige mentor, der passer til både behov og personlighed.

Også Olivers mor, Janni, har været imponeret over Olivers udvikling og Tobias’ forståelse af Oliver som elev og person. Janni fortæller:

”Tobias har virkelig formået at fange Oliver med sin undervisning, og han har fået vendt Olivers indstilling til engelsk! Han har bare været super god til at forstå Oliver og givet ham den støtte, han havde brug for, så jeg kunne ikke forestille mig en bedre mentor til Oliver!"

Janni har også bemærket, at Oliver har rykket sig på andre punkter end blot det faglige. Hun fortæller:

"Udover at være blevet bedre til engelsk, så er han jo også gået fra at være en lidt genert dreng, til at være blevet en mere selvsikker dreng, og det er jo bare så skønt at se!”

Tobias har også nydt at følge Olivers udvikling, men mener dog ikke, at han kan tage hele æren for det:

”Oliver har fra starten af været utroligt motiveret, så mit job har jo egentlig bare været at give ham troen på, at han godt kan, og at give ham nogle redskaber til at udvikle sig i faget. Resten har været Olivers bedrift, og han har været mega sej!”

Der er vist ingen tvivl om, at Tobias og Oliver er et utroligt godt match, og at de er en vaskeægte solstrålehistorie! Derfor har Oliver og hans mor, Janni, netop også valgt at forlænge Olivers forløb med Tobias, og de er spændte på at se, hvor langt Oliver kan komme - Og det er vi også!

Kæmpe skulderklap til både Oliver og Tobias herfra! ❤️

Solstrålehistorier

Se alle

Månedens solstrålehistorie: Vejen til drømme-gymnasiet
Fiona fik brug for en mentor. Nu afslutter hun 9. klasse og starter på..
Solstrålehistorie: Sophia har fået lyst til at række hånden op
Når Sophia sætter sig i sit klasselokale og får lyst til at række hånd..
Månedens solstrålehistorie: Når skoleglæden vender tilbage
Siden november 2021 har Emma haft Karoline som mentor. ..
Månedens solstrålehistorie: A lesson learned: Ikke giv op, når det er svært
Når den står på engelskundervisning med mentor Myra, er kedsomheden li..
Månedens solstrålehistorie: ”Jeg har lært mere på de her dage, end jeg har lært på to år”
Freja oplevede udfordringer i matematik, og familien valgte at opsøge ..
Månedens solstrålehistorie: Rasmus – en kammerat man laver opgaver med
Philip går i 2. g i gymnasiet og får hjælp i matematik og fysik af Ras..
Solstrålehistorie: Kira tog et kvantespring i matematik
Både mor og datter var lidt skeptiske over for lektiehjælp i starten, ..
Solstrålehistorie: Fra tåre til verdens bedste matematiktime
Allerede i 2. klasse var Vidas motivation for skolen fuldstændig forsv..
Solstrålehistorie: Helt høj på læring
Lærke startede med at få lektiehjælp i folkeskolen og fortsatte gennem..
Solstrålehistorie: Hvis Freja ikke fik hjælp ville det gå galt
Efter Freja fik konstateret angst, begyndte hendes karakterer i matema..
Solstrålehistorie: "Anton voksede en halv meter hos LæseHeltene"
Anton har fået hjælp til at blive bedre til at læse gennem et forløb h..
Solstrålehistorie: Hele familiens redning
Når mentor Sofie træder ind ad døren, så føles det som et familiemedle..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.